Jeg har på det sidste leget lidt mere med web-siden af ting end jeg er vant til, herunder lidt layout og design. Som jeg ellers plejer at prøve at få overstået så hurtigt som muligt, eller alerhelst overlade til andre.
Men der er faktisk for første gang sket det, at jeg begynder at få lidt føling for CSS*. Altså, jeg har jo altid vidst at det i teorien var smart, og det rigtige at bruge. Men når man nu lige akkurat gider nedværdige sig til HTML*, og har vænnet sig til det, så er CSS altså lidt sygt også at skulle bruge.
Når altså man ikke er designer, vel at mærke.
Jeg tror et af problemerne ved CSS, er at syntaksen er så anderledes HTML - og jeg forstår stadig ikke hvorfor man ikke kunne få de to dele til at være lidt mere ens og intuitive. Men filosofien har jo muligvis nok været, da man fandt på CSS, at det gjaldt noget andet end HTML, og så skulle det sgu også skrives på en anden måde. Så folk vidste det var noget andet. Måske har de endda tænkt, at det jo aldrig ville være de samme folk, der rodede med både CSS og HTML.
Ja, i en utopisk verden måske. Men den tror jeg nu ikke på. Og jeg tror altså heller ikke på, at jeg skulle være den eneste, der har siddet med noget html, hvor der skulle bruges en inline style, og været i tvivl om hvad jeg skulle sætte af tegn næste gang: et '=', et ':', et ';' eller et '"'. Og hvis man så er ind i at det er noget javascript der skal skrive inline stylen, og det hele skal escapes rigtigt. Så kan man godt blive en anelse irriteret.
Eller er jeg den eneste?
Nå, anyway - jeg synes stadig godt det kunne være smartere integreret, men jeg er altså også som sagt ved at få lidt føling for det der CSS. Og det er sgu meget rart!
*HTML og CSS:
Selv de fleste ikke-nørder, der har levet med internettet noget tid, ved vel lidt hvad HTML er? Meget kort fortalt er det det kode, som fortæller hvad indholdet på en web-side er.
I gamle dage indeholdt HTML'en også oplysning om hvordan indholdet skulle se ud, altså designet. For det er det enkleste og hurtigste, og man havde mest statisk indhold dengang.
Problemet er, hvis indholdet ændrer sig - så er man samtidig nødt til at holde styr på designet, og det bliver meget hurtigt et mareridt.
Men det allerstørste problem er, når man finder ud af, at man altså vil give sit website en ansigstløftning, og ændre på hvordan det ser ud - men indholdet skal være det samme. Det er en næsten uoverkommelig opgave hvis design og indhold er blandet sammen.
Derfor fandt man på CSS, som bruges til at beskrive hvordan indhold skal se ud, men ikke aner noget om hvad indholdet er.
I en ideel verden kan du så lave dit indhold, og i det sige hvilke designelementer der bruges.
Hvis du senere ønsker at ændre på indholdet gør du bare det; og hvis du ønsker det hele skal se anderledes ud, ændrer du bare på designelementerne.
Og så eneklt er det naturligvis ikke i praksis, me det er teorien bag. Og der er da ingen tvivl om, at det gør livet meget nemmere, hvis det gøres rigtigt.
(Jeg har så også et par gange i mit liv været ude for jeg skulle gøre noget ved et site, hvor CSS'en var den værste spaghetti man kan forestille sig - fordelt på mange forskellige filer, og inden i hver fil splittet særdeles mystisk op. Så hvis man ændrede et sted havde man ingen idé om hvad det havde af konsekvenser andre steder.
Og når man så ovenikøbet er havnet i en gruppe, som retter rask væk i CSS'en, selvom man har sagt at det er nødt til at foregå disciplineret, fordi tingene er som de er.... så kan man godt blive en anelse træt. Det er heldigvis længe siden nu.)
Nå... nogenlunde styr på HTML. Begynder at få det på CSS. Så mangler vi bare at få afskaffet Internet Explorer, så kunne jeg såmænd blive nogenlunde tilfreds webprogrammør. Lidt spild af ressourcer, men wtf.
Iøvrigt... den der CSS-kop på billedet? Det er altså ret god værkstedshumor!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
