Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 28. maj 2009, kl. 14.34

At koble Google Analytics til Blogger

Som jeg skrev for nogle måneder siden, bruger jeg Google Analytics til at holde øje med hvor mange der besøger sitet her, og hvordan de finder hertil. Det er især morsomt fordi man kan se, hvilke søgeord folk er havnet her via - i går var der for eksempel en der fandt bloggen, fordi han/hun søgte på "divya das tis". Ved ikke helt hvad han/hun regnede med at finde...

Men blev så i går spurgt om jeg kendte nogle Blogger værktøjer til at holde statistik; det gør jeg så ikke - men besluttede mig for at lave en guide til hvordan man får oprettet en konto for Google Analytics (herefter GA) og brugt den i sin blog.

Det første du skal gøre er at gå ind på GAs hovedside: www.google.com/analytics/ og gå ind i Sign Up Now; da du jo allerede har en google konto (siden du bruger Blogger), er det bare at logge på med den.

Når du er logget ind, klikker du på Add Website Profile, og herefter på Add a Profile for a New Domain. Her indtaster du url'en på din blog, og sætter Land og Tidszone.

Klik Finish. GA skulle nu give dig en stump html-kode, der skulle se ud noget i stil med det her:

<script type='text/javascript'>
var gaJsHost = ((&quot;https:&quot; == document.location.protocol) ? &quot;https://ssl.&quot; : &quot;http://www.&quot;);
document.write(unescape(&quot;%3Cscript src=&#39;&quot; + gaJsHost + &quot;google-analytics.com/ga.js&#39; type=&#39;text/javascript&#39;%3E%3C/script%3E&quot;));
</script>
<script type='text/javascript'>
try {
var pageTracker = _gat._getTracker(&quot;UA-
XXXXXXX-X&quot;);
pageTracker._trackPageview();
} catch(err) {}</script>


Gå derefter i Betjeningspanelet i Blogger, klikker på Layout-tabben, og derunder Rediger HTML.

Her finder du en form hvor du kan redigere html'en i din skabelon. Gå ned i bunden af den. Slutningen burde se ud nogenlunde som dette:

    </div> <!-- end content-wrapper -->
  </div></div> <!-- end outer-wrapper -->
</body>
</html>


Gå ind lige inden hvor der står </body> og kopier kodestumpen fra GA ind, så resultatet kommer til at se nogenlunde således ud:

  </div></div> <!-- end outer-wrapper -->
<script type='text/javascript'>
var gaJsHost = ((&quot;https:&quot; == document.location.protocol) ? &quot;https://ssl.&quot; : &quot;http://www.&quot;);
document.write(unescape(&quot;%3Cscript src=&#39;&quot; + gaJsHost + &quot;google-analytics.com/ga.js&#39; type=&#39;text/javascript&#39;%3E%3C/script%3E&quot;));
</script>
<script type='text/javascript'>
try {
var pageTracker = _gat._getTracker(&quot;UA-
XXXXXXX-X&quot;);
pageTracker._trackPageview();
} catch(err) {}</script>

</body>
</html>


Klik på Gem Skabelon.

Det skulle sådan set være det. Du kan checke at ændringerne har virket, ved at gå ind på din blog, og lave Vis Kilde i din browser (det er lidt forskelligt hvordan du gør, afhængig af browseren). Søg efter din id-streng (altså det der står istedet for UA-XXXXXXX-X - markeret med gråt i mine kode-eksempler); du skulle så gerne finde kodestumpen nær bunden af html-sourcen.

Du kan også gå ind i Google Analytics igen - når GA begynder at modtage data skulle der komme et grønt flueben udfor sitet; såvidt jeg husker kan der gå op til et døgn før det kommer på plads.

Når GA begynder at modtage data, kan du så gå ind for sitet og vælge View Reports - og der er virkelig noget at gå på opdagelse i, vil du efterhånden opdage.

Det beskriver jeg måske lidt mere en anden god gang.

Men da nu Blogger har været så hård ved mine kodeeksempler, kan jeg også henvise hertil - sammenlagt bliver det forhåbentligt forståeligt.

[Opdatering]: Se også mit mere avancerede script, som også medtager søgeord for billedesøgninger.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

6 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

jeg slog det vist nok til for et par uger siden, burde nok tjekke :)

Rasmus sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Rasmus sagde ...

Mange tak super guide !
Har med succes aktiveret analytics på min blog http://pchelten.blogspot.com

Leoparddrengen sagde ...

Tak... jeg ville muligvis tage rosen til mig, hvis du ikke gjorde så meget for at linke til din side - ganske vist uden held.

Og din side så handler om, at man skal gøre alt for at linke til sin side.

Normalt har jeg ikke noget i mod links til folks egne sider - det gør jeg selv meget - men det du prøver opfatter jeg som spam. Og ville normalt have slettet det - men da du så heller ikke kunne finde ud af at linke, lader jeg det stå.

Men lad mig anbefale disse indlæg om hvordan man laver links i kommentarer og ikke mindst dette om hvorfor det ikke giver giver en skid i forhold til Google, fordi det alligevel er nofollow links.

ulla sagde ...

Hej,
Har prøvet at følge din guide og er kommet til hvor jeg skal indsætte koden..men der står ikke content wrapper...outer wrapper nogensteder???
Hvor kunne det så tænkes, at jeg skal indsætte koden??
Som du nok kan fornemme er jeg ingen computerhaj. Men håber du kan/gider hjælpe...
Ulla

Leoparddrengen sagde ...

Ne, de wrapper-kommentarer står vist ikke i de nyere templates (så måske burde jeg fjerne dem - men så bliver de der har dem forvirrede :) )

Men hvis du bar søger efter "/body" og sætter koden ind lige inden </body> burde det være fint nok - wrapper eller ej.

Held & Lykke med det. (Og hvis du ikke kan få det til at virke så drop mig lige en mail (du finder min adresse på Kontakt knappen øverst til venstre) - så kigger jeg på det.)