Indimellem melder jeg mig som forsøgsperson til diverse medicinske forsøg, som da jeg sidste år fik scannet min hjerne.

Det er der flere grunde til: det er jo fint hvis det kan gavne noget forskning, og måske i sidste ende nogle syge mennesker; det er lidt interessant; og det kan vel for pokker i længden være med til at jeg har mindre skræk for læger; og så giver det iøvrigt også lidt penge - selvom det er meget lidt i Danmark, hvor det kun er tilladt at betale for ulempe & svie & smerte, men ikke egentlig betaling for deltagelse.

Men som skæbnen har villet det, deltager jeg i hele to forsøg i denne uge (da jeg ellers normalt deltager i ca ét om året, er det meget!)

Det ene er meget fredeligt, jeg var blot forbi og få taget en enkel 15 ml blodprøve i dag - og det skal så gentages nogle gange.

Men det andet er noget mere omfattende, det varer hele ugen. Men igår, førstedagen, var den hårdeste.

Her opholdt jeg mig godt 10 timer isoleret fra omverdenen i kælderen af et hospital i forstæderne, spiste radioaktiv mad (jeg ville gerne sige den smagte strålende, men det ville måske være en overdrivelse), fik taget 20-30 blodprøver i løbet af dagen igennem et udtag, og fik mine indvolde fotograferet cirka ligeså mange gange.

Så hvis jeg ikke har været helt så aktiv her på bloggen, som jeg vist plejer, er det nok det der er forklaringen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.