På en eller anden imkompetent måde giver Jesper Britzes forklaring om, hvor han oprindeligt oversatte "jæger-bogen" til arabisk en vis form for mening.

Da han ikke selv taler eller læser arabisk, ville han have den, så han kunne genkende bogen hvis han fandt den på arabisk - han var jo blevet bedt om at finde den. (Eller, som det ikke fremgår, ville han nok bruge fragmenter fra bogen, 3-5 ord i sammenhæng og googlet dem.)

Det er nok det jeg selv ville have gjort - bortset fra jeg aldrig ville have brugt Google Translate, og jeg under alle omstændigheder ville have fået en arabisk kyndig til at hjælpe; jeg ville have fået en translatør - eller hvad de nu hedder i deres system - til, i fællesskab med mig, at finde 4-5 centrale og karakteristiske passager, fået disse oversat i i de sandsynlige varianter, og så googlet løs på dem.

Hvis jeg fandt nogle hits der så lovende ud, ville jeg bruge Google Translate til at se, om det var sandsynligt det var den ægte vare, og hvis det var, fået translatøren til at bekræfte det endeligt.

Og så ville jeg nok ikke have holdt mig til arabisk - men det var jo ordren.

Anyway - jo jeg kan godt godtage at Jesper Britze fandt at det var en god idé at lave en arabisk udgave.

Men hvad derefter følger, fatter jeg stadig ikke fra hans side - hvordan havner den hos kommunikationschefen, så han kan lække den, og vigtigst - da det bliver klart samme aften den er lækket, at det er ham selv der har lavet dokumentet - hvorfor så ikke give den rigtige historie på det tidspunkt?

Det kan jeg ikke forstå hvad problemet havde været ved at gøre. Så var den historie endt med at BT og en anonym læk var blevet lidt ydmyget, og Forsvarskommandoen var ydmyget, men det var de under alle omstændigheder. Men det havde været det.

Og havd med hans overordnede, som havde bedt ham lede efter bogen? Da historien begyndte at rulle, burde denne så ikke have kunnet lægge 2 og 2 sammen, og få stoppet historien dér?

Og hvorfor, hvorfor, hvorfor - påstod alle i hele chain-of-command, inklusive Søren Gade, at det var stort set umuligt at finde ud af hvad der var foregået, når det var ganske enkelt, da der først blev krævet en tilbundsgående redegørelse fra folketinget.

Hvorfor det ønske om cover-up hele vejen i systemet - inklusive minsteren? Er det bare af vane, fordi kulturen er sådan?

Så der er mange uafklarede spørgsmål - men historien bag selve oversættelsen kan jeg godt købe.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.