Hermed udkommer vi med tredie udgave af Sprogrygterne. De kan læse andet nummer her.
I dette nummer vil vi fokusere på matematiske og logiske termer, som mange af gode grunde har problemer med. Og vi vil komme med mere logiske/intuitive alternativer!
Problem 1: Mulighed / Sandsynlighed Disse to begreber giver mange problemer for folk, der har svært ved at se forskellen. At noget er muligt er jo som bekendt enten eller, og det giver ikke meget mening at tale om gode eller store muligheder - alligevel er der mange der gør det, fordi de tror de taler om sandsynligheder.
Vi foreslår derfor, at ordene muligt/mulighed med videre afskaffes, slet og ret. De kan istedet omformuleres til: kan ikke lade sig gøre, eller lignende.
Istedet foreslår vi så to nye ord, der betegner noget med en henholdsvis lille og stor sandsynlighed for at ske:
Nemlig: en smulighed, for noget med lille sandsynlighed. Og: en stormusynlighed for noget som er meget sandsynligt.
Problem 2: Procenter og Procentpoint Her sker det også tit at der byttes rundt på begreberne, og man taler om at noget er steget med 10 %, når det i virkeligheden er steget med 10 procentpoint. Eller (lidt sjældnere) det omvendte, hvor folk taler om procentpoint (måske fordi de synes det lyder smart), men i virkeligheden mener procent - og ting så slet ikke giver mening.
Det er jo ikke svært at forstå hvorfor det går galt - ordene er næsten de samme, og langt de fleste fatter alligevel ikke forskellen.
Derfor gælder det om at gøre ordene mere forskellige, men samtidigt gøre det mere intuitivt at huske hvad der hvad.
Vi foreslår at man bibeholder ordet procent som det bruges for nuværende.
Men procentpoint skal hedde noget andet. Og da de fleste alligevel ikke forstår hvad det betyder, men har haft nogen i deres skoleklasse, som gjorde, er det mest naturligt at associere det med dem.
Så der er forskellige muligheder: fedte-point, stræber-point, dukse-point, fesser-point, kæledægge-point. Vi mener fra Dansk Sprogævl at det mest neutralt ladede, og samtidig intuitive er fesserpoint.
Så et eksempel på brug kunne være: Arbejdsløsheden var for et par år siden kun 2 procent. Men siden da er den steget 6 fesserpoint.
Problem 3: Normalisering (databaser) Vi er her inde i fagudtrykkenes område, men der er jo ikke nogen der siger, at de ikke også skal være intuitive og dækkende.
Og ordet for det her med at normalisere en database er altså meget udækkende. For jeg tror de alle som har set forskellen på en ikke normaliseret og en normaliseret database, vil indrømme at den ikke-normaliserede er mest normal!
Heldigvis er løsningen enkel - for sådan en normaliseret database indeholder som regel en hel masse flere numre end en ikke-normaliseret.
Derfor foreslår vi ganske enkelt, at normalisering om døbes til nummerlisering!
Endnu engang skal vi takke for deres opmærksomhed! Dansk Sprog Ævl, Februar 2010
Lidt apropos det med at bolle, havde jeg en anden diskussion med en af mine lærere. Den betød dog lidt mere for mig, da jeg havde en del mere respekt for den lærers faglige kompetence, og jeg derfor blev ked af det på hans vegne.
Han var såmænd ikke engang min lærer mere, det må have været i ottende klasse, og det har været kort før jeg skiftede skole. Men jeg havde haft ham i matematik siden første, og han var den eneste der havde gjort noget eksyra for at jeg ikke skulle kede mig gudsjammerligt.
Blandt andet havde han - nok i 6. klasse - skaffet en bog om Π (pi), som jeg læste med stor vellyst. Og scorede en kasse øl på, da jeg kom i en diskussion med en af min vens mors veninders mand (yup) om værdien af Π - om det var 22/7, som han mente, eller om det ikke kunne beskrives som brøk, som jeg påstod. Og at man kun kunne tilnærme sig værdien, aldrig få den præcist i et decimalsystem.
Jeg vandt naturligvis væddemålet og en kasse øl (min føste gevinst af den slags - men det blev kun en kasse på 12 Faxe Fad, nærigrøv). Og det var det jeg glad fortalte min tidligere matematiklærer om, at hans undervisning havde skaffet mig en kasse øl.
"Så har du snydt ham," sagde han. "For Π er 22/7." Jeg prøvede at overbevise ham om at han tog fejl (for helvede, det går galt allerede i 3. decimal!), men det var umuligt. Og det har pint mig lige siden, og gør det endnu. Men det er også en episode, som har været med til at lære mig, at man skal passe på hvad man tror på i sin oplæring, selv fra folk man ellers respekterer. Det er ikke altid de har svaret, selvom de måske tror det. Og det har også lært mig noget ydmyghed i at jeg selv kan tage fejl (selvom det nok ikke lyder sådan).
