Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten arabisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arabisk. Vis alle opslag

tirsdag den 8. februar 2011

Google: Hvad er Shakiras efternavn

Ingen kommentarer
Jeg kan se, at rigtigt mange har googlet varianter af dette spørgsmål det seneste døgn - først tænkte jeg det var en quiz - og man kan da også finde, sammen med en masse andre spørgsmål, finde svar om Shakira her. Altså blandt andet hvad hendes efternavn er, Shakira Isabel Mebarak Ripoll.

Men det slog mig så - var det nu en quiz, eller var der nogen der havde sat hendes Mebarak i forbindelse med Ægyptens Hosni Mubarak - og det er det rygte som skaber trafikken?

Well, jeg tvivler på der er nogen forbindelse - Mebarak har hun fra sin far, William Mebarak Chadid, som er af blandet Libanesisk/Spansk/Italiensk herkomst.

Og jeg forestiller mig, at Mubarak/Mebarak (مبارك) ikke nødvendigvis er et specielt sjældent arabisk navn - så at trække en linie mellem en libanesisk forfader til Shakira til Ægyptens afgående diktator lyder umiddelbart lidt langt ude.

Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Shakira forvalter så sine gener bedre, efter min mening. (Iøvrigt stammer Barack Obamas fornavn ifølge Wikipedia-linket fra samme rod - som på arabisk betyder den velsignede.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 29. januar 2011

Derfor er det svært at få vestlig støtte

3 kommentarer
De arabiske (og persiske) forsøg på revolutioner får bemærkelsesværdigt lidt støtte fra Vestens ledere og befolkninger.

Hvis man er meget kynisk & konspirationsteoretisk kunne man få den idé, at folk & ledere i Vesten egentlig er ret ligeglade med at de arabiske lande styres af diktatorer, og alle de fine ord om demokrati og ytringsfrihed er netop det - fine ord egnet til festtaler. Så længe der kommer olie til Vesten, og diktatorerne er strategiske støtter - så kan de sådan set gøre som de vil.

Sådan kunne man tænke - men det er naturligvis ikke forklaringen.

Grunden til at vi ikke støtter deres oprør mere, er ganske meget enklere: stort set alle deres oprør starter efter fredagsbønnen - og det rammer præcis sammen med, at vi fejrer weekenden med at drikke os tæskestive, og se ligegyldig fredagsunderholdning i fjernsynet. Og vi befinder os derefter i en fuldemandsdøs resten af weekenden, som er behageligt fri for nyhedsopdateringer i fjernsynet, hvor man istedet kan se fodbold eller mere ligegyldig underholdning.

Om mandagen hører vi så om at der iøvrigt har været lidt opstand i et eller andet arabisk land, og vi trækker på skuldrene og mumler noget med at det da også er nogle frygtelige folk der sidder på flæsket dernede, men det er da godt at de i det mindste ikke er fundamentalister.

Så hvis arabiske oprør startede om mandagen ville de have meget større chance for at få international støtte. Heldigvis lader det til at de selv kan klare ærterne i denne omgang. Men hvis de arabiske befolkninger føler at Vesten er hyklerisk - så må vi forklare dem at det virkelig er deres egen skyld, fordi de laver revolution i weekenden.

De kan jo ligeså lære hvordan verden hænger sammen.

(Der kom iøvrigt efterhånden pænt med mennesker til demonstrationen tidligere - både etniske danskere og ægyptere. Og der var en fin stemning, så hvis jeg lyder bitter er det ikke derfor.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 27. august 2010

Google: Hvor gammel er Shakira (med videre)

Ingen kommentarer
Det er ikke normalt noget jeg ville besvare, lidt for enkelt, men nu er spørgsmålet havnet hos mig adskillige gange de sidste dage, så...

Shakira er født 2. februar 1977 (Vandmanden/Aquarius), hvilket betyder at hun i skrivende stund er 33 år gammel.

Hendes fulde navn er Shakira Isabel Mebarak Ripoll, og hun er født og opvokset i Barranquilla i det nordlige Colombia. Navnet Shakira betyder taknemmelig på arabisk (شاكرة).

Hendes far er af blandet spansk/italiensk/libanesisk oprindelse - og det skulle efter sigende være ved et besøg på en mellemøstlig restaurant som 4 årig, der vakte hendes interesse for at optræde - og måske for mavedansen specifikt.

Og da der også på et tidspunkt har været søgning på Shakira indsmurt i olie, kan vi da også lige tage den med:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 13. oktober 2009

Det giver faktisk en form for mening

Ingen kommentarer
På en eller anden imkompetent måde giver Jesper Britzes forklaring om, hvor han oprindeligt oversatte "jæger-bogen" til arabisk en vis form for mening.

Da han ikke selv taler eller læser arabisk, ville han have den, så han kunne genkende bogen hvis han fandt den på arabisk - han var jo blevet bedt om at finde den. (Eller, som det ikke fremgår, ville han nok bruge fragmenter fra bogen, 3-5 ord i sammenhæng og googlet dem.)

Det er nok det jeg selv ville have gjort - bortset fra jeg aldrig ville have brugt Google Translate, og jeg under alle omstændigheder ville have fået en arabisk kyndig til at hjælpe; jeg ville have fået en translatør - eller hvad de nu hedder i deres system - til, i fællesskab med mig, at finde 4-5 centrale og karakteristiske passager, fået disse oversat i i de sandsynlige varianter, og så googlet løs på dem.

Hvis jeg fandt nogle hits der så lovende ud, ville jeg bruge Google Translate til at se, om det var sandsynligt det var den ægte vare, og hvis det var, fået translatøren til at bekræfte det endeligt.

Og så ville jeg nok ikke have holdt mig til arabisk - men det var jo ordren.

Anyway - jo jeg kan godt godtage at Jesper Britze fandt at det var en god idé at lave en arabisk udgave.

Men hvad derefter følger, fatter jeg stadig ikke fra hans side - hvordan havner den hos kommunikationschefen, så han kan lække den, og vigtigst - da det bliver klart samme aften den er lækket, at det er ham selv der har lavet dokumentet - hvorfor så ikke give den rigtige historie på det tidspunkt?

Det kan jeg ikke forstå hvad problemet havde været ved at gøre. Så var den historie endt med at BT og en anonym læk var blevet lidt ydmyget, og Forsvarskommandoen var ydmyget, men det var de under alle omstændigheder. Men det havde været det.

Og havd med hans overordnede, som havde bedt ham lede efter bogen? Da historien begyndte at rulle, burde denne så ikke have kunnet lægge 2 og 2 sammen, og få stoppet historien dér?

Og hvorfor, hvorfor, hvorfor - påstod alle i hele chain-of-command, inklusive Søren Gade, at det var stort set umuligt at finde ud af hvad der var foregået, når det var ganske enkelt, da der først blev krævet en tilbundsgående redegørelse fra folketinget.

Hvorfor det ønske om cover-up hele vejen i systemet - inklusive minsteren? Er det bare af vane, fordi kulturen er sådan?

Så der er mange uafklarede spørgsmål - men historien bag selve oversættelsen kan jeg godt købe.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 3. oktober 2009

Jeg kommer lige til at tænke på

Ingen kommentarer
Midt i hele farcen omkring den "oversatte" "jægerbog". Hvor skrækken vistnok mest gik på at den skulle blive brugt/misbrugt af taliban i Afghanistan? Fordi de nu kunne se hvordan de danske jægersoldater arbejder?

Og da den blev "oversat" til arabisk (af Forsvarskommandoen) gik det helt amok, fordi nu kunne man se hvor interesserde de var i den?

Okay - hvis vi ser bort fra farcen . Kan nogen forklare mig hvorfor Taliban eller sympatiserende skulle oversætte bogen til arabisk - når de gængse sprog i Afghanistan er pashto, samt persiske og turkmenske dialekter. Men på ingen måde arabisk?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 1. oktober 2009

Endnu en pind i ligkisten

Ingen kommentarer
Ja, jeg ved godt at jeg går lidt amok idag - men tingene udvikler sig faktisk endnu hurtigere end jeg kan følge med - og jeg vil altså godt prøve at få det hele med. For det her er godt nok noget af det mest syrede jeg kan huske, nyhedsmæssigt/politisk.

Det sidste nye er, at det altså er Søren Gades pressechef Jacob Winther der har lækket den "arabiske" bog til DRs Bent Stuckert. Hvilket det ellers i morges blev direkte sagt af Søren Gade, at det var det ihvertfald ikke.

Øh....?!?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 25. september 2009

Arabisk

Ingen kommentarer
Jeg overvejede faktisk alvorligt at gå til arabisk på et tidspunkt. Det har været i 2003, omkring optakten til Irak-krigen, og tiden efter, hvor det for alvor var tydeligt at man ikke kunne stole på ret meget i vestlige medier - så jeg ønskede virkelig at kunne danne et mere nuanceret billede.

På samme måde som jeg i 80'erne ihvertfald ville gå på et gymnasium, hvor man kunne lære russisk. Jeg gik der så ikke sålænge, men det er en anden sag...

Det blev så aldrig til noget med det arabiske - noget med at finde tiden i en småbørnsfamilie, ligesom jeg heller aldrig rigtigt har fået genoptaget fægningen.

Men jeg kunne godt forestille mig at jeg kunne finde på det om nogle år - både det arabiske og fægtningen - jeg forestiller mig, at jeg godt kan være væk nogle aftener til den tid, og ungerne kan klare sig selv lidt.

Men det kan da også være man skulle checke markedet for gør-det-selv-kurser ud på nettet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.