Leoparddrengens
Public Key

søndag den 8. august 2010, kl. 13.12

Blogger Tools / Label Manager Hjælp

Dette er hjælpesiden til mit Blogger Værktøj Label Manager. Stil meget gerne spørgsmål, eller kom med forslag til forbedringer, som kommentarer!

Baggrund
Grunden til at jeg kom på idéen til Label Manager var, at jeg begyndte at kigge på Bloggers API. Og så slog det mig, at jeg jo med det kunne løse nogle af de problemer jeg selv synes jeg har haft med labels (etiketter) i Blogger.

Hvor det største og mest irriterende nok er, at det er meget svært at rette en fejl, når den først er lavet. Især hvis det handler om store & små bogstaver - fordi Blogger går ind og sætter det indtastede til det, som allerede findes. Derfor er man nødt til første at fjerne alle forekomster af det forkerte ord, og dernæst tilføje dem igen - hvis man da kan huske hvor det var.

Andre ting jeg gernet har villet kunne, har været at komme bredere dækkende etiketter (vi kan kalde dem kategorier, men det er stadig en etiket) på typer af indlæg. Et eksempel kunne være, at jeg gerne ville tilføje etiketten "POLITIK" til alle indlæg som indeholder etiketter med navne på politikere: "Lene Espersen, Brian Mikkelsen, Helle Thorning-Smith etc".

Og så har jeg savnet muligheden for udskiftning eller sammenlægning af etiketter. For eksempel har jeg nogle gange overvejet, om jeg virkelig har brug for en etiket til løgnehistorier og en til fiktion eller om det hele kunne slås sammen til fiktion. Eller jeg synes måske slet og ret en etiket burde hedde noget andet, eller helt fjernes.

Alle disse ting kan man med Label Manager. Og jeg håber andre end jeg kan få fornøjelse af dem.

Funktionalitet og kommandoer
Login via Google: Det første mans skal gøre er at give Leoparddrengen.dk tilladelse til at få adgang til din Blogger-blog. Dette gøres ved at man bliver dirigeret til en ekstern Google side. Her skal man logge ind (hvis man ikke allerede er det), og give sin tilladelse. Indtil videre er kommunikationen med Google ikke krypteret, hvorfor Google viser en advarsel (indtil jeg får et certifikat til at fungere). Men dit kontonavn og adgangskode er helt sikret (og dem kommer jeg aldrig i nærheden af), det eneste der sendes ukrypteret er indholdet af din blog. Og det er jo sandsynligvis offentlig i forvejen.

Valg af Blog: Har du flere blogs tilknyttet din konto, skal du vælge en af dem at arbejde med, i den øverste drop down. Ellers - hvis du kun har en - skulle den være valgt allerede.

Ellers består siden af en liste, hvor alle dine etiketter fra bloggen er stillet op, alfabetisk (og der kan være ret mange). En mindre boks, hvor der vises hvilke etiketter fra listen som er valgt. Samt et felt hvor du kan skrive en eventuel ny etiket.

Og så er der knapper til at udføre fire kommandoer. Når du klikker på en af knapperne til at udføre en kommando, vil der blive vist en beskrivelse af hvad kommandoen vil gøre, samt hvilke indlæg det vil berøre. Først når du herefter klikker ok udføres kommandoen.

Fjern: Kræver at mindst en etiket er valgt. Denne knap giver mere eller mindre sig selv - den fjerner enhver forekomst af de valgte etiketter fra bloggen.

Tilføj:  Kræver at mindst en etiket er valgt, samt at der står noget i feltet til Ny etiket. I alle de indæg hvor en af de valgte etiketter optræder, vil den nye etiket også blive tilføjet.

Udskift: Kræver at mindst en etiket er valgt, samt at der står noget i feltet Udskift med etiket. Denne kommando fjerner alle forekomster af de valgte etiketter, tilføjer istedet etiketten skrevet i feltet Udskift med etiket. (Denne kan godt være en af de valgte etiketter.)

Ret bogstaver: Kræver at én og kun én etiket er valgt, og at der står noget i feltet Udskift med etiket. Denne kommando går ind og fjerner alle forekomster af den valgte etiket fra bloggen - derefter tilføjes den nye etiket
på alle de indlæg, hvor den valgte etiket optrådte. Dette er den eneste måde at rette store og små bogstaver.


Kommentarer/Forslag/Spørgsmål
Er som sagt meget velkomne!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: