Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten olie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten olie. Vis alle opslag

onsdag den 12. januar 2011

Manipulation

Ingen kommentarer
Mere Venstre-manipulation
Se godt på denne graf - den bruges af Venstre i deres store kampagner for hvor stor en statsmand Lars Løkke er, og at han redder Danmark ved at fjerne efterlønnen.

Og som argument er det jo vigtigt at vi forstår, at fra 2030 er der så godt som ingen indtægter fra olien i Nordsøen - og grafen viser da også et dramatisk fald når vi når til 2030.

Og kig så på årstallene i bunden - 2010, 2015, 2020, 2025, 2030, 2040, 2050, 2060... hov skete der ikke noget underligt der?? De første 20 år kører grafen med én tidsskala - og de næste 30 år med en anden; de sidste 30 år fylder kun det samme som 15 år i den første del af grafen.

Hvorfor faldet i indtægterne naturligvis kommer til at fremstå meget mere drastisk. Den slags er manipulation af værste skuffe. Og det er muligt at det er en detalje, som Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen siger. Men det er jo som bekendt der djævlen gemmer sig; og det viser ihvertfald helt klart hvor langt Venstre er parate til at gå i deres propaganda. Sådan noget sker ikke ved en fejl - det er en bevidst handling.

Og med alle de øvrige fejl og "fortalelser" der kommer fra den kant (socialdemokratiske ministre på privathospital, besynderlige statistikker om efterlønneres helbred for at nævne et par stykker), er konklusionen klar - stol ikke på noget som helst Venstre siger eller viser, medmindre det bekræftes fra andre kilder.

Fordrejet, manipulerende statistik er noget nær det værste jeg ved. Føj for satan, Venstre!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 26. november 2010

Olie i Sønderjylland?

1 kommentar
Nu er der åbenbart jagt på olie i Sønderjylland - olie som et polsk selskab mener at være ret sikker på er der. Det rejser umiddelbart nogle spørgsmål:

Hvordan kan det være det er et polsk selskab og ikke DONG eller Mærsk som undersøger det? Havde det ikke været mere nærliggende?

Og hvad er det med Sønderjylland og deres undergrund? Jeg synes at det er cirka hvert femte år, der kommer en eller anden sær historie, om at nogle geologer nu har fundet et mineral, og at der muligvis skal laves miner med muligheder for milliardindtægter. Men det bliver mig bekendt aldrig rigtigt til noget.

Men hvis der er olie - betyder det så, at Sønderjylland er Danmarks Texas? Der er mange lighedspunkter, hvis man tænker over det - en fortid, hvor der har været strid om tilhørsforholdet, og en rabiat patriotisme i dag. Køer på fladt land. Og så altså olie?

Og betyder det så, at vi om få år, kan regne med at se TV-serien Rødekro rulle over skærmen?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. juli 2010

Er Bubber udenrigsminister?

2 kommentarer
Bubber
Lars Barfoed
Det slog mig i dag, da TV Avisen havde et indslag, hvor udenrigsministerjustistminister Lars Barfoed skulle forklare, at det bestemt ikke var racisme at vise 23 romaer ud uden at de var dømt for noget, at han da egentligt ligner Bubber utroligt meget. Og ikke bare ligner, hans mimik er også en tro kopi.

Faktisk så meget, at jeg tilsidst kom i tvivl: er Bubber faktisk Lars Barfoed? Eller er det Lars Barfoed som er Bubber? Og hvem af dem er det som er udenrigsminister? Og vidste Hillary, at Lars Barfoed var blevet fængslet under klimatopmødet? Indvirkede det på Danmarks chancer for at få fat på olien i Arktis?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 7. maj 2010

Hår i suppen

4 kommentarer
I USA er de begyndt at samle hår(!) ind, til at modvirke følgerne af oliekatastrofen. Det lyder gakket med den skulle være god nok.

Og man behøver vel så ikke være amerikaner for at hjælpe, så jeg kunne da godt finde på at træde til - man er vel ikke superhelt for ingenting.

Og faktisk har jeg en ret solid klump hår liggende, fra da jeg for 12 år siden gik fra at være særdeles langhåret, til at være særdeles korthåret. (Det holdt 5-6 år - nu er jeg særdeles langhåret igen.)

Man ved jo aldrig hvornår man får brug for så meget hår, så hvorfor skille sig af med det? Det viser sig så også nu at kunne gøre nytte - og det må da være sultent efter olie, når det har ligget sålænge!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 5. maj 2010

60.000 tønder om dagen

Ingen kommentarer
BP siger nu, at det hidtidige estimat for udslippet i den Mexicanske Golf har været langt underdrevet. Man vidste vist efterhånden godt, at der var tale om en del mere end 5.000 tønder, som hidtil har været det officielle tal - men nu tales der om 60.000 tønder om dagen.

Billede fra NASA - fra den 29/4.
Det vil sige liger under 10 millioner liter olie, om dagen!! For at sætte det i perspektiv regner man med at Exxon Valdez, verdens hidtil værste olieudslip, i sin tid lækkede i alt 42 millioner liter olie.

Altså, for hver 4½ dag der går, uden udslippet lukkes, er det en ny Exxon Valdez katastrofe, set på mængden af olie; og der er ikke nogen snarlig udsigt til at det kan blive lukket.

Da olien kommer fra undergrunden, vil den blive ved at strømme ud, til der ikke længere er overtryk, hvis den ikke på anden vis stoppes - det har jeg ikke set nogen estimater på, hvor meget det kan dreje sig om. Men med de udsigter er spørgsmålet om der "blot" er tale om en regional katastrofe - eller om den kan ende med at sprede sig tværs over Atlanterhavet, trukket ud af Golfstrømmen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 3. maj 2010

Den accelererende katastrofe

Ingen kommentarer
Jeg synes det har været meget svært at blive klog på konsekvenserne af den eksploderede boreplatform (Deepwater Horizon - navnet lyder som en science fiction serie?) i den mexicanske golf.

Men et virker sikkert - fra time til time bliver det værre og værre; først var der ingen læk, så var der, men kun en lille en og siden er den blevet større og større.

Det går mig lidt på, at man får så lidt at vide - for jeg har ikke kunnet finde ud af, er den læk fra resterne af platformen, fra et rør - eller fra det undersøiske reservoir selv?

Hvis svaret er noget af det første, må man vel så også have en idé om, hvad den maksimale foruneing kan blive. Hvis svaret er det sidste, kan man undre sig over, at olien bliver ved at komme op, uden en pumpe mekanisme - men endu værre, så er der ingen udsigt til at det kan stoppe.

Og BP. De har - klædeligt - påtaget sig det fulde ansvar; nok i realisation af, at der ikke var noge vej uden om. Men jeg tvivler på at de kan overleve som selskab, hvis de skal betale alle erstatninger der kommer på tale - og så bliver det forsikringsselskaber bag BP som skal betale, og det er ikke sikkert de bare vil påtage sig det ansvar - eller rettere, det er ret sikkert, at det vil de ikke bare. Og så ender det i et juridisk cirkus.

Under alle omstændigheder: BP påstod at de sagtens kunne håndtere en undersøisk læk, men reelt aner de ikke hvad de skal stille op. Det øger ikke ligefrem tiltroen til big corporations og kontrollen af dem.

Og så er der stedet - som om New Orleans ikke blev hårdt nok ramt af Katrina for fem år siden, kommer nu dette. Smak i Mississippi-deltaet - udløbet af Nordamerikas to største floder. At tale om et specielt naturområde er underdrivelse af dimensioner.

Og hvis olien forstætter med at strømme til - for ingen ved tilsyneladende hvordan man skal få det stoppet - vil det betyde at en meget stor del af golfen vil blive ramt, efterhånden som strømmen fører olien rundt. Og Everglades, som ellers ligger et godt stykke sydpå, kan næppe regnes udenfor risiko.

Så det tegner megaslemt. Det eneste lyspunkt, hvis man kan kalde det det, jeg kan se ved sagen, er at man måske bliver mere forsigtig med olieudvinding i fremtiden. Om det er i den Mexicanske Golf, Alaska eller andre steder. Og måske overvejer om prisen på olie ikke bør være højere end prisen på vind & sol med videre.

Og så - selvom der ikke er noget som helst sjovt ved det hele - kan jeg altså ikke lade være at tænke på Forrest Gump, når de taler om the shrimping business.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 2. november 2009

Olie og sex

Ingen kommentarer


Det skal jeg vist prøve!

Jeg så lige TV reklame for et eller andet olie-produkt, Milda. Og de lover, at hvis man bruger det får man både Omega-3 og sex!

Og så tror jeg jeg vil skrive til dem og klage hvis det ikke virker!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 25. oktober 2009

Det lyder vel egentligt meget rimeligt

Ingen kommentarer
Saudi-Arabien kan jo godt se, at hvis der bliver gennemført en effektiv aftale ved det kommende klimatopmøde, vil det på sigt betyde mindre olieindtægter end ellers.
Derfor forlanger de kompensation, i form af penge og vestlig teknologi (det har de jo næsten ikke noget af i forvejen).

Som de skriver i lederen i Arab News: Der er et etableret lovprincip i de fleste lande om, at hvis nogen begår en handling, der resulterer i, at en anden taber penge, så skal der kompenseres.

Øhm, ja.... så hvis jeg begår den handling, at jeg ikke længere ønsker at handle hos min lokale købmand, fordi jeg ikke bryder mig om hans varer - så skal jeg i fremtiden betale ham kompensation for ikke at handler der?

Men jeg må da indrømme, at jeg godt kan forestille mig engang i fremtiden, at Saudierne vil true med at vedblive at pumpe olie op, men afbrænde den, hvis der ikke er nogen der køber den. Hvilket unægteligt vil sætte den internationale ret og suverænitetsprincippet på noget af en prøve.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 22. september 2009

Olieindsmurte kroppe

2 kommentarer
Nu sidder jeg så og ser brydning - ikke noget jeg er vant til at se i større stil, men nu sender de det jo pludselig i TV fordi det foregår på dansk grund.

Og udover at reglerne virker underlige, er det faktsik meget sjovt at se på, når man lige overvinde de første homofobiske tanker & associationer...

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på... det må jo være en kæmpe fordel, hvis ens krop er indsmurt i olie eller fedt - så det går jeg udfra der er regler imod. Men hvad så hvis man har naturlig meget fedtet hud? Findes der regler for hvor præcis hvor fedtet ens hud må være, og doping-tests af det? Og hvad hvis bryderne spiser mange flæskesvær, for at få eksploderende bumser og hudorme, er det så også ulovligt?

For ikke at tale om, at det nok ville blive en mere yndet publikumssport, hvis der blev brugt lidt mere olie. Og måske et nyt dragt design, det har de haft så meget held med i beach-volley. Og så måske nogle mixed-doubles... så jeg tror jeg for alvor det ville udvikle sig til en publikumsmagnet!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.