Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Uriah Heep. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Uriah Heep. Vis alle opslag

søndag den 19. december 2010

Billy Adamsens skriverier

4 kommentarer
Da jeg forleden dag skrev min Billy Adamsen-satire, var det uden at have læst de oprindelige breve - jeg havde kun læst BTs indledende omtale. Og i betragtning af, at BT vistnok først senere har lagt nogle af brevene online (<-- anbefalet link), synes jeg egentligt jeg ramte meget godt - ihvertfald på nogle punkter.

For jeg havde godt nok ikke gennemskuet, hvor dårligt manden kommunikerer sprogligt - for pokker, han skulle trods alt gå for at være medierådgiver? Og hvor oppustet et ego han havde - grænsende til storhedsvanvid blandet med en Heepsk tilgang. Og hvor lang i spyttet... jeg skulle jo have gjort brevet tre gange så lang, med ydmyge oplistninger af eget værd...

Tilgengæld forstår jeg udmærket, hvis Nyrup faktisk ikke har reageret på brevene - for jeg tror da nok at jeg havde droppet at læse videre efter de første 3-4 linier.

Hvad jeg derimod stadig ikke fatter er hvordan han har kunnet holde fast i jobbet så længe - hvorfor Nyrup ikke fyrede ham undervejs. For selvom han muligvis er blevet ignoreret har han jo stadig kostet en slat penge i aflønning.

Nå, men altså - jeg kommer til at gentage mig selv, men han og Brian Mikkelsen - de er som skabt for hinanden, de to. Et smukt par! (Så må vi bare håbe Henriette Kjær ikke stempler "De Konservative" tre gange i en bog, når Billy Adamsen skal låne den, ligesom Pia Gjellerup var så ond at gøre!)

(Så er det iøvrigt også ganske underholdende at læse Informations godt tre år gamle anmeldelse af bogen Spindoktor, set i lyset af de offentliggjorte breve.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 20. november 2009

Bondam III

Ingen kommentarer
"Det ligner Københavns Borgerrepræsentation," sagde min mor.

Det var i onsdags, dagen efter kommunalvalget. Min mor havde stemt radikalt i København, på Manu Sareen. Jeg fik en tidlig fødselsdagsgave, da hun vil være bortrejst på min rigtige fødselsdag. En middag på Kap Horn i Nyhavn, og efterfølgende Richard III i det nye kongelige skuespilhus (ihvertfald nyt nok til at det var første gang jeg var der.)

Dejlig middag med sød svensk tjenerinde "overstået", og vi er kommet til Skuespilhuset gennem stormen, og vi finder vores pladser.

Scenografien er sort, meget sort, meget enkel. Et rektangulært rum, ved væggene væk fra publikum er sat en tyve-tredive stole i forskellige former for Danish design. På væggene er tegnet og skrevet stamtræer for de/den kæmpende intrigante familie - naturligvis med vanskabningen Richard af Gloucester som den mest intrigante, mest uskyldige og mest beskedne. Meget praktisk er stamtræet skrevet med kridt, så navnene kan streges over, efterhånden som handlingen udfoldes og de implicerede går bort.

Det er det sceneri som minder min mor om Københavns BR, her på dagen for den radikale prostitueringsaftale med Dansk Folkeparti - men hun kender så også stykket i forvejen. Som det skrider frem må jeg jo give hende ret; dette er eksemplificeringen på intriger, magt; søgen efter magt for magtens egen skyld.

Det er ikke overraskende, at det er tidløst - det er Shakespeare. Men det er meget aktuelt.

Og så, som om det ikke er nok, hører jeg så i dag, torsdag hvor jeg skriver dette; den nyudnævnte Europæiske "præsident" udtale at han er meget overasket over at overhovedet at komme på tale, for ikke at sige udnævnt? Det havde han virkelig intet gjort for?!

Som ordret ud af Richard af Gloucesters mund. Eller Uriah Heeps, for den sags skyld?

Richard kunne godt lide at sætte rygter i omløb. Jeg ville gerne gøre det samme for Bondam. Men da han var på valg i 2005 var der en smædekampagne i mod ham, per graffiti på indre bys mure, og den overlevede han. "Bondam er hetero" skrev nidingsmændende.

Og så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal finde på?

Men lidt mærkeligt - i Richard III får Richard henrettet hertugen af Buckingham kort før han selv dør. I København lader det til at Buckingham og Richard er gået sammen i samme skikkelse.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.