Det var en tydeligt forbitret Wesley Sneijder, som sad og kiggede på de jublende spanske spillere, efter Spanien vandt 1-0 i VM-finalen - en finale som først fandt sin afgørelse 4 minutter før tid i forlænget spilletid.
Wesley Sneijder er ikke ked af det - han er vred! Og efter kampen forklarer han hvorfor: "Det var så tydeligt at Iniesta tyrede på det skud! Derfor kunne Maarten (Stekelenburg, Hollands målmand, red.) ikke holde bolden. Dommeren stod ellers godt placeret - jeg kan ikke forstå han ikke underkendte målet!"
de Jong forsvarer sig mod Alonso.
Han er ikke ene om at være sur på dommeren. John Heitinga, som blev vist ud i overtiden, brokker sig også: "Den første advarsel fik jeg for at bruge mund - det er jo latterligt, når man tænker på hvordan dommerens søster bruger sin!"
Nigel de Jong fik en advarsel for et højt løftet ben, som endte i brystet på Spaniens Xabi Alonso: "Det var selvforsvar," forklarer han. "Hvis jeg ikke havde gjort det havde Alonso slået mig til lirekassemand, han havde mordi i blikket. Jeg synes det er for meget, at dommeren ikke skunne gøre noget for at dæmpe spaniernes voldsomme temperament."
Hollands anfører, Giovanni van Bronckhorst, har ikke meget sympati for den spanske sejr: "Ok, de fik så et mål mere end os, og dermed har de jo vundet. Men vi havde fortjent sejren! Det var jo os der havde bolden hele tiden, og vi havde virkelig presset Spanien i bund. Det var bare for meget at de skulle ødelægge vores fine spil, ved hele tiden at lægge sig ned og pive. Spis en tudekiks, helt ærligt!"
Bert van Marwijks, Hollands træner, ser også dommeren som en væsentlig årsag til det hollandske nederlag: "Vi burde i det mindste have fået Fair Play-pokalen," mener han. "Men det kan vi jo ikke engang - vi blev simpelthen bortdømt af Webb (kampens dommer, red.). Han kan tydeligvis ikke lide hollændere - han er åbenbart, som alle englændere, fuld af fordomme." Og han tilføjer: "Og så har han pigelus!"
(Jeg skal lige understrege at ovenstående er skrevet inden denne artikel udkom. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.)
Efter at have læst Theodor Tøhes mail tidligere, og have genset Simon Poulsens "selvmål" adskillige gange, står det klart for, at målet er et udslag af magnet-doping.
Ganske vist var Theodor Tøhe ikke inde på, at elektromagneterne også kunne være indsyet i trøjerne, men det er ganske tydeligt, at det er en magnet i Daniel Aggers trøje, som får bolden til at styre direkte mod hans ryg, og prelle af (efter magneten er slukket) og ryge ind i målet.
Så jeg mener det er forkert at beskylde Simon Poulsen for noget som helst, han spillede faktisk en rigtig god kamp!
Hvem der står bag magneterne i Daniel Aggers tøj skal jeg ikke kunne sige, men det er jo nok en fra Nederenlandet - døm selv:
Det skal sgu da lige overvejes - VM-kamp i 3D i Imperial.
Og hvorfor er det nu egentligt vi i Danmark insisterer på at kalde landet Holland, når Holland faktisk kun er en provins i landet. Og det rigtige navn er Nederenlandet?
Når man nu næppe kan blive fri for det der af fluer summende vuvuzela-horn, så må vi vel prøve at lære at elske det.... Selvom det bliver svært - det er dog cirka så tilpas absurd, at jeg kan se, at det faktisk vil være en mulighed for mig.
Og heldigvis er der på youtube mange klip med det, så man kan prøve at træne sig op i kærlighed til hornet.
Man kan jo starte med Salutation - the Vuvuzela Song. Som udmærker sig ved at instrumentet slet ikke optræder i sangen. Nok meget klogt, men lidt sært når sangen er en hyldest til et instrument:
Så kan man gå videre og høre hvordan 3 muntre fyrer "spiller" på et vuvuzela horn. Det lyder kun lidt slemt, når der er 3. Slet ikke som når der er 30.000 - 100.000 - så det er en god måde at vænne sig til det:
Tilsidst, når man er ved at blive akklimatiseret, kan man trække den det sidste stykke ved at at tilføre lidt hollandsk schlager... så er transformationen fuldbragt, og man er klar til VM - og vigtigst, vi kan blive lige så akklimatiserede som hollænderne, inden vi skal spille mod dem.
Jeg er ikke rigtigt gået i fodbold-mode endnu - og jeg ved heller ikke om jeg kommer til det. Jeg føler mig ikke specielt oppe på det. Meeen, efter tidligere erfaringer bliver jeg drejet på, når først bolden er givet op - ikke mindst når nu Danmark er med, men jeg plejer nu i sidste ende at gå meget op i det under alle omstændigheder.
Den første gang det for alvor skete, var VM i Spanien 1982 - så det er det jeg betegner som mit første.
Selvom det ikke er ganske korrekt. Jeg kan svagt huske billeder fra '74, og at jeg var på koloni med min børnehave efterfølgende (på Langeland). Og at vi spillede fodbold, og vi havde navne efter VM-stjernerne på den tid. Især Beckenbauer og Müller var populære.
Og '78 i Argentina husker jeg noget. Jeg husker de voldsomme skygger i billedet, som især kommentator Niels Christian Niels-Christiansen blev slået ud af - for når bolden gik fra et solrigt til et skyggefuldt område gik der længe inden kameraet omstillede sig, og man kunne se bolden.
Jeg holdt med Argentina, husker jeg. Mest fordi de var på hjemmebane, og der blev kastet masser af konfetti i deres kampe. Min storebror var sur over det - både af fodboldmæssige og politiske grunde; han mente man var fascist hvis man holdt med Argentina. Og han holdt med Holland - så det blev ganske hyggeligt i finalen, hvor jeg sad med hjemmelavet argentinsk flag, og kunne se Argentina slå Holland, og min bror blev gevaldigt bitter.
Men det første VM jeg virkelig gik op i - det var det i '82. Jeg købte Tipsbladet, som kom med særnumre under hele turneringen, og jeg sad og lavede små kort, hvor jeg kunne skrive turneringsplanen for hver gruppe, indføre resultaterne efter hver kamp, og regne stillingen ud.
Og så var der Gruppe 6. Den nok mest fantastiske VM-gruppe jeg husker at have oplevet; eller sådan føles det ihvertfald i dag. Den bestod af Brasilien, Sovjetunionen, Skotland og New Zealand. Og alle kampene var i puljen var fantastiske. Selv New Zealand, som tabte alle deres kampe, står lysende for mig, som et godt minde. For de tabte på en positiv måde, og havde prøvet at levere en god kamp.
Den mest, mest fantastiske kamp var åbningskampen i puljen mellem Brasilien og Sovjet. Det er en af de kampe, hvor man føler guderne er kommet ned på jorden og spiller fodbold. Som jeg igen oplevede nogle år senere med Danmark-Sovjet. En helt fantastisk kamp, med nogle fantastiske mål - og jeg har fundet et gensyn på YouTube, præsenteret af Svend Gehrs:
Brasilien vandt 2-1, og i det hele taget må jeg sige, at det landshold for mig står som det bedste, jeg har oplevet fra Brasilien. Også selvom de ikke vandt - de blev, ligesom Sovjet, slået ud allerede i mellemrunden.
Ikke alt var positivt - Italiens pulje for eksempel var ret dødssyg, og de senere vindere spillede alle deres kampe i den indledende pulje uafgjort, og gik kun videre fordi de havde en 1-1- kamp, hvor Cameroun havde en 0-0. (Tilgengæld leverede Rossi i den grad varen senere i turneringen, og det var ham som sendte Brasilien ud, ved at lave et hattrick i mod dem.)
Og så var der jo kampen Østrig-Vesttyskland. Dengang blev slutkampene i puljerne ikke spillet samtidig, så da de to hold gik på banen, vidste man at hvis Vesttyskland vandt kampen 1-0, ville begge hold gå videre. Vesttyskland scorede ret hurtigt til 1-0... og sidenhen gik spillet meget, meget langsom på tværs af banen. Indimellem blev den med et meget sløvt sparket op på den modsatte bane, hvor den så gik på tværs i langsomme afleveringer...
Og slutresultatet blev 1-0, både Østrig og Vesttyskland gik videre.... Algeriet, som ellers stod til at gå videre var rasende - og siden er slutkampene blevet spillet samtidig.
I den ene semi-finale spillede Vesttyskland mod Frankrig. Den endte 3-3 efter forlænget, og Vesttyskland vandt straffesparkene - med god hjælp fra målmand Toni Schumacher - som ellers burde være blevet vist ud, efter den slagtning han begik mod franske Battiston:
- der blev end ikke dømt frispark.
Finalen vandt Italien fortjent 3-1 over Vesttyskland.
En hollandsk undersøgelseskommision har konkluderet at den hollandske deltagelse i Irak-krigen var politisk og folkeretlig uholdbar. Og det er ganske interessant, for den hollandske baggrund og optakt til deltagelsen ligner i høj grad den danske - ligesom den hollandske statsminister Balkenende gang på gang siden har påstået, at der ikke var brug for en undersøgelse af baggrunden, for alle facts lå på bordet, og alle vidste hvad der skete.
Hvilket undersøgelsen har vist var løgn - og hvilket jo lyder meget som noget vi har hørt utallige gange herhjemme også.
I det hele taget er der utrolig mange lighedspunkter mellem den hollandske og danske historie - for eksempel er der også en generalsekretærpost for NATO indblandet i den hollandske historie. Så man kan jo kun ønske at vi også en gang med tiden kan få en sådan undersøgelse herhjemme. Men det er jo nok et naivt håb.
Da jeg tænkte dette indlæg, skulle det handle om Thomas Crapper, og hvordan han var en så succesfuld blikkenslager & lokumsmager, at hans navn var blevet synonymt med lort. Men efter at have læst wikipedia artiklen, kan jeg se at lorten kommer fra hollænderne - så kan man jo gisne om, at han blev succesfuld blikkenslager på grund af navnet?
En anden skæbnen har været mere hård ved, er Samuel Plimsoll. Hvis livs kald var gøre skibstrafikken sikrere, og først og fremmest få gjort de slemmeste skibe ulovlige. Hvilket er grunden til vi idag kalder et synkefærdigt skib en plimsoller. Jeg er ikke sikker på det lige var det han håbede på.
Men han har nok reddet mange liv, ligesom Crapper har ladet en masse englændere lukke lort ud, uden at andre har behøvet bekymre sig om det.
Jeg regner det jo for overvejende sandsynligt at Brinck vinder i aften. Der er jo dog nogle mulige bump på vejen.
Det kan for eksempel godt ærgre at hollænderne ikke gik videre - det var ganske vist en rigtig forfærdelig sang, men det har jo ikke noget at skulle have sagt. Mere vigtigt var, at de jo i givet fald ville have boykottet, hvilket kunne have fået andre til at følge trop; og des færre konkurrenter, des bedre - naturligvis.
En positiv ting - tror jeg nok - er det meget store antal tidligere sovjetrepublikker og østlande der er repræsenteret. Og hvorfor er det en fordel, spørger jeg så retorisk. Jo, for hvis det kun var en håndfuld ville stemmerne koncentrere sig om dem - som det nu er, kan man håbe at østmafiaens stemmer spredes ud, således at den samlede effekt formindskes.
I semifinalen gjorde Brinck lidt klar til at elske med kameraet, men dt blev ikke til det helt store. Jeg håber at han gennemfører det i aften, så hele Europa kan få den store rundtur han gav os i den danske udgave. Så vil de ikke-boykottene bøsser også stemme på ham, og så er sejren hjemme!
