Det er vel ca 7 år siden; jeg var stadig sammen med min eks, vi havde kun ét barn og han var på det tidspunkt lige ved at opdage burgernes dragen.
På Istedgade lå dengang en meget kendt burger-biks; den er siden blevet til kæde rundt omkring, men den oprindelige er der vist ikke mere. Men den kunne vi godt li'. De lavede simpelthen nogle kodyle burgere, som i forhold til pris og kvalitet var meget billige. + fritter.
Så det fik vi en aften, hele familien.
Og i løbet af natten blev først min søn syg, et par timer efter min eks. Vi taler bræk og lort, bræk og lort, bræk og lort. Og jeg render frem og tilbage hele natten, og tørrer op efter min søn, og hjælper min eks på lokum eller til spand, og skifter sengetøj. I en uendelighed.
Og forbander naturligvis Burger stedet langt væk. Hvordan er det de har forgiftet os?!
 |
| Æsken er af husholdningstypen. Og det var det "mærke". |
| Husk, de var uskyldige! |
"Nå, også ham," siger de så. "Det rammer alle hernede nu. Der er også mange forældre der er syge, og halvdelen af personalet har lagt sig."
Så det var slet ikke burgerne...! Ca et halvt døgns tid senere var drengen og eksen i bedring - og så var det ellers min tur. 1 døgn hvor.... nej, det var ikke rart. Jeg ved ikke om det var en fordel eller ulempe, men jeg kunne ikke lugte forskel på hvad jeg lukkede ud, og hvad der allerede hang i luften. Men rart var det ikke!
Det virkelig, virkelig tragiske er, at selvom jeg ved det faktisk ikke havde noget med de burgere eller det sted at gøre, har jeg ikke kunnet købe noget der siden, og ligeså min eks - selvom vi elskede det sted.
Mad bliver simpelthen associeret for dybt med sådan nogle oplevelser (især når det kommer den gale vej), så intellektet kan ikke bearbejde det; det er ihvertfald min oplevelse. Hvilket nok er grund til artens overlevelse i mange tilfælde - men kan være rigtig synd for gastronomien, når uheldet er ude.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
5 kommentarer:
Leo du har faktisk en pointe der.. uanset hvor uskyldigt det givne madbryggeri har været, vil man ALTID associere det med sin nærdødsoplevelse.. det er bla. grunden til at jeg under ingen omstændigheder spiser mad fra en bestemt lille biks på nørrebro igen!!
Så ikke dårlig videretænkning af Dines's indlæg :)
Aah, jeg havde en lignende oplevelse fra en bestemt lille biks paa noerrebro for meget nylig. Natten foer jeg tog til Italien faktisk. Jeg ved dog med 95% sikkerhed at det *var* biksens mad der var noget galt med, jeg havde en reel madforgiftning. Jeg har parlamenteret lidt med mig selv om jeg skulle goere biksen opmaerksom paa problemet men endte med ikke at goere noget alligevel. Men foej hvor man doer lidt ja. Det tog mig det meste af 5 dage at komme ovenpaa igen =).
Lyder ikke som om det har været en rar tur derned!
Jeg tror, hvis man skal sige noget til en biks, skal det være umiddelbart efter. Om jeg ville gøre det, ville komme meget an på mit indtryk af stedet iøvrigt.
Jeg har heldigvis aldrig prøvet at få en madforgiftning, men kan simpelthen ikke tåle noget så uskyldigt som smagen af frisk citronsaft, før det går direkte i brækmusklerne! Heller ikke på friske rejer eller rødspætter på en dejlig varm sommerdag. Det skyldes nogen gevaldige reaktioner på Tequila-shots fra en tur i byen sammen med nogen veninder. Her mere end 10 år efter, får jeg det stadidgvæk dårligt af at læse 'med frisk citronsaft' på et menukort :-)
(Ved godt, kommentaren er lidt off topic, men det var det, jeg kom til at tænke på, da jeg læste indlægget)
Helt i orden :)
Jeg har også nogle problemer affødt af et par Tequila hændelser - de går så heldigvis på tequilaen selv, og ikke den dejlige citron!
Men tak, for der er stof til et indlæg!
Send en kommentar