Når du søger på nettet har du nok været ude for, at hvad der lignede et relevant søgeresultat viser sig at føre dig til en side som mest af alt består af reklamer. Og det indhold der tegner lovende er måske et lille klip, stjålet fra en anden side, eller det er indhold som er mere eller mindre automatisk genereret så det rammer nogle nøgleord, men ikke indeholder nogetsomhelst af relevans. Faktisk er det volapyk, som en dårlig maskinoversættelse.
Sådan nogle sites kaldes content-farms - de bidrager ikke med noget, stjæler med arme og ben - og i bedste fald er de et irriterende mellemled for dem der klikker ind på det, før de klikker videre til der hvor indholdet kom fra i første omgang.
Men de kan være ganske indbringende for dem der kører dem - derfor er der også så mange af dem. For de kan have programmer til at stå og køre, og danne indhold ud fra nøgleord, som analyser viser der bliver søgt på. Og hvis blot en lille del af os, som havner på de millioner af sider de genererer, klikker på nogle reklmaer (fordi reklamerne er mere relevante for os end spamindholdet) tjener de pænt - på grund af mængden.
Nu har Google leveret en extension til Chrome, Personal Blocklist, som i første omgang kan hjælpe den enekelte søgende. Men på sigt gøre noget ved disse content-farms.
Hvis man installerer Personal Blocklist kan man sørge for at sites man føler spammer ikke i fremtiden dukker op i ens søgninger - ved at klikke et lille block-link efter hvert søgeresultat. På den måde slipper man for det i fremtiden.
Samtidig sendes en lille besked til Google om, at det site er blevet blokeret af en bruger. Og hvis nok brugere blokerer et site, kan det udløse at sitet opfattes som spam, og derefter kommer i bunden af søgeresultater leveret af Google.
Dette er algoritmer og metoder som der stadig eksperimenteres med - men det viser noget om hvad der er på vej. I virkeligheden minder det meget om spamfiltre til mail - her foregår det bare på site-basis. Man kan dog også forestille sig problemer ved metoden - for eksempel at der laves kampagne mod et - reugulært - site, for at få tilstrækkelig mange brugere til at blokere sitet, og det derfor bliver straffet af Google; det er for eksempel metoder man sagtens kunne forestille sig blive brugt mod og af politiske sites. Men det gør det endnu vigtigere at Google kan lære af erfaringer med brugen.
Jeg har ihvertfald hentet og installeret den extension. Man kan læse mere om content-farm blokkeren her, og downloade/installere Personal Blocklist her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
13 kommentarer:
Lyder interessant - tak for tippet!
S'lidt :)
jeg siger også tak for tippet ....
jeg har dog endnu tilgode at køre crome .... så det bliver først nå det en gang er installeret.
og der havde jeg fra start min skepsis fordi det var for tungt og åd alt for meget kraft .... jeg ved dog ikke om det stadig forholder sig sådan???
og så er jeg ikke meget for at give slip på min firefox ...;-)
men jeg kan jo blive overrasket og overbevist ... måske?
For det første: om ikke andet kommer der jo nok henad vejen et plugin til Firefox, som gør det samme. (Og ikke et ondt ord om Firefox, iøvrigt).
Hvad angår Chrome: jeg hentede den i sin tid kort efter den var blevet udgivet (muligvis var det stadig i Beta) - og opgav meget hurtigt at bruge den, for den gik ned nogle gange. Og det kombineret med dens spartanske interface gjorde at jeg ikke kunne forlige mig med den.
Jeg besluttede mig mig så for at prøve den igen, vel ca et år efter, da jeg alligevel fik ny computer.
Og der var godtnok sket en forandring - siden har den været ultrastabil. Og hurtig, vanvittig hurtig føltes det da jeg begyndte. Det spartanske interface er nu en glæde, og jeg irriteres når jeg bruger andre browsere og ikke kan bruge adresselinien som søgefelt.
Så jeg er ovenud tilfreds. Og jeg tror altså ikke den skulle sluge for mange ressourcer: den plejer at vinde i tests på hastighed, og det ville virke mærkeligt hvis den så åd løs af andre ressourcer.
Men du kan jo enkelt afprøve den - man behøver jo ikke gøre en browser til default-browser, bare fordi man installerer den.
det kan måske hænge sammen med at jeg en overgang havde fået viruset VISTA!
kombinationen af Vista og Crome var i hvert fald til kaste op over...
og det var vist i øvrigt også kun beta versionen jeg prøvede den gang!
så når nu du snakke positivt om den, så tror jeg jeg vil lade mig overtale og prøveinstallerer den ... ;-)
På Vista er alt jo tungt og kræver mange ressourcer *g*
Når det er sagt kører den ældstes bærbare stadig Vista, og der har vi også smækket Chrome ind - den kører fortrinligt der.
Ja, well, altså alt er relativt, ikke som på min stationære, men jeg kan da besøge 20 sites inden IE er startet op overhovedet...
ja IE skal efterhånden kickstartes eller startes med håndsving ..... og så synes jeg den har det med at gå ned i tide og utide!
så det er kun i yderste nødstilfælde at det oldnordiske stykke software bliver taget i brug!
Som udvikler af ting på nettet er jeg desværre indimellem tvunget til at afprøve ting med den. Som regel med frustration som resultat.
(Det jeg har set af IE 9 har nu været positivt - de ser også ud til at have barberet en masse af; lidt som med Windows 7 ifht Vista. Jeg har så ikke sat mig ind i hvordan den er at udvikle til, men jeg har også en fornemmelse af at den skulle følge standarder en del mere. Hvis bare de kunne blive enige om hvordan margin skal forstås vil jeg blive glad.)
Ja ... men den ene vil næppe dikteres af den anden .... så fælles standarter har nok lange udsigter!
Muligvis. Men jeg vil faktisk sige at der er sket rigtigt meget med Microsoft de sidste par år - de er på ingen måde så monopoliserende i deres tankegang som de var før i tiden, og arbejder meget mere på åbenhed og ser fordele i synergier, som at der er enighed om den slags.
Det er ihvertfald mit indtryk. Det er muligvis delvis på grund af omstændighederne - de har simpelthen ikke samme monopolstatus, langtfra - men omstændighederne kan også delvis skyldes at de er blevet blødere.
Under alle omstændigheder er jeg meget mere positiv overfor dem, ikke mindst da de også leverer bedre teknisk.
Tilgengæld ser jeg Apple som de nye Microsoft... - men det kommer heldigvis ikke til at betyde så meget på browserområdet.
jeg tror desværre at du har ret i det med apple!
nu har jeg lige downloadet crome...
men jeg er altså ikke ubetinget imponeret ... f.eks. så er der et en sort firkant der hvor curseren plejer at være på din side ... kun når man rammer rigtigt på et link viser leopardfingeren sig ... men så skal man helst holde den sorte firkant under linket
Prøv at refreshe siden et par gange, eller luk browser og prøv igen. Det sker indimellem (også for andre browsere) at de får galt fat i billedet første gang siden loades. Måske derfor der ikke er flere der er langt nok ude til at bruge specielle cursore.
Men det kan altså lade sig gøre - jeg ser dem selv fint med Chrome.
Send en kommentar