Jeg fortalte i går om min imponerethed af den yngste - og det kunne måske opfattes som om den ældste ikke imponerede mig ligeså meget. Det er på ingen måde tilfældet - han har blot haft flere år til det, og den slags kan man jo godt blive vant til.
Men jeg kan dog stadig imponeres. For eksempel fordi deres mor gav den yngste et pokemon-spil til DS til den yngste i julegave. Måske ikke helt velovervejet/informeret, i det rigtigt meget af spillet er tekst... på engelsk. Og godt nok er den yngste klog, men læse har vi ikke gjort noget for at han skulle kunne endnu - og slet ikke på engelsk.
Men heldigvis har den ældste vist syntes det kunne være ganske hyggeligt med sådan et pokemon-spil igen, og deltager derfor særdeles aktivt - ja nogen gange spiller han det faktisk solo. Men når de spiller det sammen - så er det jeg ikke kan lade være at blive imponeret over, hvor godt han on the fly kan oversætte de der engelske Pokemon-tekster til dansk. Med modulation af stemmen og det hele, når det er tale.
Jeg har selv prøvet det, da han fik sit første pokemon-spil. Og der dngang ikke var nogen storebror til at oversætte og være pædagogisk. Og ved at det bestemt ikke er nogen nem opgave, og jeg ved hvor tålmodighedskrævende det er - og han gør det langt bedre end jeg gjorde det dengang.
Sådan noget kan jeg heldigvis stadig blive imponeret over, når jeg sådan diskret hører det på afstand.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
2 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar