Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Leoparddrengens Hjerte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Leoparddrengens Hjerte. Vis alle opslag

torsdag den 11. februar 2010

En Award? Haps!

13 kommentarer
Jeg har fået en Kreativ Blogger-award stukket videre fra Tårnet. Og den slags tager man jo imod med kyshånd, så mange tak! Han synes åbenbart jeg er et kreativt natdyr?!

Det er så meningen jeg i den anledning skal fortælle 7 ting om mig selv, så here goes:

  1. Jeg har før modtaget en lignende, dengang var det 10 ting, så for ikke at gentage mig freewheeler jeg bare, og ser så om jeg er rendt ind i noget af det samme efterfølgende.
  2. Apropos freewheeling, Freewheeling Franklin, Fat Freddy (med samt kat) og Phineas var nogle af mine yndlingstegneseriefigurer i sen-70'erne / start 80'erne. (Flipkompagniet / Fabulous Furry Freak Brothers).
  3. Apropos tegneserier har superhelte jo altid haft et godt tag i mig. Men som barn var det især Fantomet der trak - og han er vel ikke engang rigtig superhelt - og allerede dengang optrådte jeg som Fantomet på billeder i bladet. Så de som er i besiddelse af alle numre på dansk (og der findes overraskende mange nørder, der er det) kan finde et billede af en meget ung leoparddreng i forkert dragt. Heldigvis er jeg ikke den eneste der optræder sådan.
  4. Apropos Fantomet, så havde han to mærker: et dødningehoved, som viste hans fjender. Og det gode mærke, som hans venner og allierede fik - de viste at man stod under Fantomets beskyttelse. Det er lidt det samme der er idéen bag Leoparddrengens Hjerte.
  5. Apropos mærker - jeg kan oplyse at jeg ikke har nogen tatoveringer eller piercinger. Det har jeg altså aldrig rigtig fundet interessant. Jeg havde dog engang et par ørenringe, men det er vist ikke helt det samme?
  6. Apropos "det samme" er der mange der siger jeg er mærkelig, eller med et positivt twist, anderledes. Jeg synes nu selv jeg er ganske normal.
  7. Apropos normal er jeg ganske ferm til at normalisere databaser!
Så slap jeg også igennem det - endda uden alt for meget tankevirksomhed, men forhåbentlig opfattes det kreativt.

Det er så også meningen jeg skal give awarden videre, for reglerne siger:
  1. Vis prisen på bloggen
  2. Linke til den man har fået af
  3. Skrive syv ting om sig selv
  4. Give prisen videre til syv andre
7 (syv!) andre? Det her er da vist mere et kædebrev end en award? Nå, altså, jeg gider så ikke bruge tid på at finde ud af, om nogle af modtagerne eventuelt allerede har modtaget den, så må de bare ignorere den, eller gøre det igen. Hvad ved jeg.

Jeg giver videre til:
  1. SidneyLise, for de er både unge, smukke & kreative
  2. Lenore, for hun er ny
  3. BrainOnFire og
  4. LilleQ - for jeg er nysgerrig efter om de vil skrive om andet end sex (og ellers tager jeg gerne det med!)
  5. Aurelia fordi hun helt sikkert har fortjent en award!
  6. Innana for at være Innana
  7. Infotainer for at hun kan overleve i Århus
Så kom jeg vist det hele igennem!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 10. februar 2010

Modtag et hjerte fra Leoparddrengen

2 kommentarer
Inspireret af den kommende Valentines Dag deler jeg nu ud af bankende leopard-hjerter - som det du kan se ude i venstre kolonne.

Det kan blive dit, hvis du har en Blogger/Blogspot blog - så går installationen næsten helt af sig selv!

Bare klik på hjertet, så bliver du taget til en form med nærmere oplysninger!

Hjertet symboliserer at man går ind for forskellighed og respekt mellem mennesker. Og viser samtidig at din blog står under Leoparddrengens beskyttelse og at du er i hans tanker.

Jeg kigger snart på hvor svært det er at lave en WordPress-udgave!

Alternativt kan man bruge denne html:

<div align="center">
<b>Leoparddrengens Hjerte</b><br />
<a href="http://leoparddrengen.dk/LeoHeart.aspx"
style="cursor: url('http://leoparddrengen.dk/hand_cursor.cur') 8 0, url('http://leoparddrengen.dk/hand_cursor.cur'), auto;">
<img src="http://leoparddrengen.dk/images/s_leo_heart_anim.gif"
border="0" alt="Leoparddrengens bankende hjerte" />
</a><br />
<b>banker for mig!</b>
</div>

Ceterum censeo Facebook esse delendam.