I 2007, op til det seneste valg, var der rigtig stor utilfredshed med lukkedagene i institutionerne. Daværende minister for Familie- & Forbrugeranliggender, Carina Christensen (K) kunne godt læse skriften på væggen, og kom i valgkampen med det løfte - på regeringens vejne - at det nu skulle være slut med lukkedage på almindelige hverdage.

Carina C. i Folketinget - på en almindelig hverdag?

Efter valget viste det sig, at det var et løfte kommunerne ikke rigtigt følte sig bundet af - og de ville ihvertfald have en hulens masse penge hvis de skulle leve op til det. Så efter lidt spin kunne ministeren glædesstrålende fortælle at det nu var slut med lukkedage på tilfældige hverdage. Så altså, nu var det slut med at spille om terninger om hvilke dage, institutionerne holdt lukket, nu måtte der være noget overvejelse bag.

Men det var heller ikke godt nok - det er svært at være familie- og forbrugerminister, især når familierne også er forbrugere. Og når kommunerne så heller ikke er medgørlige... så nu blev løftet om de almindelige hverdage tolket som at have været et løfte om ikke at have lukkedage på løsrevne hverdage.

Løsrevne hverdage tolkes så, som værende de dage som ligger i forbindelse med helligdage - eller hvis man bare tager nok lukkedage på samme tid, så det bliver til en tvungen ferie.

Og skal jeg være helt ærlig, var det da også de løsrevne lukkedage som var det allerværste - så det er fint, at de er blevet begrænset en del (ja, kun begrænset., for selv det "løfte" har man ikke kunnet leve op til).

Men det ændrer ikke ved, at hele historien er blevet en uskøn fordrejning af sproget, hvor almindelige hverdage pludselig på en eller anden måde er blevet til løsrevne hverdage. Uden at man officielt har indrømmet at de løfter der blev givet op til valget altså var - en løgn. Muligvis ikke en bevidst løgn - det tror jeg faktisk ikke om Carina Christensen - men løfter givet uden dækning.

Og ikke overraskende viser det sig nu, at brugen af lukkedage er mere udbredt end nogensinde - naturligvis stadig uden at der indrømmes fejl af nogen art.

Problemet er nok, at udtrykket almindelige hverdage var for forståeligt - jeg mener, hvis jeg spørger de fleste arbejdsgivere hvad en almindelig hverdag er, er jeg ret sikker på hvilket svar jeg får - at det er alle arbejdsdage som er omfattet af overenskomsten. Ualmindelige hverdage er vel allerhøjst noget med 1. maj og grundlovsdag 31. december, og i gamle dage d. 24. december.

Jeg har så det endegyldige forslag til regeringen, som kan få det hele til at falde på plads: de skal forklare, at løftet naturligvis ikke handlede om almindelige hverdage, men om almindelige vejrdage. Så hver dag vejret er lidt uden for normalen - det kan vel defineres som et par grader over eller under gennemsnitstemperaturen, eller det blæser eller regner 10 % mere end normalt - kan kommunen ringe til forældrene og sige at de skal holde deres børn hjemme, for det er jo ikke en almindelig vejrdag. Og ligeledes kan de give pædagogerne fri uden løn - eller sende dem på pædagogisk dag eller hvad det nu er, de ellers har brugt de der lukkedage til.

Og sådan et regnvejr vi havde i weekenden, det må da vist være en så ualmindelig vejrdag, at den godt kan spredes ud til en uges lukning?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.