Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten vås. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vås. Vis alle opslag

søndag den 19. december 2010

Fejltolkning af Brian Mikkelsens vås

Ingen kommentarer
En del medier beskæftiger sig i dag med hvad de mener er en kovending fra Brian Mikkelsens side. Strengt taget burde jeg vel prale af, at det egentligt var mig der breakede den nyhed, men istedet har jeg egentligt lidt ondt af Brian - i det omfang jeg på nogen måde kan have ondt af ham (og det er ikke meget)!

For han har faktisk ikke sagt det, som medierne lægger ham i munden i dag - at han ville trække sig fra politik, hvis han ikke blev minister efter et valg. Sagen er, at det interview i Altinget.dk var bygget over en skabelon, af typen hvad er din yndlingsbog, hvad er din yndlingsfarve, og i den stil. Og et af spørgsmålene var altså, hvor han så sig selv om 5 år:
Er du stadig politiker om 5 år? Og hvis du en dag ikke er politiker længere, hvad laver du så?

Det afhænger meget af, om vi er i regering eller ej, så jeg kan ikke sige, om jeg er politiker om fem år eller ej. Hvis jeg ikke er politiker, er jeg direktør et sted, eller også arbejder jeg i udlandet. Hvis jeg forbliver minister, bliver jeg i politik.
Det er totalt nonsens & vås, som man kunne forvente fra ham - men han har altså ikke rigtigt sagt det han får skudt i skoene i dag. Faktisk siger han ikke nogetsomhelst.

Men jeg synes det er imponerende, af Brian Mikkelsen, at han selv i et poesibogs-interview kan komme galt afsted i den grad.

Og så, bare hvis man savner mere Brian-vås:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 7. juli 2010

Lars Løkke Rumsfelds vås

2 kommentarer
Jeg så ikke selv Løkkes udtalelser om skattepolitiken, men hørte om dem. Og så dem så for første gang i går.

Og dog? For første gang? Det mindede mig rigtigt meget om noget jeg havde set før - men døm selv:

Den nye version:


Originalen:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 1. oktober 2009

Og hvad pokker skal man så sige til det her?

Ingen kommentarer
Nu fatter jeg snart ikke noget mere. B.Ts nyhedschef siger han har set "jægerbogen" på nettet. Men ikke at det er den udgave der er brugt.

Tilsyneladende er han så den eneste der har set den på nettet på arabisk nogensinde.

Men det er ikke det besynderlige - det er denne perle: Avisen fjernede hurtigt oversættelsen fordi den sprogligt var noget vås*, forklarede Simon Andersen.

Okay, det var ganske forfærdeligt for rigets sikkerhed, hvis bogen blev oversat til arabisk? Derfor lagde B.T den på nettet? da det så viste sig den var noget vås, og ikke kunne bruges af Taliban eller al-Qaeda fjernede B.T den igen?

Og det havde ingen nyhedsmæssig interesse, hvad det var for noget vås som Simon Andersen som den eneste havde set på nettet? Eller hvordan?

Jeg må indrømme at jeg fatter mindre og mindre af verden omkring mig....?

*Siden hvornår har vås været et problem for B.T?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 26. februar 2009

Hvad betyder det her?

2 kommentarer
Det er klart at der aldrig kan blive tale om at vedtage en lov i folketinget som går imod menneskerettighederne - men her taler vi om at beskytte danske statsborgere. Brian Arthur Mikkelsen til TV-Avisen (efter hukommelsen).

Hvad betyder lige præcis det der men? Er det bare hans sædvanlige vås, eller er det en gradbøjning af aldrig? Det svæver vist i de sædvanlige tåger.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.