Indimellem virker det på mig, som om BT og Ekstra Bladet har en fladskærmstest ugentligt. Ikke fordi jeg læser bladene eller test-resultaterne, men man ser jo spisesedlerne - hvor de jo udbasuneres med store typer.
Jeg har så spekuleret på, om det var når de ikke havde nogle fornuftige nyheder, at de lige kunne trække sådan en fladskærmstest op, de havde liggende i skuffen. Men jeg fandt ud af juledag, at det ikke kunne være tilfældet - for så havde de brugt en test den dag. Og dog - ved nærmere eftertankehavde det jo nok været lidt usmart med en sådan test netop juledag - så derfor gik de vel med Asschenfeldt og Riskær i stedet.
Men det slog mig jo så for et øjeblik, at journalisterne burde forny deres test-emner lidt. Og ved bare at flytte et enkelt bogstav kan de lave store faldskærmstest. Hvilket jeg ærlig talt også vil synes er mere interessant end at læse om de evindelige fladskærme. Og det kan da blive spændende hvor billigt man kan lave sådan en. Og hvilke foldemetoder der fungerer, og hvilke som bare ikke gør.
Og så vil det da også vise et helt andet journalistisk engagement, hjerteblod og commitment end de evindelige fladskærme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
4 dage siden
0 kommentarer:
Send en kommentar