Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 19. februar 2009, kl. 17.25

Hyperion


Nu hvor jeg er ved boganmeldelserne, bør jeg måske også komme ind på en af mine absolutte favorit Science Fiction bogserier: den såkaldte Hyperion Cantos, en moderne klassiker bestående af 4 bøger af Dan Simmons (Hyperion, The Rise of Hyperion, Endymion, The Fall of Endymion), som også blev aktualiseret for mig for nylig.

Det tog mig lidt tid at komme ind i Hyperion - jeg var totalt uforberedt på den, og det tager lidt tid før man finder ud af sammenhængende & universet - og ydermere består Hyperion (altså første bog) af 7 mindre historier, en slags dekameron - skrevet i vidt forskellig stil. Mit bedste råd er bare at lade sig flyde med strømmen, sammenhængen skal nok komme (og man har under alle omstændigheder lyst til at læse den igen når den er slut).

Og når først man kommer ind i historierne, er de nogle af de mest medrivende & fantastiske & emotionelle man kan finde i Science Fiction. Min personlige favorit blandt de korte er The Scholar's Tale.



De efterfølgende 3 bøger er mere traditionelle i fortælleform (altså ikke brudt op som 1'eren), men er ikke mindre medrivende af den grund.

Som en servicemeddelelse inden man begiver sig i kast med bøgerne: det er godt at vide at Shrike betyder tornfugl, og det skader ikke at have et blot overfladisk kendskab til John Keats.

Andre bøger af Simmons kan i øvrigt også anbefales, for eksempel Ilium og Olympos (hans Science Fiction genfortolkninger af Iliaden, iblandet lidt Shakespeare - jo, jo, det er skam meget litterært det hele!).

Pas på. Here be lions and tigers and bears!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Tårnet sagde ...

Hyperion er en rigtig godt skrevet serie. Jeg foretrækker også klart de første bind, især hele prigimsrejsen. Det bliver en smule rodet, efter min mening, senere i bøgerne og der er stadig et par ting jeg ikke helt har fået til at passe sammen på tværs af det hele.

Men har desværre kun de første bøger på dansk, og så rise of endymion på engelsk. og det gør det lidt forvirrende at læse i træk :)

Leoparddrengen sagde ...

Jeg tror nu egentlig ikke jeg foretrækker de første, emn første bind er nok mest interessant stilmæssigt.

Kan godt forestille mig at det kan være problematisk at læse på tværs af oversættelser; i dag læser jeg konsekvent på engelsk, men der er nogle klassikere jeg læste før jeg blev god nok til engelsk, som jeg siden har genlæst, men på dansk; fordi det nu var den version jeg havde, og også fordi det et eller andet sted føles som den rigtige.

Ringenes Herre for eksempel. Jeg har siden købt den på engelsk, men aldrig fået den læst. Og nu har jeg lige læst den højt for min ældste, så det varer nok lidt inden jeg går igang igen.

Klit/Dune fik jeg dog læst på engelsk for et års tid siden - men der havde jeg også tidligere læst efterfølgende bøger på engelsk, så den var blevet mixet op.