Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Sprogrygterne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sprogrygterne. Vis alle opslag

onsdag den 23. november 2011

Nyt fra Dansk Sprog Ævl: Sprogrygterne IV

Ingen kommentarer
Hermed den længe ventede fjerde udgave af Sprogrygterne. Vi skal beklage at der er gået så lang tid siden sidste nummer, men vi følte sproget havde behov for at udvikle sig for sig selv en stund - en stund som nu er forbi! Husk, tredje nummer kan endnu læses her.


Problemet
Dette nummer vil være helliget logiske sammensætninger som både ... og, hverken .... eller, enten ... eller, ikke blot ..., men også ... med videre.

For gennem den senere tid - ikke mindst i den overståede valgkamp - har det stået fast, at de tidligere strukturer som skitseret herover ikke længere fungerer. Både blandt medier og politikere er det blevet udbredt at tale om både ... eller, enten ... og samt ikke blot, men heller ikke ... - og mange andre underlige kombinationer.

Et eksempel kunne være:
De utilpassede unge i dag drikker sig både i hegnet, men ryger sig også skæve.

Forklaringen
Nu kunne man jo slå det hen med at mene, at det blot er fordi mediefolk og politikere har dårligt sprog og måske endda ikke har forståelse for den underliggende logik og sammenhæng. Og mene at sproget nok skal overleve alligevel.

Problemet er ikke blot politikerne,
åvmænøller Søren Kierkegaard
Men det mener vi i Dansk Sprog Ævl er en helt forkert anskuelse!

Som udgangspunkt er det naturligvis umuligt at anse mediefolk og politikere som sprogligt tilbagestående over en kam - tværtimod må det være rimeligt at antage at der blandt dem befinder sig avantgarden indenfor sproglig håndtering. Og det man ser hos dem, snart vil finde udbredelse.

Så når de bruger termer, som synes selvmodsigende, er det ikke fordi de ikke kan bruge sproget. Men fordi vores virkelighed i dag er for kompleks til at rumme sådanne stringent-logiske konstruktioner. Det er simpelthen umuligt at udtrykke den dualistiske quasi-kvantevirkelighed vi i dag lever i, med gårdsdagens terminologi. Som om virkeligheden ikke skulle have udviklet sig siden Kierkegaard!


Løsningen
Vi har derfor lagt vore hoveder i blød i længere tid, og er kommet op med en løsning som vil sikre at det danske sprog også i fremtiden er konkurrencedygtigt og tidssvarende, og som sikrer at det kan udvikle sig. Og tilmed sikrer brugen af æ, ø og å lang tid endnu - det er nemlig engelsk for fremskridt!

Løsningen er simpelthen at indføre et begreb, som indeholder den rette dualisme, men stadig kan binde en sætning sammen på en stringent måde. Løsningen er: åvmænøller!

Således kan man i fremtiden sige:
Vi fik både burger åvmænøller shawarma til middag.
Man kan vælge at gå enten til højre åvmænøller til venstre.
Det nytter hverken at vaske åvmænøller at stryge bukserne.
Akilleus er ikke blot hurtig, åvmænøller smuk!
Som er de traditionelle former oversat. Men man kan kan også bruge det på hele den underskov af konstruktioner der på det seneste er opstået: For at bruge eksemplet fra før:
De utilpassede unge drikker sig både i hegnet, åvmænøller ryger sig også skæve!
Bemærk hvordan det nu giver mening, helt basalt! Med andre ord har vi med åvmænøller både opnået, at det ikke længere er sproget som styrer meningen, men meningen som styrer sproget, åvmænøller at meningen nu har nået et helt nyt niveau, åvmænøller en ny frihed.

Vi skal igen takke for både deres opmærksomhed åvmænøller deres lydhørhed! Dansk Sprog Ævl, November 2011.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 12. februar 2010

Nyt fra Dansk Sprogævl: Sprogrygterne III

2 kommentarer
Hermed udkommer vi med tredie udgave af Sprogrygterne. De kan læse andet nummer her.


I dette nummer vil vi fokusere på matematiske og logiske termer, som mange af gode grunde har problemer med. Og vi vil komme med mere logiske/intuitive alternativer!


Problem 1: Mulighed / Sandsynlighed
Disse to begreber giver mange problemer for folk, der har svært ved at se forskellen. At noget er muligt er jo som bekendt enten eller, og det giver ikke meget mening at tale om gode eller store muligheder - alligevel er der mange der gør det, fordi de tror de taler om sandsynligheder.


Vi foreslår derfor, at ordene muligt/mulighed med videre afskaffes, slet og ret. De kan istedet omformuleres til: kan ikke lade sig gøre, eller lignende.


Istedet foreslår vi så to nye ord, der betegner noget med en henholdsvis lille og stor sandsynlighed for at ske:


Nemlig: en smulighed, for noget med lille sandsynlighed.
Og: en stormusynlighed for noget som er meget sandsynligt.




Problem 2: Procenter og Procentpoint
Her sker det også tit at der byttes rundt på begreberne, og man taler om at noget er steget med 10 %, når det i virkeligheden er steget med 10 procentpoint. Eller (lidt sjældnere) det omvendte, hvor folk taler om procentpoint (måske fordi de synes det lyder smart), men i virkeligheden mener procent - og ting så slet ikke giver mening.


Det er jo ikke svært at forstå hvorfor det går galt - ordene er næsten de samme, og langt de fleste fatter alligevel ikke forskellen.


Derfor gælder det om at gøre ordene mere forskellige, men samtidigt gøre det mere intuitivt at huske hvad der hvad.


Vi foreslår at man bibeholder ordet procent som det bruges for nuværende.


Men procentpoint skal hedde noget andet. Og da de fleste alligevel ikke forstår hvad det betyder, men har haft nogen i deres skoleklasse, som gjorde, er det mest naturligt at associere det med dem.


Så der er forskellige muligheder: fedte-point, stræber-point, dukse-point, fesser-point, kæledægge-point. Vi mener fra Dansk Sprogævl at det mest neutralt ladede, og samtidig intuitive er fesserpoint.


Så et eksempel på brug kunne være: Arbejdsløsheden var for et par år siden kun 2 procent. Men siden da er den steget 6 fesserpoint.




Problem 3: Normalisering (databaser)
Vi er her inde i fagudtrykkenes område, men der er jo ikke nogen der siger, at de ikke også skal være intuitive og dækkende.


Og ordet for det her med at normalisere en database er altså meget udækkende. For jeg tror de alle som har set forskellen på en ikke normaliseret og en normaliseret database, vil indrømme at den ikke-normaliserede er mest normal!


Heldigvis er løsningen enkel - for sådan en normaliseret database indeholder som regel en hel masse flere numre end en ikke-normaliseret.


Derfor foreslår vi ganske enkelt, at normalisering om døbes til nummerlisering!




Endnu engang skal vi takke for deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, Februar 2010

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 17. december 2009

Nyt fra Dansk Sprog Ævl: Sprogrygterne II

2 kommentarer
Hermed udkommer vi med anden udgave af Sprogrygterne. Første nummer udkom for en uge siden, og var en stor succes - hvis De ikke har læst det, kan det nås endnu.

I dette nummer vil vi behandle problemer med ord, hvis betydning folk i dag ikke forstår eller misforstår. Og komme med løsninger på problemerne!

Problem 1: Mistænkelig / Mistænksom
Desværre er det jo sådan at danskerne i dag bliver ved med at bytte rundt på betydningen af disse to ord. Hvilket kan være ganske forvirrende, da de jo har ganske forskellige betydninger. Dansk Sprog Ævls løsning på problemet er ganske enkel: slå ordene sammen til ét ord, med to betydninger. Så skabes der i det mindste ikke forvirring ved at bruge et forkert ord, og meningen kan regnes ud udfra sammenhængen.

Derfor er vi glade for at kunne præsentere: Mistænkelissom. Som kan bruges i stedet for begge de andre ord. For eksempel: Jeg arresterede høn, fordi høn så mistænkelissom ud. Eller: Jeg blev mistænkelissom da jeg så hømme gemme sig i skyggerne.

Vi er overbeviste om, at dette ord vil afhjælpe en masse problemer.

Problem 2: Forfordelt
Problemet med dette ord er velkendt. At være forfordelt betyder jo, at man ikke har fået hvad der tilkom én. Men de fleste i dag forstår og bruger det som, at man har fået mere end man burde.

Her er vi gået den modsatte vej af hvad vi gjorde ved mistænkelissom, og foreslår ordet splittet op i to betydninger. Således at farfardelt betyder at man får mere end man burde, mens morfardelt betyder man har fået for lidt.

Igen mener vi denne løsning kan være til glæde & gavn.

Problem 3: Bjørnetjeneste
Den yngre generation har fået den idé, at en bjørnetjeneste betyder en stor tjeneste, istedet for det, det retteligt er: et forsøg på at gøre en tjeneste som i virkeligheden er til ulempe. Forklaringen skulle være, at en bjørn er stor & stærk, og derfor må en bjørnetjeneste være en stor tjeneste.

Man kan ikke kæmpe mod den sproglige udvikling, så her er vores forslag at overgive os, og acceptere at en bjørnetjeneste er en stor tjeneste. Tilgengæld foreslår vi indført ordet børnetjeneste, som får den betydning en bjørnetjeneste havde i gamle dage. Og som burde være meget mere intuitivt forståelig.

Vi takker for Deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, December 2009

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 11. december 2009

Nyt fra Dansk Sprog Ævl: Sprogrygterne I

6 kommentarer
Velkommen til første udgave af det nye informationsmagasin fra Dansk Sprog Ævl, Sprogrygterne. Sprogrygterne er for folk, der som medlemmerne af Dansk Sprog Ævl, interesserer sig for det danske sprog, ønsker at værne om det og udvikle det. Det vil udkomme, når der er vigtigt nyt at bringe.

Første nummer handler om vores forslag til et gennemført kønsneutralt pronomen:

For godt 20 år siden foreslog vore konkurrenter i Dansk Sprognævn en sproglig fornyelse af det danske sprog, således at man begyndte at bruge et kønsneutralt personligt pronomen, nemlig høn. Som altså kunne dække de tilfælde, hvor man ikke kender et køn, og ikke ønsker at vægte kønnene. For eksempel i en jobannonce (Ansøgeren skal være målrettet og samarbejdsvillig, og det er vigtig at høn er god til at sætte sig ind i nye forretningsgange.)

Desuden kan man komme af med en kønslig slagside - virkelig eller indbildt - i det mange skrifter jo hidtil har brugt "han" som det naturlige, hvor man ikke kendte den omtaltes køn; og der hvor man har brugt hun har det let kunne give et indtryk af "politisk korrekthed" eller overdreven feminisme.

Sidst men ikke mindst vil man også i skønlitteraturen kunne drage nytte af konstruktionen, for eksempel: "Niklas så en mørk skygge træde frem fra gadehjørnet længere fremme. Han blev bange, og råbte 'Hvem dér?!', men skyggen svarede ikke. I stedet trak høn en pistol og skød."

Som det kan ses er der mange fordele ved forslaget, men det blev aldrig rigtigt taget i brug. Nok fordi grammatikken aldrig var helt på plads.

Derfor nedsatte vi i Dansk Sprog Ævl efterfølgende et hurtigtarbejdende udvalg, som skulle finpudse forslaget fra Dansk Sprognævn - det udvalg er nu udkommet med en betænkning.

I korte træk foreslås følgende indført:

Høn bibeholdes som allerede foreslået i nominativ.

Til dækning af ham/hende (akkusativ/dativ) anvendes hømme. (For eksempel, "Giv den til hømme, min dreng!")
Istedet for hans/hendes (genitiv) anvendes høndes. (For eksempel: "Jeg er ret sikker på guitaren er høndes")

Mere specielle tilfælde kan også dækkes:

Istedet for (mændene/hannerne)/(kvinderne/damerne/hunnerne) bruges hønnerne. Dette anvendes hvor man ved der er en større gruppe af personer af samme køn, men man ikke ved hvilket køn der er tale om. Eksempler: Efter kampen går hønnerne til deres omklædningsrum, hvorefter de går i bad. Og  Alle hønnerne kommer efter fredagsbønnen ud af en dør i siden af moskéen.

For at dække hanlig/hunlig (altså genetisk/biologisk kønsomtale) bruges hønlig, hvor man ikke ved hvad der tales om. (Eksempel kunne ikke konstrueres, men genetikere vi har konsulteret har sagt, at et sådant tiltag er velkomment.)

For tvekønnede kunne det være oplagt blot at bruge høn, samt de andre tidligere nævnte konstruktioner, men da går man jo glip af præciseringen ved at bruge den ultragenerelle konstruktion. Og grupper af tvekønnede har ønsket en løsning på dette, da de føler det kan afhjælpe tabuiseringen af tvekønnethed. Vi foreslår derfor for tvekønnede at man bruger:

Istedet for han/hun: hønhøn
Istedet for ham/hende: hømhønde eller høndehøm (kan vælges udfra hvilken kønslig side af den omtalte person man vil understrege. Hvis man virkelig vil lægge sig meget fast på et køn kan hømmehøm eller høndehønde bruges, men det anbefales ikke.)
Og for hans/hendes: hømhøndes eller høndeshøm.

Vi takker for Deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, December 2009


Ceterum censeo Facebook esse delendam.