Med Trolæksagen i sin spæde oprulning, kom jeg i dag til at tænke på den amerikanske Plamegate - en af W. Bush-administrationens mange svinestreger, som i høj grad minder mig om den aktuelle danske.

For at ridse den op, kort - og jeg skal advare, jeg drager en del konklusioner, som ikke juridisk bevist, men som er mit klare billede af sagen:

I 2002 er er W-administrationen i færd med at oparbejde en "sag" mod Irak, så de kan få gjort kål på Saddam Hussein, og styr på landets olie. Man hører rygter om, at der bliver solgt beriget Uran fra Niger til Irak, hvorfor diplomaten Joseph Wilson sendes af sted for at undersøge. Han finder ingen tegn på at det skulle have fundet sted, hvilket han skriver en rapport om til Udenrigsministeriet.

I januar 2003 holder W. Bush så sin State of the Union tale, hvor han remser op hvor stor en trussel Irak er for USA og Verden, at de er nærmest få øjeblikke fra at have atomvåben, og de selvfølgelig har masser af Biologiske og Kemiske våben etc. Et af eksemplerne Bush bruger på hvad den onde Saddam har gang i, er at der importeres beriget uran fra Afrika*.

Et par måneder efter, i marts, begynder krigen så, og Iraks væbnede styrker bliver hurtigt nedkæmpet, og 1. maj holder W. Bush tale på Hangarskibet USS Abraham Lincoln - Mission Accomplished står der på banneret bag ham.

Alt er tilsyneladende godt, men noget mangler - de her masseødelæggelsesvåben som det jo skulle flyde med i landet.

Det får i juni 2003 Joseph Wilson til at skrive en række klummer, og kommer i en af dem ind på, at W. Bush talte usandt om Afrika-forbindelsen i sin State of the Union-tale.

Mindre end en uge efter afsløres det så, at Joseph Wilsons kone, Valery Wilson (med pigenavnet Plame, hvilket hun ofte omtales i starten, derfor navnet Plamegate), er CIA agent - i klummer skrevet af politiske kommentatorer (først breaket af Robert Novak, som pudsigt nok havde tilnavnet Prince of Darkness - Mørkets Fyrste - som i øjeblikket er populært til spindoktorer).

Hvilket vækker noget furore, men i starten dog begrænset - sådan er stemningen i USA på det tidspunkt. Dog kan de fleste se, at det ikke er skidesmart at out'e en hemmelig agent - spion - da det dels gør at hun naturligvis i fremtiden er ubrugelig som sådan, og dels kan være et større problem for hendes kontakter i de lande hun har opereret.

Karl Rove

Valerie Wilson er dog stædig, fastholder at det er Bush-regeringen som står bag afsløringen af hende, og en undersøgelse iværksættes. Det går dog meget langsomt med at komme nogen vegne, da journalister og klummeskribenter henholder sig til kildebeskyttelse.

Men lang tids efterforskning viser, at Karl "Turdblossom" Rove (topspindoktor for Bush, og kampagneleder i valgkampene), Vice-Præsident Dick Cheney og dennes stabschef Lewis "Scooter" Libby er impliceret i lækken. (Libby implicerer også Bush selv indirekte, ved at sige, at Cheney har sagt, at Bush har sagt god for delvis afsløring af klassificerede oplysninger).

Ingen af dem bliver dog dømt for noget - der er for mange uklarheder i forhold til hvem som vidste hvad, modstridende forklaringer og nok også mangel på bevis om forsæt, så de går alle fri i forhold til selve lækagen, og ikke mindst kan det ikke bevises at Libby - manden bag den endelige læk, vidste at Valerie Wilson var hemmelig agent, og ikke blot CIA ansat.

Dog dømmes Scooter Libby 30 måneders fængsel - ikke for lækken, men for at forhindre sagens opklaring. 30 måneders fængsel som han en måned efter blev benådet fra at skulle sidde af George W. Bush. Dog skulle Libby stadig betale en bøde på $ 250.000.

Dick Cheney

Og hvordan er det så jeg synes de to sager minder om hinanden - Plamegate og Trolæksagen? I deres udgangspunkt i forhold til motivet er de forskellige: Helle Thorning skulle slet og ret sværtes mest muligt, for at  gøre det sværere for hende, hendes parti og "Rød Blok" at opnå opbakning i befolkningen. Hvorimod Plamegate handler om hvordan Cheney og Rove kunne få hævn over det asshole, som vovede at tale deres administration imod, som vovede at sige sandheden; og ikke mindst har den - er jeg overbevist om - skullet tjene som eksempel, der skulle afskrække andre potentielle whistleblowers fra at overveje lignende.

Men mange ting minder også om hinanden - i begge tilfælde er det for eksempel ægtefællen man går efter, og der er tale om fortrolige oplysninger som lækkes for at skade modstanderne.

Men der hvor sagerne mest minder om hinanden, efter min mening, er den uhellige alliance der er mellem magthavere og nogle journalister/kommentatorer - som de har kunnet gå til, sikkert forvisset om at de kunne aflevere deres dirt uden at det ville komme tilbage og ramme dem i nakken, og i ligeså sikker forvisning om at historien ville rulle, som havde de bestilt den.

Man kan så indvende at det jo ikke virkede - sagerne er jo kommet frem?! Problemet ved at tro det, er at ihvertfald Plamegate var toppen af isbjerget. Der var tydelige tegn på lignende misbrug af hundreder af sager fra Bush-perioden - men i tilfældet Valerie Wilson gik de for langt; fordi deres sædvanlige base godt kunne se, at det af afsløre egne spioner måske ikke var så skidesmart i en tid, hvor efterretninger var det alle ville have mere af; derfor blev det til en undersøgelse.

Herhjemme har vi muligvis ikke set hundreder af lignende tilfælde, men vi har da set et par stykker, navnlig i Forsvarsministeriet - sager som aldrig bliver opklaret på grund af hensynet til kildebeskyttelsen. Og jeg er bange for, at det har været en mere udbredt praksis end vi tror. I en cocktail af en regering som har siddet så længe, at den begynder at føle sig magtfuldkommen, og en presse som ikke bare er villig til at kigge den anden vej, men rent faktisk gladeligt hjælper til, er det nærmest naturnødvendigt at det sker.

Uden at jeg egentligt vil rose Ekstra Bladet alt for meget, synes jeg det var velsignet, at de i søndags gik ud og "brød" kildebeskyttelsen af Peter Arnfeldt. Fordi det må få Ministrene og deres håndlangere til at overveje hvad de kan slippe afsted med i fremtiden, hvilket igen må afholde dem fra at lave de værste svinerier.

Hvis vi kan komme tilbage til en tilstand, hvor ministrene er folkets tjenere, og pressen er folkets vagthund - istedet for at pressen er skødehunde og rottweilere for ministrene - så vil det da være herligt.

Og B.T. - tjah, jeg synes det blad skulle drage hen hvor peberet gror. (Sammen med Facebook, men det er en anden historie.)


* Det var iøvrigt almindeligt kendt i troværdige aviser i verden på dette tidspunkt, at dette var løgn. Men ikke i amerikanske aviser, eller for eksempel Jyllands Posten eller Berlingske. Sådan var det med rigtigt mange historier på det tidspunkt. Noget pressen under et stadig mangler at få gjort op med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Midt i mylderet af løgne og fortielser kom det som noget af et chok, da Kristian Jensen her til aften viste sig som en hædersmand, og stod frem på direkte TV - og indrømmede at nogle i Venstres folketingsgruppe / blandt medarbejderne har haft kendskab til - og endda tilskyndet til - læk af fortrolige oplysninger!

Han siger det godt nok noget kringlet - og det ville da have været rart hvis han tog skridtet fuldt ud og specificerede hvem - men det er da rart at have fået den del på plads i det mindste. Vi vidste det selvfølgeligt godt allesammen, men nu tyder noget på, at vi i det mindste kan komme videre. Bravo Kristian!



Divya Das: Kan du Kristian Jensen... afvise at der er nogen fra Venstre, fra folketingsgruppen eller fra presseafdelingen, der har kendt til det her læk eller har haft indflydelse på det?

Kristian Jensen: Jeg kan klart afvise, at der ikke er nogen i Venstres Folketingsgruppe, og heller ikke nogen ansatte hos Venstre, der har haft kendskab til, eller viden om, eller tilskyndet til, at lække nogen oplysninger af nogen art!

(Tak til @bripet med hjælp til at skaffe videoen.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Igår var en god dag!

For det første fik jeg endelig i tredie forsøg skovlen under @koefoed i Wordfeud i et spil hvor vi nåede 987 point totalt.

Og for det andet var det dagen, der gav startskuddet til det juridiske opgør med, hvad jeg opfatter som, den mest korrupte regering i min levetid.

At det - i første omgang - skulle være en Troels Lund Poulsen, som måtte stå for skud, er nok det eneste der er en anelse overraskende i den sag. Jeg har egentligt altid opfattet ham som værende for enfoldig til at være decideret korrupt - og det kan da også stadig vise sig at være tilfældet. Det kan "blot" være folk omkring ham.

Men havde jeg på forhånd havde skullet pege på oplagte emner ville det have været hans forgænger som miljøminister (nej, ikke Connie Hedegaard - før hende), eller hans efterfølger som skatteminister.

Men, Troels - jojo, ham tager vi gerne med. Som starten på et opgør med en magtarrogance uden sidestykke. Som ikke kom snigende gennem en ti-års periode, men tværtom startede med et tidligt crecendo i form af Irak-krigen. Hvor man nok ikke skal regne med Anders Fogh nogensinde ender i Haag, men man kan da stadig ønske det.

For nu at opsummere Trolde-sagen, efter at Niels Krause Kjær i aftes var i deadline og lægge seneste pind til ligkisten, så handler den om, at de berømte vandtætte skotter har været alt andet end eksisterende - faktisk har de gennempisset deres kilt* i abnorm grad, mere end de gjorde på Titanic, så det har sejlet fra BT til Venstres Pressetjeneste, til Skatteministeriet. Her er pisset endeligt blevet inddæmmet, fordi SKAT i København tilsyneladende ikke har været modtagelige.

Eller specificeret lidt ud: BT opfinder (egenhændigt?) en sag mod Helle Thorning-Schmidt('s mand), som SKAT i København så tager sig af, ganske efter bogen. Men skatteministeriet kan tilsyneladende ikke finde ud af at blande sig udenom, som de ellers skal. Og på et tidspunkt "dukker" dette notat så pludseligt op (i en version hvor BT ikke figurerer), ingen ved hvorfra, og ryger ind i dessinerne til SKAT i København.

I sig selv ganske uhørt at et notat, som sådan bare er dukket op, kan ryge ind i sagskompleks - som jeg forstår papirgangene i et ministerium dokumenteres det hvor alt kommer fra, og hvor det bliver af, og et brud på det er sandsynligvis et brud på lov om offentlig forvaltning.

Heldigvis får selve notatet dog ikke den store effekt, det er et stykke pseudojura konstaterer SKAT i København, og tilsidesætter det. Så vi undgår russiske tilstande herhjemme, det var ellers tæt på - hvis Peter Christensen nu havde kaldt Helle Thorning-Schmidt for oligark i stedet for skattespekulant havde billedet været perfekt.

Men det at notatet findes - og siden indgår i BTs afsindige indstilling af sig selv til Cavling-prisen for hvad der kan ende med at være den største journalistisk/redaktionelle skandale i Danmark, ever - det er i den grad belastende.

For hvadenten Notatet er lavet på BT - som de altså skriver i deres Cavling-indstilling - i Venstres Pressetjeneste, som departementschef Loft vist troede, eller er udfærdiget af Poulsen/Arnfeldt, så viser det alt, alt for tætte bånd mellem Ministeren/Venstre og BT - faktisk det stik modsatte af de berømte vandtætte skotter.

Og når dertil lægges, at årsagen til at hele denne sag overhovedet kommer frem, er at BT valgte at offentliggøre oplysninger fra endnu en læk, på det værst tænkelige tidspunkt for Helle Thorning-Schmidt i valgkampen...

Så kan jeg ikke lade være at tænke, at: ja, denne sag stinker. Af pis fra de inkontinente skotter. Og det ser ikke godt ud for Troelsen/Arnfeldt. Men der hvor det stinker allermest er på BT. Også selvom de muligvis ikke juridisk kan hænges op på noget.

Men det blad bør lukkes. Det er vores helt eget News of the World.



* Nej, jeg ved godt det ikke er den slags skotter. Men det giver et fint billede.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I skat er medarbejderne rystede i deres grundvold, og fatter ikke hvad de skal udsættes for, som statens tro tjenere. Med god grund:

I løbet af sommeren opstod ude i det danske samfund, nærmere bestemt hos dagbladet BT, en sag - det var noget med at den handlede om en mand der boede i Danmark men arbejdede i Schweiz, var 33 weekender i landet eller ej - og om han skulle betale skat her eller i Schweiz.

Skatteministeren forsøger at berolige de ansatte

Han sørgede ganske vist for straks at betale for en sikkerheds skyld, så han både betalte det ene og det andet sted. Men sagen havnede alligevel på en stakkels medarbejders bord i Skat.

Og det var jo i sig selv slemt nok - men mandens kone er fremtrædende medierne og i det politiske liv, så det kunne jo godt give mavesår sådan noget.

Men det begyndte at gå rent galt, da en person fra hustruens parti, udtalte til medierne, at han (og sikkert partiet) håbede, at sagen ville blive hurtigt behandlet.

Det pres fik 27 skattemedarbejdere til at lægge sig syge, og 2 sagde deres stilling op.

Som om det ikke var slemt nok, udtalte parrets revisor så i pressen, at han og hans klienter var meget utålmodige.

Der knækkede kamelens ryg, krukken gik for længe til vands og bægeret flød over! Yderligere 57 medarbejdere lagde sig syge, 23 blev indlagt med akut depression, 4 forsøgte selvmord - én er stadig i kritisk tilstand. Men det måske tydeligste tegn på at situationen var helt gal: 27 medarbejdere har søgt om forflyttelse til Ringkøbing.

Nu kunne skatteminister Troels Lund Poulsen ikke mere. Han havde ellers været tilbageholdende, fordi det kunne virke som om han blandede sig af politiske årsager, for sagen skal jo gerne behandles som enhver anden! Men nu måtte han forsvare medarbejderne inden hele systemet brød sammen - derfor er han gået i brechen, hvor han modigt forsvarer sine medarbejdere mod den utidige chikane de udsættes for.

Jeg håber at medarbejderne i Skat sætter pris på, at de har en så loyal og beskyttende chef! Og at de kan være trygge ved, at ministeren vil slå ned på enhver, som ytrer sig med håb om en hurtig afgørelse - for det hører virkelig ingen steder hjemme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For nogle år siden slog Venstre sig op på at være ytringsfrihedens fundamentalistiske bannerfører. Den ypperste ret af alle måtte da være ytringsfriheden! (og folk som mente noget andet kunne bare holde kæft).

I dag er holdningen ændret en smule. Faktisk synes Venstre vist slet ikke det dér ytringsfrihed er så fedt mere. Om det er fordi Alfaderen er smuttet til NATO skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er ihvertfald tydeligt, at Venstre helst så en masse mennesker holde kæft.

Udvisningsminister Birthe Rønn Hornbech vil jo, som jeg beskrev det for en måned siden, effektivt stoppe for lægers muligheder for at kritisere sagsgangen i asylsager - hvis de kritiserer systemet kan deres lægefaglige udtalelser ikke længere bruges, og så ryger patienten ud af landet.

Troels Lund Poulsen - midlertidig skatteminister - synes Novozymes direktør, Steen Riisgaard, skulle holde sig langt væk fra at tale på SF landsmøde. Troels mente, at Steen Riisgaard flirtede med SF for at få 5 minutters berømmelse. Og det er åbenbart meget farligt. Så det skal erhvervslivet holde sig fra.... or else. Det der or else er ikke udtalt, men det hænger der. Man kan så spekulere lidt over hvad der ligger i det?

Troels Lund Poulsen - langt ude mener selv DF

Er truslen at erhvervslivet ikke får lov til at finansiere Venstres næste valgpropaganda, som de har gjort de sidste valgkampe? Næppe, for det er da det absolut eneste håb Venstre har tilbage for at bevare nogen form for regeringsmagt.

Hvis man spørger Troels Lund Poulsen selv, hvori truslen består, vil han jo garanteret svare, at den består i at man får en regering med SF som deltager. Han kan selt ikke forestille sig tanken, at en virksomhed som Novozymes, som satser en del på bæredygtighed, rent faktisk kunne se det som noget positivt.

Under alle omstændigheder er Troels Lund Poulsen så langt ude, at selv DF kan se det og siger det. Og så er man altså langt ude.

Og så idag er Hans Christian Thoning (han er Venstres formand for Forsvarsudvalget) ude, og vil have Forsvaret til at stoppe at Afghanistan-soldaterne opfører sig fjollet på de billeder de lægger op på Facebook. Hvor nogle soldater åbenbart hygger sig med nogle meget macho/Rambo-agtige billeder. Men det synes Hans Christian Thorning er et forkert signal at sende.

Oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando mener på den anden side, at hysteriet om, hvad der må lækkes* på Facebook, er gået for vidt. Det kan jeg kun give ham ret i, jeg synes politikere skal holde sig fra at pøve at bestemme hvad offentligt ansatte har lyst til at skrive og hvilke billeder de må udgive - og så måske holde sig til internt i venstre at lave regler - for der er vist mere brug for dem der.

I dette tilfælde har hysteriet måske noget med den kommende dokumentarfilm, Armadillo, at gøre. Hvor billedet af de danske soldater som de rene uskyldigheder bliver afløst af brutale realiteter. Og det billede er der jo ingen grund til at understrege med morsomme Facebook profilbilleder?

Så er det nok smartere at få det forbudt.


* Okay, han sagde vist lægges, men jeg kunne ikke lade være :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu er flere medier begyndt at køre med historien om nedsættelsen af afgifter på nye flasker, hvilket efter alt at dømme vil fjerne eksistensgrundlaget for genbrug af flasker.

Regeringens officielle begrundelse er nu flyttet, fra Troels Lund Poulsens tidligere meget, meget udflydende og tågede argumenter, til at det er for at bremse grænsehandelen.

Grænsehandlen: det her udlfydende monster, som tilsyneladende sætter sin klamme hånd, hvergang.... well, hvergang regeringen har lyst til at bruge den som undskyldning for noget. Som for eksempel omkring afgifter på slik med videre, for i stedet at nedsætte moms på frugt og lignende. Det går virkelig heller ikke på grund af grænsehandlen.

Og nu skal vi altså tro, at familien Jensen i Fredericia vil lade hver med at køre til Fleggaard og fylde traileren, fordi prisen på en flaske vin herhjemme muligvis vil falde hvad der ligner 50 øre pr flaske, hvis afgiftsfaldet slår igennem til forbrugeren. Der skal godt nok bælles meget vin for at det regnskab skal løbe rundt?!

Jeg håber stadig, som jeg allerede foreslog tidligere, at nogen kigger meget grundigt på hvad flaskeproducenters lobbyister har haft med regeringen (Troels Lund Poulsen i særdeleshed) at gøre i tiden op til forslagets stillelse.

For det virker stadig fuldstændig ude i hampen. Hvad de fleste da tilsyneladende også kan se, heldigvis.

Nå, men hvis Fleggaard skal være skyld i, at vores genbrugsflaskesystem ødelægges kan de da i det mindste få lov at fornøje mine kvindelige læsere:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

TV2 Nyhederne havde her til aften et indslag om at regeringen reducerer afgiften på flasker med 50%, fra kr 1,60 til 0,80. Hvilket vil medføre, at det er billigere at bruge nye flasker, istedet for at genbruge dem vi kommer i flaskecontaineren. Hvilket medfører et 7 gange så højt energiforbrug.

Skatteminister (tidligere miljøminister) Troels Lund Poulsen begrunder det med, at han ikke synes det er den rigtige måde at lave miljøpolitik, via sådanne afgifter.

Ærlig talt - har manden spist søm? For det første: hvad er det for noget vås: selvfølgelig bruges netop afgifter da til at fremme en miljømæssigt hensigtmæssig brug af ressourcer. Det er da netop måden at lave miljøpolitik i et kapitalistisk marked, bortset fra deciderede forbud?!

Og for det andet: Hvad helvede er formålet med at ødelægge genbruget af flasker? Jeg kan absolut ikke se hvem det gavner, lige bortset fra nogle flaskeproducenter (og jeg vil opfordre dem der har mulighed for det, til at tjekke deres lobbyvirksomhed i forhold til regeringen grundigt). Alle andre vil det være til gene for.

Jeg fatter det ikke.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.