Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 5. maj 2010, kl. 17.25

60.000 tønder om dagen

BP siger nu, at det hidtidige estimat for udslippet i den Mexicanske Golf har været langt underdrevet. Man vidste vist efterhånden godt, at der var tale om en del mere end 5.000 tønder, som hidtil har været det officielle tal - men nu tales der om 60.000 tønder om dagen.

Billede fra NASA - fra den 29/4.
Det vil sige liger under 10 millioner liter olie, om dagen!! For at sætte det i perspektiv regner man med at Exxon Valdez, verdens hidtil værste olieudslip, i sin tid lækkede i alt 42 millioner liter olie.

Altså, for hver 4½ dag der går, uden udslippet lukkes, er det en ny Exxon Valdez katastrofe, set på mængden af olie; og der er ikke nogen snarlig udsigt til at det kan blive lukket.

Da olien kommer fra undergrunden, vil den blive ved at strømme ud, til der ikke længere er overtryk, hvis den ikke på anden vis stoppes - det har jeg ikke set nogen estimater på, hvor meget det kan dreje sig om. Men med de udsigter er spørgsmålet om der "blot" er tale om en regional katastrofe - eller om den kan ende med at sprede sig tværs over Atlanterhavet, trukket ud af Golfstrømmen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: