Den her historie, med jagten på Stein Baggers kæmpediamant minder mig om en af de første voksenbøger jeg læste som barn; altså ikke voksen som i porno-agtig, bare ikke beregnet på børn.
Jeg tror det var min daværende stedfars - og den var uhyre morsom. Der var engang en diamant, hed den. På engelsk The Hot Rock af Donald E. Westlake - som iøvrigt også har skrevet andre gode bøger. Men kort fortalt handler den om et kup af en kæmpediamant, som går galt. Hvorefter de prøver at hugge den igen - og igen - og igen.
Ret Olsen-bande agtig, men noget mere kosmopolitisk - den foregår hovedsagelig i New York. Kan anbefales som hurtig læst underholdningssag, som man ikke skal tænke for dybt over, men giver godt humør.
Bogen er iøvrigt filmatiseret med Robert Redford i hovedrollen - ikke specielt vellykket, såvidt jeg husker.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar