Ikke så meget på grund af, at jeg er bange for hvad der skal ske med diplomatiet - selvom man sagtens kan forestille sig negative konsekvenser i forhold til de lande, som syres mere eller mindre af despoter - men i det jeg har set hidtil er der jo ikke tale om lækager.
Forstået på den måde, at jeg ser lækager, som noget der kan afsløre et cover-up, noget der holdes hemmeligt for offentligheden - og hvor den officielle historie er en anden.

Som jeg ser det, svarer de her "leaks" til, hvis man havde placeret en båndoptager i et privat hjem, og så udgav rub & stub af hvad ægteparret i huset talte om. Havde man nu anbragt båndoptageren, fordi man havde mistanke om en forbrydelse, og udgav man kun det som havde med en forbrydelse at gøre, ville jeg synes det var fint nok. Men ikke rub & stub, uden andet formål, end at det har været hemmeligt.
Selv stater har ret til et privatliv - og det her synes jeg er et brud på privatlivets fred. Jeg har de seneste dage ledt efter en begrundelse for det brud, men har ikke kunnet finde nogen - udover at WikiLeaks kunne. Og det synes jeg faktisk ikke er særligt sympatisk.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
2 kommentarer:
Jeg er helt enig, men det rejser et andet problem. Hvis Wikileaks begynder at sortere i den information, de får tilsendt, bliver de selv de nye informationsmagthavere. Noget de højst sandsynligt vil være kede af. Hmmmm.
Det gør de jo allerede - ifølge dem selv. Ved de tidligere store leaks har de sagt at de har gennemgået, for at sørge for at enkeltpersoner ikke skulle bringes i fare, med videre.
Derudover er jeg også sikker på, at de er inde og bedømme troværdigheden af det de får "tilsendt". Ellers ville de jo let kunne oversvømmes med falsk information, som i løbet af no time ville undergrave deres troværdighed.
Og hvad man end mener om WikiLeaks, er der ikke rigtigt nogen der har haft held til at sige at oplysningerne ikke passer endnu - det har regeringerne faktisk tilsyneladende mere eller mindre opgivet.
Send en kommentar