Og fængslende - det er længe siden jeg har læst en bog så koncentreret, 470 sider på omkring et døgn. Men jeg kunne dårligt slippe den.

Der er tale om bogen Child 44 af debutanten Tom Rob Smith. Det er lidt svært at sige entydigt hvad slags bog det er, men det er nok først og fremmest en thriller om jagten på en seriemorder.

Dette står imidlertid ikke særlig klart i lang tid; for den foregår i Sovjet i 1953, under Stalin. Og vilkårene og paranoiaen spiller også en hovedrolle i gennem hele bogen.

Bogen lægger hårdt ud, med en frygtelig historie. Og derfra bliver det bare værre. Kapitel for kapitel drages man ind i den syge virkelighed - som virker uhyggeligt autentisk beskrevet.

Jeg kender selv en del til tænkemåden gennem bekendtskaber, og selvom de er vokset op ca 20-30 år senere i en noget mere fredelig tid, trods alt, kan jeg genkende meget.

Det er i begyndelsen svært at få sympati for nogen af de karakterer man møder, ihvertfald ikke uforbeholden. Og hvis man får, kan man være ret sikker på de snart vil være døde. Men man kan forstå dem.

Jeg hader at gå i detaljer med bøger - for jeg vil selv helst vide så lidt som muligt inden jeg går igang - men en interessant pointe i bogen er, hvor let det har været for en seriemorder at operere på den tid.

For traditionel kriminalitet som tyveri og mord skulle jo ikke forekomme i den lykkelige kommuniststat, derfor anerkendes forbrydelser som mord helst ikke, men slås hen som ulykkestilfælde. Eller hvis bølgerne går højt hænger man en åndssvag eller bøsse eller anden afviger op på det, det er også ok.

Men at anerkende at der sker kriminalitet er et angreb på selve Sovjetstaten og kan let medføre 25 år i Gulag. Ligesom det slet ikke går at begynde at tale om en sag, hvis man ikke har en (man kan sige er) skyldig, for det vil jo vise inkompetence, og det sker sandelig ikke; det har ihvertfald grelle konsekvenser.

Bogen er simpelthen interessant, udfordrende og bevægende på så mange planer - og så fungerer den også som spændingsroman. Jeg vil dog sige at den svageste del er den sidste tredjedel (bortset fra selve slutningen), hvor der går lidt meget action i den. Ikke at jeg kunne lægge den fra mig af den grund, forstås.