Jeg skal gerne indrømme at jeg ikke har meget forstand på hvad der rører sig inden for radiofonien i Danmark nu om dage - jeg har stort set ikke hørt radio siden i 80'erne.

Men når der lægges op til en så radikal omlægning af resourcer og ændring af mediebilledet, som der tilsyneladende nu er tale om bliver man jo lidt interesseret.

En ny radiokanal vil tilsyneladende få masser af penge - men vil så tilgengæld også skulle det hele. Have intelligente rundbordssamtaler, spille klassisk, rock, pop og opera, og så lige lidt jazz til at skræmme de sidste lyttere (Queen fans?) væk.

Eksperter mener åbenbart, at det er den sikre vej til at smide en masse gode kroner i skraldespanden på.

Men det tager Venstres medieordfører ikke så tungt. Da jeg møder hende ser hun relativt frisk ud; lidt rødrandede øjne dækkes fint af en tung eyeliner, og jeg lægger næsten ikke mærke til det fine pulverstøv mellem læbe og venstre næsebor.

"Jeg ved hvad du vil spørge om!", indleder hun. "Og naturligvis har vi lyttet til eksperterne!"

Hun taler stacatto, i afbidte sætninger - og indtrykket forstærkes da hun sætter sig i en gyngestol, med en plaid over sig, og efter en kraftig indsugning af luft rytmisk begynder at gynge frem og tilbage.

"Vi har lyttet til dem. Talt til dem. De har talt til os! Men nu er det vores tur. Som vi altid har gjort i denne regering! Nu har eksperterne talt, og vi de døve, de underkuede, de uvidende kan komme til. Man skal ikke lytte til eksperterne."

Hendes gyngen bliver mere aggressiv, mere inciterende.

"De bragte os aldrig andet end skam, andet end ulykke. Vi som ikke ved noget har gjort vores land stort igen. Har udryddet bedreviden og viden."

Hurtigere og hurtigere går det - frem og tilbage.

"Det var vores allesammens Fader som grundlagde det, vores Store Leder, Anders Fogh Rasmussen! Han fjernede eksperterne, og gjorde uvidenheden og dumheden den nye målestok, som alt og intet kan sammenlignes med."

Hendes øjne vender op i loftet, det hvide står frem, selvom det er meget blodskudt. Hendes hånd bevæger sig rytmisk i hendes center under plaiden.

"Men vores Store Leder gik bort. Heldigvis efterlod Anders Fogh Rasmussen os sin søn, Den Lille Leder, Lars Løkke Rasmussen. Født ved en skovsø af Dansens Dronning, Fru Rasmussen, i solnedgangens skær mellem bjergene, ramt af den dobbelte regnbue i Gribskov, mens skovduerne kvidrede henrykt."

Et lille gisp undslipper hendes læber, men hun holder kadencen i opremsningen.

"Han, Den Lille Leder, er nu uvidenhedens bannerfører. I hans navn er uvidenheden mere fremherskende end nogensinde, og vi tåber og ignoranter kan holde eksperterne stangen. Bedrevidenheden er død. Den nye radio udbreder budskabet, den bliver en lykkens, en dumhedens radio, den bliver Radio Rasmussen!"

Hun fortsætter, men jeg forstår ikke de næste sætninger; de ædes af skrig, støn og gutturale lyde.

Efter lidt tid nedsættes kadencen, hun får sit åndedrag på plads. Hun kigger mig dybt i øjnene: "Jeg ved du har aftalt møder med nogle af disse eksperter. Desværre er de ikke til træffe. Imorgen eller senere. Forstår du, Leoparddreng? Eller er du dum?"

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, nikker stumt, og trækker mig baglæns og bukkende ud af gemakket.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.