Det kan godt være jeg i weekenden - i flere omgange - blev ganske irriteret af danske TV-stationers prioritering af nyhederne fra Ægypten midt i håndboldhelvedet.

Men jeg blev da omvendt positivt overrasket over, at TV2 i 19-Nyhederne blændede op for en Natasja Crone, som blev transmitteret direkte fra et improviseret, lånt studie i Kairo, hvorfra hun styrede indslagene og diskuterede situationen med Steffen Jensen.

For det er da meget muligt, at man kunne opnå præcis det samme ved at sidde i et studie i Odense eller København - endda havde der nok været større sandsynlighed for at få koordineret satellitforbindelserne - men signalværdien er vigtig. så det skal TV2 sgu have ros for!

Bortset fra det ser tingene umiddelbart godt ud: millitæret holder sig som lovet tilbage, og stemningen har idag mest mindet om et land efter en stor sportssejr - ikke som fredagen, hvor opgøret med politiet fandt sted. Men min fornemmelse er, at hvis ikke Mubarak har trukket sig inden fredag efter fredagsbønnen, går det galt.

Det var også mere eller mindre hvad ElBaradei sagde tidligere - ikke så meget som en trussel, men snarere en konstatering.

Og så er der bekendtgjort demonstrationer i Syrien på lørdag, og Jordans regering er sat fra posten af Kongen.

Hvad angår Syrien kunne noget tyde på, at det er den foreløbig mest islamiserede opstand, og det kan jo godt gøre en lidt nervøs - men det vil næsten være mærkeligt hvis Hamas ikke vil have en finger med i spillet der.

Og for Jordan forestiller jeg mig, at ting muligvis kan forløbe nogenlunde fredeligt, og uden at Kongen nødvendigvis afsættes. Landet har - relativt set! - altid forekommet mig at være et af de mest fredelige og åbne af de arabiske.

Men tingene ruller unægteligt fortsat!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er dybt fascinerende hvad der sker i Nordafrika og Mellemøsten i disse uger. Jeg kan kun sammenligne det med tiden i 1989, da østbloklandene et efter et droppede kommunismen. Dengang gik det fredeligt til - med undtagelse af Rumænien (og Kina, men Kina er ikke helt sammenligneligt).

Jeg tvivler på at det kommer til at foregå ligeså nogenlunde fredeligt nu - men jeg synes jeg kan genkende stemningen, så jeg er ret sikker på at de styrer vil vælte et for et. Og Ægypten ryger meget snart - er min spådom.

Det store spørgsmål er selvfølgeligt hvad der kommer istedet - ElBaradei ville være en fantastisk mand at få, men det er svært at forestille sig at fundamentalister ikke skulle forsøge at benytte sig af chancen.

Blix og ElBaradei da de prøvede at fortælle verden (Bush, Blair og Fogh), at der ikke var beviser for at Irak havde WMDs. Verden (Bush, Blair og Fogh) var ligeglade.

Der er på ingen måde en garanti for en bedre verden - men spændende er det ihvertfald - og man har jo lov at håbe. Foreløbig håber jeg på ElBaradei, og jeg synes det ville være fornuftigt om Vestens lande var klar til at støtte ham mest muligt.

(Jeg undrer mig forøvrigt en del over stavemåden af hans navn, jeg ville have troet det var el-Baradei, men Wikipedia angiver ElBaradei på engelsk. Men det er anglificeret fra محمد مصطفى البرادعي som vist egentligt burde blive Muḥammad Muṣṭafa al-Barādaʿī - så jeg synes egentligt al-Baradai virker mere rigtigt. Whatever. (Og hvis jeg så læser videre kan jeg se, at han selv siger han foretrækker ElBaradei - so that it is. Whatever, igen.))

[Opdatering:] Jeg har fundet ud af at man her kan se Al Jazeera English live på nettet.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.