Jeg var i dag - med en anelse tømmermænd efter spil i går - inde og så Op med den ældste. Den nyeste Pixar animation, i dansk tale/3D versionen.
Fantastisk, intet mindre.
Og jeg vil sige at det mindst ligeså meget er en voksenfilm som børnefilm - faktisk vil jeg fraråde den til mindre børn, der er nogle grumme hunde + grumme scener, som ikke bliver mindre grumme i 3D! (Tilgengæld kan man altså sagtens gå ind og se den som voksen uden børn, uden at føle man er gået forkert!)
Men i sær manuskriptet er forrygende - filosofisk, varmt og morsomt. Og så iblandet det bedste fra fablen, samt inspiration fra Jules Verne og Herman Melville/Moby Dick.
Rent teknisk er den selvfølgelig fantastisk, som man forventer det fra Pixar. Og 3D'en fungerer suverænt og føles utvungent; i modsætning til Dreamworks Monsters vs Aliens, hvor man mere følte at filmen var effekterne - og man ihvertfald ikke syntes filmen kunne fungere uden 2D. Ikke sådan her - den vil sagtens kunne fungere på sædvanlige præmisser, emn selvfølgelig bør man se den i 3D, det er fantastisk.
Jeg beklager at jeg ikke vil gå i detaljer med handlingen - jeg synes man skal have mulighed for at opleve den selv, hele vejen, fra bunden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
4 kommentarer:
Pixar styrer! Jeg glæder mig til at se Op med mine unger, de skal jo også have glæden :-)
Mja, ok... Nu kender jeg jo ikke dine børn, men umiddelbart ville jeg synes 4 år er i underkanten. Ikke til at se den på DVD, men i biografen, især 3D.
Jeg var ihvertfald glad for jeg ikke havde min yngste med, og han er ellers ikke specielt sart.
Vi holder os fra 3D. Men er den voldsom? Hele familien incl. børn elsker jo de andre Pixar-film.
Det er muligt det er mig der er sart, fordi jeg er lidt nervøs ved hunde... men jo, der er det her muskelhundekobbel, som jeg godt synes kan være lidt skræmmende.
Ellers kan problemet også være det modsatte, for der er længere perioder hvor der ikke sker noget - set med mindre børneøjne - så at fastholde dem i sædet kan muligvis også være et problem. Dog nok mest i starten, hvor det vel trods alt endnu er ladsiggørligt.
Men altså - hvis du er vant til at have dem i biografen er det nok ikke noget problem.
Send en kommentar