Jeg læste på BloggerBuzz et indlæg om VigLink, som er en slags mægler imellem sites og affiliate-programmer*. De tager 25% af din indtægt fra affiliate programmet, tilgengæld behøver du ikke bekymrer dig om at signe up i hvert program, eller i det hele taget undersøge om nogen har et program.
For en som mig, der er nysgerrig omkring hvad internettet kan bruges til, i form af at tjene penge, men ikke skriver mine indlæg efter det, og bestemt ikke bruge synderligt tid på at undersøge om nogen har et affiliate program etc, er det faktisk ret smart.
Det eneste jeg hidtil har gjort det med var Amazon, og det var mest for at få nogle cool links til bøger. Men det har jeg droppet at gide, for det tog rigtigt lang tid at lave de links - og så har det ikke givet en rød reje.
Det sidste er jeg ikke overrasket over... med VigLink kan jeg så linke til Amazon uden at behøve at tænke nærmere over det, og eventuelle salg som kommer ud af det link vil jeg så modtage 75% af kommisionen af. Jeg tror stadig ikke der komme så mange salg, men nu kan jeg så se hvis nogen klikker på et af salgslinkende. (Som jeg altså ikke engang ved er et salgslink.) Og det kan også være meget sjovt at se, for en Google Analytics afhængig som jeg.
Alt i alt synes jeg det virker ret smart - jeg regner bestemt ikke med at score kassen (det har mine hidtidige eksperimenter i den retning lært mig, at det gør jeg ikke), men selve konceptet er fint - også selvom 25% er meget de tager, det er også en god forretning for VigLink!
(Og hvis I så følger mit link til VigLink, og signer op, får jeg del i jeres indtægt for det første år! (Det må være taget af VigLinks del - næsten helt pyramidespilsagtigt :) )).
Installation var nem - det fungerer meget som Google Analytics, og indtil videre ser sitet ud til at fungere fint efter det var lagt på. Så mangler der bare nogle danske programmer, så jeg kan anbefale HellyHansen gummistøvler, eller noget!
* For de der ikke ved hvad et affiliate program er: det er en betegnelse for når sites på nettet tilbyder andre sites (ofte for eksempel blogs) en kommision på salg, som de har lavet på basis af links fra bloggeren.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar