For de som ikke så den første gang - måske fordi man ikke havde børn i den alder - vil jeg anbefale Absalons Hemmelighed, DR1s julekalender for de større børn. Den var rigtig god, og jeg skal se den igen, også når jeg ikke har børn.
Den er skrevet af Maya Ilsøe, som også skrev sidste års Pagten - og hvilken af dem der er bedst, vil jeg ikke gøre mig til dommer over, for det er længe siden Absalons Hemmelighed kørte første gang nu - den er fra 2006. Men gode er de ihvertfald.
Absalons Hemmelighed er noget med Magasin, en engel, en syg søster og hemmelige gange. Og så skal jeg ikke gå mere i detaljer.
Den sendes 19:30-20:00 og fra 20:00-20:30 på Ramasjang hver aften på DR1.
[Opdatering]: En del er havnet på denne side, fordi de har Googlet hvor gammel man skal være for at se Absalons Hemmelighed, eller hvad aldersgrænsen er/hvad alder man skal være. Jeg kender ikke til nogen specifik aldersgrænse, men jeg kan sige at min ældste var syv da han så den første gang - med stor fornøjelse. Det kommer jo altid an på børnene, men jeg tror 6-7 år er grænsen hvor de for alvor får noget ud af den. Men jeg regner da med at min yngste (som er fem) også skal og vil se den. Han er så også ret "fremmelig".
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
3 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar