Hermed udkommer vi med tredie udgave af Sprogrygterne. De kan læse andet nummer her.
I dette nummer vil vi fokusere på matematiske og logiske termer, som mange af gode grunde har problemer med. Og vi vil komme med mere logiske/intuitive alternativer!
Problem 1: Mulighed / Sandsynlighed
Disse to begreber giver mange problemer for folk, der har svært ved at se forskellen. At noget er muligt er jo som bekendt enten eller, og det giver ikke meget mening at tale om gode eller store muligheder - alligevel er der mange der gør det, fordi de tror de taler om sandsynligheder.
Vi foreslår derfor, at ordene muligt/mulighed med videre afskaffes, slet og ret. De kan istedet omformuleres til: kan ikke lade sig gøre, eller lignende.
Istedet foreslår vi så to nye ord, der betegner noget med en henholdsvis lille og stor sandsynlighed for at ske:
Nemlig: en smulighed, for noget med lille sandsynlighed.
Og: en stormusynlighed for noget som er meget sandsynligt.
Problem 2: Procenter og Procentpoint
Her sker det også tit at der byttes rundt på begreberne, og man taler om at noget er steget med 10 %, når det i virkeligheden er steget med 10 procentpoint. Eller (lidt sjældnere) det omvendte, hvor folk taler om procentpoint (måske fordi de synes det lyder smart), men i virkeligheden mener procent - og ting så slet ikke giver mening.
Det er jo ikke svært at forstå hvorfor det går galt - ordene er næsten de samme, og langt de fleste fatter alligevel ikke forskellen.
Derfor gælder det om at gøre ordene mere forskellige, men samtidigt gøre det mere intuitivt at huske hvad der hvad.
Vi foreslår at man bibeholder ordet procent som det bruges for nuværende.
Men procentpoint skal hedde noget andet. Og da de fleste alligevel ikke forstår hvad det betyder, men har haft nogen i deres skoleklasse, som gjorde, er det mest naturligt at associere det med dem.
Så der er forskellige muligheder: fedte-point, stræber-point, dukse-point, fesser-point, kæledægge-point. Vi mener fra Dansk Sprogævl at det mest neutralt ladede, og samtidig intuitive er fesserpoint.
Så et eksempel på brug kunne være: Arbejdsløsheden var for et par år siden kun 2 procent. Men siden da er den steget 6 fesserpoint.
Problem 3: Normalisering (databaser)
Vi er her inde i fagudtrykkenes område, men der er jo ikke nogen der siger, at de ikke også skal være intuitive og dækkende.
Og ordet for det her med at normalisere en database er altså meget udækkende. For jeg tror de alle som har set forskellen på en ikke normaliseret og en normaliseret database, vil indrømme at den ikke-normaliserede er mest normal!
Heldigvis er løsningen enkel - for sådan en normaliseret database indeholder som regel en hel masse flere numre end en ikke-normaliseret.
Derfor foreslår vi ganske enkelt, at normalisering om døbes til nummerlisering!
Endnu engang skal vi takke for deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, Februar 2010
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
4 dage siden
2 kommentarer:
sys faktisk det er skidesjovt at der sidder andre mennesker i dette land som også har hang til selvopfundne ord..
Måske en fælles ordbog skulle tages op til overvejelse?
Jeg havde faktisk tænkt på at lave Dansk Sprogævl / Sprogrygterne til en blog for sig, hvor flere kunne komme på som skribenter - det kunne måske være en start på noget i stil med det du tænker på?
Send en kommentar