I USA er de begyndt at samle hår(!) ind, til at modvirke følgerne af oliekatastrofen. Det lyder gakket med den skulle være god nok.
Og man behøver vel så ikke være amerikaner for at hjælpe, så jeg kunne da godt finde på at træde til - man er vel ikke superhelt for ingenting.
Og faktisk har jeg en ret solid klump hår liggende, fra da jeg for 12 år siden gik fra at være særdeles langhåret, til at være særdeles korthåret. (Det holdt 5-6 år - nu er jeg særdeles langhåret igen.)
Man ved jo aldrig hvornår man får brug for så meget hår, så hvorfor skille sig af med det? Det viser sig så også nu at kunne gøre nytte - og det må da være sultent efter olie, når det har ligget sålænge!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
4 kommentarer:
Leopardpels? Det er ikke rigtigt? Det er dællerme godt nok noget af det mærkeligste at gemme på!!! Og det er ikke bare en nullermand du har fundet inde under sofaen?
Jeg kan både lide det og er også en anelse frastødt. Men hvorfor ikke? Frimærke på hårklumpen og afsted til Den Mexicanske Golf...
Tja, kan godt se det et eller andet er apropos nyeste indlæg om Psycho.
Jeg tror faktisk historien er at jeg henkastet dengang sagde til min eks (som klippede mig), at man burde gemme det - mest for sjov. Og hun kom det så i en pose, og viste mig det, og så glemte jeg ellers alt om det.
Indtil jeg for et par år siden stødte på posen, og undrede mig over hvad der egentlig var i den - og kom i tanker om det. Og da syntes jeg da egentligt det var meget sjovt at have - og vel, hvis man har gemt på det uforvarende i 10 år, hvorfor så begynde at smide det ud?
Og så kom jeg i tanker om det igen nu, da jeg læste den historie dér...
Ahem - jeg har faktisk så også en pose med en lang og tyk fletning, som jeg fik klippet af, da jeg var pre-teen. Min mor syntes, jeg skulle prøve at være korthåret, og jeg har også haft langt hår det meste af mit liv og har det også nu, og da jeg fik klippet den lange fletning af og blev korthåret, så blev fletningen hængt op på min opslagstavle bagefter, hvor den hang i mange år og siden blev arkiveret i en 'gemmekasse'. Så du er ikke alene om at gemme på mærkelige ting!
Så vil du sikkert også forstå, at min største bekymring ved at sende håret afsted til Louisiana, er at de har en del voodoo dyrkere, og relaterede sekter i området.
Og så skal man jo passe lidt på håret?! På den anden side kan det vel også være de sender velsignelser gennem det - det burde vel egentlig være mere rimeligt!
Send en kommentar