Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Oslo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oslo. Vis alle opslag

tirsdag den 26. juli 2011

En millimeter af en brøkdel

8 kommentarer
Søren Espersen tager i dag kraftigt afstand  fra beskyldninger om, at DF med fleres retorik kunne være med til at skabe et monster som den norske korsridder. Han siger: Det giver ikke anledning til nogen former for selvransagelse. Overhovedet ikke. Der er ikke så meget som en millimeter af en brøkdel, hvor vi føler nogen form for ansvar for, hvad der er foregået i Oslo.

Præcis hvad en millimeter af en brøkdel er, er jeg ikke fuldt klar over - men jeg går ud fra det ikke er ret meget.

Men hvordan holder det vand? Det var et spørgsmål, jeg i dag lidt distraheret kom til at tænke over, mens min mor sad og fik kemo.

For - med den retorik der køres af hos tildels DF, men især Snaphanen og Urias Posten og de andre gøglere ude på vanviddets overdrev - så er det faktisk mærkeligt ikke flere gør noget ud af det. Ikke at jeg på nogen måde vil forsvare det norske monster, men set i hans gale perspektiv er han jo en helt, en slags John Connor (som ganske vist agerede Terminator) - og hvis man følger hans tanker hænger det ganske godt sammen.

Nu gider jeg ikke bruge den slags ord om andre mennesker, som de kører på med hos galningene. Så lad os i stedet lege, at der er nogle fora, hvor man er fuldt ud overbeviste om, at vi i Danmark og Europa er ved at blive oversvømmet af zombier.

Zombier som giver sig ud for at fredelige, men de ønsker bare at blive mange nok - og når de er det vil de gå igang med at gøre unævnelige ting ved vore kvinder og tage de voksne mænd til fange, og bruge os som slaver, og når vi er udtjente spiser de vore hjerner.

Ganske absurd, men det er historierne som kører på de fora - og gentagelserne og det at de kan bekræfte hinanden gør, at folk rent faktisk tror på det. For de fleste er det faktisk mest en form for fællesskab - nogle samler på frimærker, andre skriver ting mod zombier - men nogen, nogen få, tror faktisk fuldt og fast på at zombierne er iblandt os, og vil æde vore hjerner.

Samtidig fortæller historier på foraene også, at der findes mennesker i Danmark og Europa som hjælper zombierne, både med at komme hertil og med at gemme sig i blandt os. Det er uklart hvad disse menneskers formål er - måske er de blot dumme og naive, eller måske er de i virkeligheden nekromantikere som vil styre zombierne - men det står klart, at denne femte kolonne zombie-sympatisører i virkeligheden er de farligste.

For det er dem, som hjælper zombierne hertil, og det er deres skyld at vi om føje år vil blive slaver og få vores hjerner ædt.

Hvis man virkeligt fuldt og fast tror på dette - virkeligt tror det - og man prøver at råbe op om at zombierne kommer og nekromantikerne hjælper dem, men ingen vil lytte. Så er det da egentligt klart at man må gribe til at gøre noget. Det er jo rent selvforsvar - og hvis man venter til zombierne viser deres virkelige jeg er det jo for sent!

Det mærkelige er i virkeligheden alle de som kun taler om at zombierne kommer og nekromantikerne hjælper dem - men ikke gør noget ved det, og endda taler om "at det er forkert at bruge vold" - det giver jo ingen mening, hvis zombierne virkelig er på vej, og er så onde. For den virkeligt troende må de være uforståelige krystere & kujoner.

Jeg håber ikke, at nogen læser det her - og opfatter det som om de skal gå i den norske galnings fodspor. Det kan man vel godt frygte et sted.

Men jeg har en pointe med det: Det Søren Espersen og Co spreder er i virkeligheden ikke Had, som de ofte anklages for, men Frygt. Og det er derfor så meget lettere for dem at hælde lort ud om, at de virkelig ikke kan stilles til ansvar for noget som helst, selv ikke en millimeter af en brøkdel.

Man skal bare huske, for at citere Yoda - og måske ødelægge det hele i nørdethed - at: Fear is the path to the dark side. Fear leads to anger. Anger leads to hate. Hate leads to suffering.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 7. juli 2010

Skib eller båd

Ingen kommentarer
Jeg har ofte, især når en kaptajn i en film fornærmet har udbrudt "Det er ikke en båd, det er et skib!!" - tænkt: ok, men hvad er egentlig forskellen?

Jeg har jo udfra det forstået at et skib ligesom var finere end en båd, men om det svarede til forskellen på et hus og et skur var jeg ikke sikker på. Dog havde jeg nok en fornemmelse af, at både ikke var nogen man stod til havs med, ihvertfald ikke langt fra kysten.

Nu tog jeg mig så sammen til at checke på Wikipedia, og det er så heller ikke ganske forkert: skibe er fartøjer man står til havs med, både er fartøjer som enten er i søer, floder eller kystnære områder. Eller, hvis de kommer til havs, er det fordi de kan tages ombord på et skib. Redningsbåde, for eksempel.

Det er også årsagen til at U-både kaldes både - fordi de første u-både blev sat ud fra skibe, og ikke sejlede ud selvstændigt.

Hvorfor Oslobåden kaldes sådan ved jeg så ikke. Men kaptajnen bliver sikkert fornærmet hvis man gør det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 4. marts 2010

MAME

Ingen kommentarer
Jeg stiftede først kendskab til videospil på færgen til Oslo, da har jeg været 6 år gammel. Det har været "tv-tennis" hvor en kugle røg frem og tilbage over skærmen, og man skulle stoppe den før den røg over baglinien.

Og siden har det været Space Invaders, et cowboy skydespil, et tank spil, og så var der vist også et med at køre rundt med nogle biler på en meget lille bane, og undgå olien på vejene.

Jeg og min bror fik så siden en spillekonsol, hvor man på eget fjernsyn kunne spille TV-tennis + 3 andre spil (aller varianter af det samme).

Men spilleriet på datidens arcade spil tog først rigtigt fart, da jeg og min evige ven, opdagede at der var kommet spillemaskiner på den lokale kinagrill: Pacman og Galaxian. Og jeg husker hvordan jeg fik vabler på indersiden af langemand, efter for langvarig og belastende kontakt med joysticket.

Det blev starten på nogle år med et vanvittigt højt forbrug af en-kroner, hvor vi rendte rundt på områdets kinagriller - spillemaskinerne afgjorde hvilke der var hotte - og proppede penge i. Gog-ror-i-lol-lol var vores kode på røversprog, om hvad vi skulle tilbringe aftenen med.

Vores store drøm dengang - den totale uopnåelige utopi - var at have vores egen maskinpark, så man kunne spille hvad man ville så tit man ville.

Efterhånden blev vi jo så ældre, fik andre interesser. Og PC-spillene kom, med deres længere fokus end de par minutter man kunne opnå med 2 kroner på de gamle maskiner. Så interessen for betalingsmaskinerne gik fløjten, og i dag kan jeg kun ryste på hovedet over de enorme monstrummer der står i kælderen under Palads.

Tilgengæld er den gamle utopiske drøm jo allerede for nogle år siden blevet til virkelighed, med MAME: Multiple Arcade Machine Emulator. Som er et program som kan emulere de gamle maskiner.

Man skal så også hente ROMs for de spil man ønsker at spille - og det er naturligvis ulovligt at spille sådan en ROM, medmindre man også ejer en spillemaskine med spillet, eller på anden måde har en licens til det (nogle er faktisk givet fri).

Når man så har sin MAME og sine ROMs kan man ellers spille løs - jeg vil dog anbefale at man anskaffet et joystick, helst et som kan minde om de gamle - et game pad kan anbefales.

Hvis man så også fyrer op under frituren, og får nogle til at stå og heppe omkring en, kan illusionen af kinagrill årgang 1982 næsten gøres perfekt.

Jeg må så sige, at jeg faktisk ikke gider spille det så meget nu. Jeg er mere til de spil med bredere fokus - såsom Dragon Age: Origins eller Civilization. Men det er sjovt at genopleve - og det er sjovt lige pludselig at komme i tanker om et obskurt spil, som man måske prøvede på en endnu mere obskur grill i Dragør, og så ikke siden fik spillet, men altid havde lyst til at prøve mere.

Og så er det faktisk også ret sjovt at vise til drengene - og de gode spil holder altså endnu. (Det er så også lidt morsomt, at man får at kunne spille skal komme penge i - det sker så selvfølgelig ved tryk på en tast - det giver altså en lidt anden fornemmelse).

Her kan den seneste udgave af MAME downloades. ROMs må man lede lidt efter, men de har en rigtig stor samling på ROM-World.

En af dagene laver jeg et indlæg om mine yndlingsspil fra dengang, med links.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 4. juli 2009

Vel hjemkommet

Ingen kommentarer
Jeg kommer vist med en længere beretning om hjemsejladsen, for det fortjener den. Men det må blivere senere, når jeg har bedre tid.

Men lige lidt indtryk af Oslo, som jeg ikke før har været i om sommeren, og det er 30 år siden sidst, ca.

Den virker en del mere international end dengang (der skulle heller ikke meget til). Og de har mange Burger Kings, flere end vi har i København - positivt når BK:McD ratioen er højere!

Der var varmt - samme temperatur som herhjemme, men det føltes varmere fordi byen ligger nede i en gryde. Så vi lavede ikke så meget andet end at jokke op af deres Karl Johan, være på diverse cafeer undervejs, og sidde i skygge i parken ved Kongeslottet.

Til vi gik nedaf igen, fandt endnu en cafe - fik nogle dejlige, kolde og energiholdie smoothies, som reddede os fra gråd og sammenbrud - Wayne's Coffee kan anbefales - gik lidt til siden, og havnede ved deres Rådhus hvor Lance Armstrong vandt VM engang i starten af 90'erne.

Og gik tilbage til skibet, hvor vi heldigvis kunne gå ombord tidligere end egentligt annonceret.

Mine tanker: byen virker stadig provinsiel. Imponerende avenuer og pladser, men den mangler det kaos jeg forbinder med en storby. Muligvis fordi vi ikke var ude i siderne, men alligevel. Men meget venlig til gengæld. Og ikke længere så raceren, selvom man da kunne møde etnisk norsk personale i kioskerne. Det sker ikke i København (hverken etnisk norsk eller dansk).

Priserne var såmænd ikke så opskruede som jeg havde hørt, ihvertfald ikke hvor jeg var.

Arkitekturmæssigt har den ændret sig meget. Ingen tvivl om at oliepengene har sat sig sine spor! Og selvom jeg ikke var oppe på den, synes jeg der er en flot skateboard/rulleskøjtebane de har fået lavet. Eller måske er den til rulleski? Jeg så ingen folk på den, men måske var det simpelthen for varmt? Eller også er det fordi de ikke har fået bygget lifte færdige? (Jeg forstår bare ikke hvorfor de kalder banen for Operaen, men det er nok noget norsk humor?)

En ting der slog mig, da vi kom hjem, og alle gik og talte med sig selv på gaden: jeg syntes ikke folk talte så meget i mobil deroppe? Måske derfor de virker venligere? Ihvertfald positivt træk!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 1. juli 2009

Så til søs!

Ingen kommentarer

Der har været planlagt forskellige ting i denne uge, semi-sommerferie agtige. Jeg tager nogle uger i sommerhus med børn senere på sommeren, men ville ligesom gerne markere ferien var gået i gang.

Men de er gået lidt i vasken, blandt andet på grund af sygdom hos min mor. Så nu købte jeg i dag, lidt impulsagtigt, et mikro-cruise til mig og ungerne, til Oslo. Sådan et "derop, og hjem igen samme dag" på i alt halvandet døgn. 9 timer i Oslo kan man vel lige akkurat overleve... håber jeg.

Og jeg kan pludselig mærke jeg glæder mig, tror det bliver underholdende, ikke mindst for ungerne. Kan selv huske nogle år vi tog på skitur i Norge, da jeg var barn, da syntes jeg næsten sejlturen var det bedste af det hele. Men dengang var det næsten også det eneste sted man kunne komme til at spille computerspil. (Space Invaders og Cowboy-skyde spil.)

Så i morgen, kl 17, stævner vi ud, og kommer hjem lørdag formiddag.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.