Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten bræk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bræk. Vis alle opslag

tirsdag den 16. november 2010

De unge er sure - stor demonstration på Christiansborg

Ingen kommentarer
Som del af Skattepakken, som igen er en del af Genopretningspakken, som træder i kraft her til Nytår, er der - udover den meget omtalte fedtafgift, som Flødevareministeriet har svært ved at forklare - blandt andet også en ny afgift som, påstås det, skal afholde de unge fra at drikke.

Det vil nemlig fremover koste 600 kr, hvis man kaster op på offentlig vej (eller park eller strand). Dette er faldet mange unge for brystet, en del udtaler at de slet ikke kan overskue deres økonomi, hvis dette forslag indføres - især ikke samtidig med at SU'en også beskæres.

Der vil derfor på onsdag kl 14 blive gennemført en stor demonstration på Christiansborg Slotsplads, under parolen: Fri SMS og 0 kr i Opkastsafgift!!.

Demonstrationen er sponsoreret af mobilselskabet Call Me.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 27. marts 2010

Gak til Esbjerg

Ingen kommentarer
Manneken Pis skider åbenbart også?
Christian H. Hansen - partistifteren - synes det er galt med alle de som tisser og skider i gaderne - især i Esbjerg står det åbenbart grelt til, kan man forstå. Og han vil have prisen for ugerningen op på 5.000 kr.

Umiddelbart synes jeg det ville lyde rimeligt med en differentiering? Og der bliver også nævnt opkast i indlægget, jeg er lidt i tvivl om det bare var for at beskrive Esbjerg, eller fordi det også skulle belægges med bøde? Det synes jeg så er lidt groft unfair, for opkast har det jo med at komme pludseligt og uvarslet - og endda nogen gange uden man selv er skyld i det.

Så det skal nok blive et interessant lovgivningsarbejde.

Anyway - det fik mig til at tænke på en mindre anekdote. Jeg havde været til julefrokost på min daværende (ganske store) arbejdsplads, og på et tidspunkt går jeg og min kollega mod indre by, retning Floss. Tiden er starten af halvfemserne. Efter at have ligget lidt under Puletræet på Rådhuspladsen styrer vi i en total Rune T. Kidde brandert videre af Studiestræde. Hvor kollegaen finder ud af, at nu skal han altså pisse.

Jeg prøver faktisk at fortælle ham, at det synes jeg ikke er skidesmart, for vi er på Floss om 1 minut. Men nænej, han skal sgu pisse nu!

Og bedst som han står der og overspuler en port, kører politiet forbi. Og jeg tror faktisk de bare ville være kørt forbi, men i det strålende humør han er i - og det hører med at han var sådan lidt skabsautonom, og det kom jo ud der - begyndte han at råbe efter politiet. Jeg kan ikke huske hvad, men de stoppede ihvertfald. Og begyndte at udspørge ham om hans forehavende, og havd han nu hed, og de sidste 4, og dem behøver jeg ikke oplyse. Hele møllen.

Og jeg stod bare og rystede på hovedet. (Tror jeg - jeg kunne vel sikkert godt have fundet på at indskyde "Mjæn dje' er da Pisserenden?", men jeg holdt mig vist i skindet.) Men efter at have fået hans navn og adresse kørte de videre (med hilsenen "Farvel, Tarzan" til ham). Og kollegaen var ganske overrasket over at de havde været så fredelige, for han kunne godt se det ikke var jordens smarteste forestilling.

Nå, vi vælter videre på Floss, og ryger ind i dagens & nattens sidste snestorm.

Om mandagen er han meget brødebetynget, og fatter endnu mindre at de bare lod ham gå. Det finder han så ud af om torsdagen at de heller ikke bare gjorde, da en fin lille bøde kommer ind af hans brevsprække.

Morale? Tror ikke der er nogen. Men det var en ganske underholdende historie at overvære fra sidelinien. Og jeg tror lidt mere fornøjelig, end hvis det var en som sked i Esbjerg.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 2. december 2009

Date rape

Ingen kommentarer
Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 19. oktober 2009

Bonus

2 kommentarer
Så fik jeg sandelig lov til at beholde børnene et par dage ekstra i denne uge. Det har åbenbart været planlagt længe - det er der bare ikke nogen der har fundet det fornødent at fortælle mig.

Og som ekstra bonus havde den yngste kastet op over sit Reima Bo-outfit på vej hjem i bussen. Havde feber og kastede senere op rundt omkring i lejlighed. Jeg kom ham tidligt i seng, staklen, men den kommer vist til at stå på sygepasning i morgen - og med eksperimenteren i hvad der er sikkert at tilbyde ham af mad og drikke.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.