Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Plants vs Zombies. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Plants vs Zombies. Vis alle opslag

mandag den 16. maj 2011

PopCap-spil til Android via Amazon Appstore

Ingen kommentarer
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af casual gaming-firmaet PopCap. Ligeledes er det heller ikke nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om Apple.

Derfor har det hidtil ærgret mig gul & grøn, at PopCaps spil kun har kunnet fås til iPad eller iPhone indtil videre. Ja, Plants vs Zombies er vist næsten ligeså ikonificeret på iPad som 7-kabale engang var for Windows.

Men den sidste måneds tid har jeg hørt rygter om at de var på vej til Android - og i dag breakede nyheden så, at Chuzzle fra imorgen vil være at finde til Android på Amazon Appstore. Og den første dag - i morgen - gratis.

Og Plants vs Zombies vil på samme måde blive lanceret for Android senere på måneden, ligeledes gratis den første dag.

Så - det har jeg da ihvertfald tænkt mig at kigge på. Og tippet er hermed givet videre.

[Opdatering]: Oh, crap. Opdagede lige at Amazon Appstore indtil videre kun er åben for amerikanere. Forhåbentligt varer det ikke længe før vi andre også får lov - og muligvis kan man omgå det med en "falsk" profil. Men det er lidt en streg i regningen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 6. maj 2009

Plants vs Zombies

Ingen kommentarer
Trofaste læsere af denne blog vil have set adskillige forskræp for dette spil fra min side - ikke fordi jeg havde nogen idé om hvad det egentligt gik ud på, men det så sjovt ud; og var fra PopCap Games.

Nu udkom det så i går - i forgårs for os som havde skrevet os op til at være de første til at modtage nyt om spillet. Min ældste har allerede spillet det en hel del, meget overvåget af min yngste - og de er ihvertfald glade for det, meget endda.

Selv har jeg da også fået spillet noget; er måske en anelse mere skeptisk i forhold til om det bliver lidt for ensformigt i længden. Men PopCaps absurde humor lever ihvertfald i spillet i bedste velgående, og der er en del udvikling i det der hele tiden præsenteres nye enheder på både plante og zombie siden.

Spillet er det mest taktiske jeg kan komme på endnu fra PopCap, og kan vel bedst beskrives som en blanding af Command & Conquer spillene, og PopCaps eget Insaniquarium.

Kort fortalt går spillet ud på at man skal forsvare sit hus mod de invaderende Zombier. Til at beskytte huset kan man plante diverse planter, nogle hjælper med resourcer, andre med forsvar - på forskellig vis. Der er Ærtebøsser og Kødædende planter, de eksplosive Cherrybombs og meget mere.

De invaderende zombier findes også i utallige afarter, fra standarden til de armerede med vejarbejdskegler eller spande på hovederne, til de mere atletiske stangspringere og amerikanske fodboldspillere, plus de mere kulturelle som Elvis-zombien.

Kampen udspilles også forskellige steder, fra plænen til swimmingpoolen til husets tag.

Der er som i de fleste PopCap spil forskellige ekstramodes, når man har gennemført forskellige dele af standardspillet - således kan man også spille Zombies i et minispil.

Så med det forbehold, at det muligvis kan blive ensformigt når man har fundet alle de mærkværdige enheder, kan det kun anbefales til prisen - 20 $. (Og det kan downloades og prøves gratis en time.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 28. april 2009

Flere planter og zombier

Ingen kommentarer
Der er nu, udover musikvideoen, kommet en trailer for PopCaps kommende spil, Plants vs Zombies, som jeg da også lige vil dele...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 21. april 2009

Velsignede stilhed

Ingen kommentarer
Puha. Seneste uge med børn startede tidligere end planlagt, og varede også lige lidt længere. Så - hvor meget jeg nu elsker mine børn - er det altså rart at nyde stilheden, og have lidt tid alene.

Vi havde ellers en ret morsom tur i søndags, da vi skulle hjem til min mor. Af forskellige årsager havde jeg anbragt dem i cykelanhænger, som jeg så skubbede dem gående gennem byen i fra Frederiksberg/Vesterbro til Østerbro.

De er alt for store til den, og det i sig selv vækker lidt opmærksomhed. Men det var især årsag til en del morskab, da den ældste begyndte at synge hittet There's a zombie on Your Lawn og til omkvædet lod som om han var ved at spise sin lillebror: I'm gonna eat your brains! - herligt.

At jeg så også måtte bruge en del energi på at de ikke skulle slås alt for meget, og stikke solbrillestænger i hinandens øjne med videre er en anden ting.

Det var stadig en god tur!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 2. april 2009

Der er en zombie på din plæne

2 kommentarer
Som jeg før har været inde på, er jeg ret stor fan af casual gaming firmaet PopCap Games. Jeg fik så idag en lille nyhedsbrevshilsen, bl. a med link til denne video - en musikvideo reklame for deres kommende spil Plants vs Zombies.

Jeg synes den er lidt catchy - og i omkvædet, og sin absurditet, minder den om Aqua, methinks?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.