Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten kendis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kendis. Vis alle opslag

lørdag den 4. maj 2013

Nu må jeg sgu bede om mine himmelblå

2 kommentarer
#DR2 fik i deres udsendelse igår fucket noget op - og lige nu er jeg lidt negativ over, at starten af udsendelsen er cuttet af online, jeg ville da gerne høre præcis hvad der skete.

Men lad mig lige tage de alvorlige dele først: Udsendelsen handlede om Facebook, hvis gennemførte misogyniske tilgang endelig, selv i Facebooks Disneyland, Danmark, er begyndt at vække opmærksomhed, på grund af et blogindlæg af Irene Manteufel.

Jeg har fulgt den debat længe, og selv prøvet at råbe op omkring den - dog har mit fokus især været omkring Facebooks nedlukning af mellemøstlige kvindesagssider, som jeg næsten synes udstiller Facebook endnu mere end Rapebook. Men jeg har i hvertfald ikke lykkedes med at skabe så meget opmærksomhed om det som Manteufel.

Det er jeg virkelig glad for er lykkedes for hende, og hun var så også inviteret i #DR2 her til aften. (Som jeg så iøvrigt i dag endelig fandt ud af hvornår kom, jeg har ellers altid troet det var et selvstændigt program - som jeg ikke kunne finde - men det kommer åbenbart i slutningen af DR2's Dagen.)

Anyway - her er link til programmet.

Som starter midt i en bisætning (lad os nu få det første minut, DR webmaster!), og så bliver jeg ellers skældt huden fuld, og det gør Margrethe Vestager iøvrigt også, fordi hun har anbefalet mig?!

Jeg så det ikke engang - jeg stod og lavede mad, og midt i det hele
og kort efter
Og så forstod jeg lidt hvad det handlede om - for tidligere havde #DR2 været ude og lede efter holdninger med
Til hvilket jeg svarede:

og med punktummet foran dragede jeg så mere opmærksomhed til spørgsmålet - måske var det derfor @Prozakonomi (ikke prosa-økonomi) blandede sig?:

Men det var så åbenbart dette valg af udtryk som starten af programmet kom til at handle om - og siden midten af programmet for at rette op i forhold til mig - og Arzrouni siger han ikke vil stole på DR mere (det har han nu nok aldrig gjort, jeg tror han har sine helt egne kilder).

Lidt synd, for jeg synes egentligt det er ret vigtigt emne.

Og hvis jeg skal uddybe min holdning (hvilket jeg altid meget gerne vil i forhold til Facebook): Jo, jeg er enig med Arzrouni, i det, at vi hver især har et moralsk ansvar i forhold til hvad vi tillader Facebook at gøre med os og vores samfund. Vi kan sige fra. Jeg har selv gjort det for længe siden - og jeg mener faktisk alle fornuftige mennesker burde gøre det - meld jer ud!

Det er vildt besværligt - det har Facebook naturligvis sørget for - og for nogle vil det sikkert også være en stor omvæltning. Men det er muligt. Jeg ved det, for jeg har været med til at hjælpe flere ud.

Og jeg mener der er så mange syge ting - hvor den gennemførte misogyni beklageligvis kun er ét aspekt - at det er hvad man bør gøre. Jeg ved godt jeg tilhører mindretallet. Og jeg ved, at det at jeg mener sådan, nok gør at mange lukker ørerne når jeg skælder ud på Facebook.

Fair nok.

Men til Arzrounis idé om, at Facebook kan moderere som de vil, fordi de er privat virksomhed. Ja, selvfølgelig kan de det - juridisk. Men det var vist ikke juraen som var til diskussion? Det er en kritik af deres skævvridning af feltet, hvor amerikanske moralbegreber bliver trykker ned over verden, så områder med hud fordømmes, mens trusler mod kvinder på det nærmeste påskønnes.

Det er sådan set det, der opponeres imod, og Arzrouni siger blot: gå et andet sted hen. Og udover jeg basalt er enig, gå et andet sted hen, så er det fordi jeg hader facebook hele vejen igennem; men der må vel også være plads til the disgruntled customer - og det er vel det der i bund og grund er tale om her.

Facebook-brugere, som virkeligt synes det firma de er kunder hos - ganske vist er de ikke kontantbetalende kunder, men de betaler med flere oplysninger om liv & sjæl end de ved af - laver noget lort. Og prøver at lave larm omkring det så firmaet kan ændre politik. Hvilket nok er den eneste måde i forhold til et firma som Facebook, hvor du ikke  bare lige kan sende en mail om at du altså synes deres vinkel er syg.

Jeg tror så ikke der er en kinamands chance for at Facebook ændrer politik. Men jeg forstår ikke at Arzrouni skal blandes ind i det.

Han er selvfølgeligt fortaler for den absolutte ytringsfrihed - og fred være med det - men det er bare fuldstændigt malplaceret i forhold til Facebook som er noget af det mest censurerende man kan opdrive. Måske lige bortset fra Apple. En censuropgave, som iøvrigt heller ikke er spor sjov for dem som udfører den.

Og udover at det principielt er en kundeklage, er det så ikke en ret relevant diskussion at få: hvad disse internationale firmaer, med forkvaklede begreber kommer og presser ned over os? Det synes jeg - og måske kan den debat så netop få oplyst nogle - som så siger fra. (Og måske kan det så endda engang mærkes på Facebooks bundlinje.)

Og der synes jeg så ikke Arzrouni er en skovl. Jeg synes han er inderligt irrelevant. Og hvis han ikke forstår det, vil jeg sige: hvis du ikke er enig i det brok der er, så hold dog kæft. For det har ikke noget med dig at gøre. Medmindre du er decideret sur over hvis pro-voldtægtssider skulle blive lukket på grund af klager.

Og til DR2 kan jeg sige det samme: Hvad var relevansen egentlig i hvad han havde at sige? Det han i bund og grund siger er, at forbrugerklager er irrelevante, for folk kan lade være at bruge produktet. Så hiv ham ind i hvert eneste Kontant-program fra nu af og til dommedag, som forsvar for hvem der nu bliver hængt ud, hvis I synes det synspunkt er relevant.

Og, åhja - det med Vestager der blev blandet ind i hvor slem jeg var? Det må vist stamme fra denne:
Endnu en mærkelig dag

Specielt når det kommer fra sådan en fyr dér, som kalder sig Leoparddrengen, og som lige er blevet rost af Margrethe Vestager, ikk'? Ja ... Nu er han ude i det åbne. Nu har jeg sat et label på ham. Og det har han rigtigt godt af.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 24. maj 2012

Den navnkundige twitter-kendis...?!

5 kommentarer
Ja, så er jeg jeg vist nødt til at indse det. Jeg er nu berømt. Og berygtet. Ovenstående betegnelse er nemlig møntet på mig, i denne artikel på dr.dk. Ikke nok med det, jeg havnede også på dr.dk/Nyheder-forsiden. Lige ved siden af Mads Mikkelsen:

Heldigvis kan jeg endnu gå på gaden uden at blive genkendt - en af fordele ved hemmelig identitet, nemlig. (Men det er altså lidt svært ikke at blive lidt selvfed - i tirsdags havde jeg top-tweet på tagget #escdk, som var nummer 2 mest trendende tag globalt!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 29. juni 2010

Quiz 88: Hvilke kendisser

Ingen kommentarer
Betegnelse for de Bollywood-skuespillere & -skuespillerinder, som via et demokratiseringsprojekt via kvoteordninger har fået chancen ved filmen, på trods af deres klassemæssige og sociale tilhørsforhold.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 20. juni 2010

Kendis-love

6 kommentarer
Noget der virkelig pisser mig af med den peberspray i fredags, var at netop som man stod der og hostede og harkede dukkede en kvindelig TV-personality op, som jeg ellers har et rigtigt godt øje til. Hun bor åbenbart i min nærhed, for jeg ser hende indimellem på indkøb & den slags.

Har da også talt med hende en enkelt gang, og rost hende for det hun laver (for synes reelt hun laver gode ting). Men det kan jo godt være lidt svært at finde grænsen mellem at være groupie-agtig, og reelt interesseret. Eller noget.

Så har da egentligt altid haft en forestilling om at det kunne være interessant, hvis rollerne en dag var byttet om, og hun dukkede op, hvor jeg var Leoparddrengen.

Og så gør hun det sgu - men midt i hosten & harken. Ikke overraskende forsvandt hun videre med det samme.

Skod.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 30. marts 2010

Quiz 66: Hvilken kendis

Ingen kommentarer
Denne klasse-a celeb er mest kendt for bortdonationen af begge sine nyrer, hvilket måske er grunden til at man ikke ser så meget til vedkommende mere.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 2. marts 2010

Tak for mails!

7 kommentarer
Jeg så den anden dag i Go'Morgen Danmark, at en vis kendis ved navn Michael Bjørnson* var trådt frem, og fortalte om de mange sms'er og emails han fik - med frækt indhold fra ukendte kvinder.

Og hvis det nu er den seneste mode indenfor kendis-industrien, vil jeg også være med: jeg får også rigtig mange emails med frække beskeder, forespørgsler og forslag. Og ikke mindst billeder - hvis indhold jeg ikke kan fortælle nærmere om, men lad mig bare sige, at de er endog meget private!

Jeg ved jo godt det er en af de ting, der følger med at være kendt - men jeg må indrømme at jeg ikke helt har vænnet mig til det endnu. Når det så er sagt, bliver jeg da beæret over at nogen tænker på mig, og kan lide det jeg laver - og ikke mindst bliver jeg da beæret over nogle af de tilbud der kommer.

Men jeg har altså lidt svært ved at svare på alle henvendelser - nogle gange bliver jeg faktisk lidt paf, og ved ikke helt hvad jeg dog skal svare. Andre gange har jeg bare ikke tid - for jeg får altså rigtig mange henvendelser, og jeg skal jo også have tid til at skrive på bloggen med videre.

Andre ville måske sætte en sekretær til at svare "personligt" tilbage, men sådan er jeg ikke. Og så er det jo også nogle breve som er skrevet til mig meget personligt, så dem vil jeg ikke sådan lade andre se! Ingen skal sige Leoparddrengen ikke er diskret.

Men jeg læser alle de mails jeg får, og kigger på alle billederne - så hvis du har skrevet til mig, så vær sikker på der er blevet sat pris på det, også selvom jeg ikke har svaret! Og I er utrolig smukke, allesammen!

Så bliv endelig ved med at skrive og sende billeder - der bliver sat pris på det!

P.S. @NuserGøj: 24 cm

* Og hvem er det så lige det nu er??

Ceterum censeo Facebook esse delendam.