Da jeg første hørte at HBO var igang med at lave en serie baseret på den gamle, semi-klassiske Science Fiction film Westworld, syntes jeg det lød interessant, men så heller ikke mere.

Det var først da jeg for nogle måneder siden stødte på et interview med en af hovedrolleindehaverne i serien, Evan Rachel Wood, at jeg fik fornemmelse af at det måske var mere end blot… interessant. (Og, ja, jeg ved godt interviews gerne må skabe hype, men jeg fornemmede nu en ærlighed, som jeg i det hele taget finder hos hende. Har fulgt hende på twitter et års tid.)

Sister Babe Knudsen introducerede Westworld

Så jeg har gået og glædet mig til det skulle blive start oktober pænt længe. Og fik så muligheden for at komme ind og se premiere-afsnittet i Imperial i dag. (Man kunne godt have fortalt mig det var en decideret gallapremiere med rød løber og fotografer, så skulle jeg nok være kommet i leoparddragt!)

Og det er en lettere opgave end normalt at fortælle indtryk, for jeg er normalt meget undvigende i forhold til at fortælle selv basale ting om historien, da jeg ikke vil spoile noget. Men når serien er baseret på en 40 år gammel film, kan man vel godt slippe afsted med at fortælle hvad grundkonceptet er: Westworld er en forlystelsespark, hvor folk i dyre domme kan tage hen og opleve en tur i det vilde vesten. Og der er befolket med menneskelignene robotter, så du kan skyde beboerne som du lyster. Eller gøre andre interessante ting med dem. Og naturligvis går det hele på et tidspunkt galt. (Jurassic Park med robotter; eller snarere omvendt, da Michael Crichton lavede Westworld længe inden han skrev Jurassic Park.)

Den oprindelige film husker jeg (omend det er længe siden jeg har set den) mest af alt som en forgænger til Terminator.

Men allerede fra seriens første øjeblik drages tankerne snarere hen på Blade Runner; det lyder næsten som er vi havnet i en Voight-Kampff-test.

Og selv om jeg var særdeles interesseret i handlingen på lærredet, sattes mine tanker undervejs igang: fra hvor kunne det være fedt at være gæst i sådan en park — ikke nødvendigvis for at skyde eller kneppe nogen, men for det fuldstændige rollespil, over ville være interessant at skulle programmere de storylines de skal følge, må være meget som level-programmering i et CRPG, til hvordan kan man som gæst være sikker på man ikke er vært [værter er seriens betegnelse for androiderne/robotterne], det er sgudda Paint It Black og fuck, der kommer mange lag i det her!

Netop det sidste synes jeg meget man fornemmer. Det her er ikke gjort med et Spartacus-lignende robotoprør, og lidt bugs værterne har svært ved at håndtere.

Vi skal dybere ind — helt ind i sindet. Og dertil kommer intriger i parkens ledelse, en skjult dagsorden, Asimov og filosofi. Og vi er ikke engang kommet igang endnu, så vi har ikke fået nogen J.J. Abrams what the fuck-øjeblikke endnu, men vi ved det kommer.

Den levede op til mine forventninger for første afsnit. Jeg glæder mig helt vildt til næste mandag. Og jeg tror den ender med at blive større end Game of Thrones. Ihvertfald for mig.

Produktion og cast er der naturligvis ikke en finger at sætte på, det skriger blot på mere. Dobbelt-plus-godt.

[Skal måske lige gøre opmærksom på at jeg ikke fik billet tilgengæld for anmeldelse, dette er skrevet helt på eget initiativ. Billetten havde jeg også fået som almindelig dødelig!]
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et tip til webdesignere og -programmører. Well, de fleste pro's kender dem jo nok i forvejen, men jeg har aldrig dyrket så meget webprogrammering, mere det bagved.

Hvis man gerne vil have sådan en CAPTCHA*-ting et eller flere steder på sit site, kan jeg anbefale reCAPTCHA. Som leverer en gratis løsning - med let opsætning, og samtidig mulighed for customization. Og, det synes jeg er vigtigt, den har også en audio-mulighed for synshandicappede.

Dette sidste manglede den første ting jeg hentede ned, en ASP.NET CAPTCHA server control fra codinghorror. Den fungerede ellers også rigtigt godt, og var endnu lettere at customize - men jeg savnede altså det for de synshæmmede.

reCAPTCHA kan iøvrigt også hjælpe med metoder til at gemme email-adresser på websites, for at undgå email-harvesters. Og dem bryder vi os jo om - så hvis man absolut skal have mailadresser stående på sit site er det måske en mulighed (ellers kan man jo også kode sig ud af det).

* CAPTCHA er et acronym for Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart (og det skal lyde henad capture) - og dækker over metoder til at bekræfte at det er et menneske og ikke en computer der snakkes med.

Man kender dem mest fra de her billeder, hvor man skal skrive den tekst man ser i et felt - som regel når man skal oprette en brugerkonto et sted, eller på mange blogs, når man skal skrive en kommentar.

Hovedformålet er at undgå tilfælde af forskellige former for spam, eller falske oprettelser med videre (hvor en fjendtlig computer ellers hurtigt kan lægge et system ned.)

(En Turing-test er ellers egentlig det modsatte, hvor en computer skal bevise kunstig intelligens ved at fremstå som menneske - vi er ovre i noget Blade Runner agtigt. Først foreslået af en af computernes pionerer, Alan Turing.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det var jo kun et spørgsmål om tid - det måtte komme.

Og nu er de så på vej, lolitadukkerne med mere spændstighed og personlighed. Man kan erhverve sig den for den nette sum af $9.000. Hvilket nok umiddelbart lyder dyrt, men i forhold til omkostningerne ved en levende partner er det såmænd ikke galt.

Og så kan man selv tweake personligheden, få opdateringer på internettet og specificere basale anatomiske detaljer. Og den er altid enig (det synes jeg nu lyder lidt kedeligt, og hvad med makeup sex?).

I første omgang kommer den i en kvindelig udgave, Roxxxy, men der skulle også være en mandlig, Rocky, på vej.

Jeg ser et helt nyt marked for en romantisk/hardcore/gadget blog?!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg synes det er lidt morsomt med Daryl Hannah, der er til klimatopmøde - og bliver ved med at blive nævnt som værende kendt fra filmen Splash. Det er godtnok ikke den film jeg mest husker hende fra - hvis jeg var hende ville jeg nok hellere huskes fra rollerne i Blade Runner og Kill Bill, selvom det ikke var hovedroller.

Men jeg kan godt huske at jeg var inde og se Splash i midtfirserne. I et pubertæt håb om gode nøgenscener. Der var vistnok lidt, men jeg husker det som om jeg forlod biografen ret skuffet - så hellere Polterabend for Viderekomne. Jeg tror ihvertfald ikke dengang jeg regnede med, at filmen ville blive nævnt i forbindelse med et stort internationalt topmøde på dansk grund, som handler om menneskets fremtid på planeten.

Men Splash er også lidt fornemmelsen man har af hvordan det går på topmødet - en større vandgang. Selvom det er meget svært at finde hovede og hale på hvad der egentlig er gang i. Men det gør mig ikke ligefrem mere optimistisk at Lars Løkke nu er den officielle formand.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.