For godt en måneds tid siden postede jeg et indlæg med det nyeste udspil fra Lady Gaga - dengang var der ingen video til, hvilket jeg savnede.

Det er der så kommet nu - well, egentligt for næsten en måned siden, såvidt jeg kan se på YouTube datoerne, men jeg følger vist egentligt ikke så meget med - blev bare mindet om det med mit indlæg om Lady G i går. Jeg er nok håbløst bagefter.

Og den er da meget cool - og lidt mindre Madonna-frastjålet end den tidligere udgave. Og hvorfor jeg så taler om en Lady Gaga vagina-monolog i overskriften.... well nej, man ser ikke Lady Gagas kusse/fisse, og man ser ikke Lady Gaga nøgen (kun næsten)- men jeg vil sige det på den måde, at der ikke er ret mange fallos-symboler i videoen.

Om det er en kommentar til hele Lady-Gaga-er-hermafrodit-fjolleriet skal jeg ikke gøre mig klog på (I was born this wa-hay). Men det ville da ikke være så mærkelig en tanke.

(Iøvrigt minder monolog-indledningen mig nu mest af alt om Glass Spider fra Bowie's Never Let Me Down-album.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det her er Lady Gagas seneste, Born This Way. Jeg holder jo meget af Lady Gaga - men det er altså lidt svært ikke at tænke på Madonnas Express Yourself, når man hører det her. Men det er jo så heller ikke det værste udgangspunkt.

Jeg ser frem til der kommer en video til nummeret! [Opdatering]: Den kan så ses her...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da Birthe Rønn Hornbech i dag - langt om længe - mødte op til samråd i Indfødsretsudvalget, og forelagde sine konklusioner på hvad der var gået gal, så statsløse ikke fik det statsborgerskab de ellers burde have fået (almindelig glemsomhed), endte hun med at slukke sin mikrofon.

Nu kunne man jo tro, at det var fordi at hun ikke gad svare på flere spørgsmål fra udvalget - repræsentanter fra Folketinget - eller man kunne få den tanke, at der var noget hun ikke havde lyst til at fortælle.

Men det ville naturligvis være forkert, sådan er Birthe ikke. Hun er jo som bekendt en person af principper, og kunne naturligvis ikke finde på ikke at ville svare på spørgsmål fra Folketinget.

Nej, det som skete var simeplthen, at hun var ved at blive overvældet af en lyst til at synge. Måske inspireret af den fine dragt hun mødte op i, eller måske er det en godt skjult hemmelighed hun går rundt med? Og jeg synes endda det er tydeligt i det klip DR viste i TV Avisen kl 21, hvilken sang det var, hun måtte skjule at hun sad og sang for sig selv. Man kan nærmest se det i hendes øjne.

Birthe Peron, mine damer og herrer, læserinder og læsere:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jomfru Maria på kinesisk

I det moderne Kina vil mændene stadig giftes med jomfruer - man køber jo heller ikke en mobiltelefon som har været brugt i to år, som en af dem beskriver det.

Derfor er der - som med så meget andet - boom i operationerne, som kan give kvinderne en frisk mødom.

Verden er mærkelig.

Well, jeg er ikke mobilfanatiker - så mine sidste to mobiler har jeg faktisk købt brugt på QXL - de har nok været et par år gamle. Og det med jomfru og mødom har jeg prøvet én gang. Stort problem, for den kunne jeg ikke komme igennem - ligesom pigens foregående kæreste heller ikke havde kunnet. Jeg hørte dog fra hende senere, at problemet var blevet løst.

Anyways, da jeg læste om kineserne, blev jeg ført tilbage til 80'erne, til Burger King på Strøget/Rådhuspladsen, hvor jeg første gang hørte Like a Virgin.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg ledte efter nogle Herge-tegninger her til bloggen for nogle måneder siden, gik det pludselig op for mig at Thompson Twins er den engelske betegnelse for Dupont & Dupond. Og det giver jo meget god mening, da Thompson også kan varieres på samme måde i stavemåden (Thompson & Thomson).

Det gav jo så også en forklaring på '80'er gruppen Thompson Twins navn. Og dem synes jeg så lige vi skal tage et nostalgisk nummer med - for dem fik jeg hørt en hel del på Radio Luxembourg der i midt-80'erne.



Men så opdager jeg jo samtidig, da jeg researchede lidt her - at de også optrådte på Live Aid i '85. Det var ikke så overraskende, det gjorde stort set alle jo. Det lidt pudsige er, at de til et nummer optrådte med... ja, hun er ihvertfald stadig kendt - det var der vist ikke mange der troede dengang.

Jeg troede nu ikke hun ville være en døgnflue, men at hun skulle dominere popscenen i 25 år bagefter, var jeg vel dog næppe klar over. Jeg husker udmærket hendes solo-optræden senere, men havde glemt/var ikke klar over at hun altså også var sammen med Dupont'erne.

Og det kan det også være lidt sjovt at se:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I mit tidligere indlæg om Kaudervældet berørte jeg lige (den Bayerske) Illuminati, og igen lidt derefter i kommentarerne til indlægget.

Infiltrationen er overalt

Denne orden/loge/sekt - hvad man nu vil kalde den - blev almindeligt kendt med Dan Browns Engle og Dæmoner. Heldigvis havde jeg hørt om den en del år før, nemlig i 80'erne, da jeg første gang stiftede kendskab til bætspillet Illuminati, fra Steve Jackson Games.

Jeg kalder det et brætspil, men egentlig er det et kortspil. Men det fungerer og føles nu som brætspil. I min spillegruppe har vi altid været mest til rollespil, men indimellem har der været folk der ikke kunne - og så kan det være godt med et brætspil istedet. Illuminati var et af dem vi spillede nogle gange.

For det er særdeles underholdende, ihvertfald de første gange. Det handler om at prøve at få kontrol over verden, ved at få kontrol over diverse grupper, som kan lyde mere eller mindre uskyldige, men naturligvis alle er del af den verdensomspændende konspiration. Der er for eksempel CIA, naturligvis, men også Con Ed (ville svare til DONG), eller PTA ("Forenede skole-forældrebestyrelser").

Det er meget fantasifuldt og underholdende - så det kan anbefales til nogle aftener. Jeg må så sige, at vi ikke spillede det så mange gange, så jeg kan ikke huske hvor taktisk givende det er i længden.

Jeg ledte så efter en online udgave af det. Det kunne jeg desværre ikke finde - egentligt underligt, det virkede ellers oplagt.

Tilgengæld fandt jeg over et Illuminati-pinball spil, som vist ikke har andet med Illuminati at gøre, en pyramiden med øjet, samt diverse astrologiske symboler - og ikke specielt på nogen måde. Men derfor kan man da godt spille det alligevel.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Endte så op med at gå på Amigo igen i aften. Længe siden jeg har været der udenfor fredag/lørdag rutinen. Var hyggeligt, på nær et enkelt bralrende fjols. Og fik diskuteret digitalt tv og diverse film og serier.

Og så var der et kor, som fik syngetid. Lidt for salmepræget for mig. Så da de holdt op satte jeg Like a Prayer på jueboxen. Og så var der pludselig fest. Og jeg dansede rundt selvom jeg bare havde regnet med at hænge i bar. Og var bare i sweatshirt og træningsbukser. Og en af pigerne fra koret var vidunderlig at danse med. Og virkede i det hele taget rigtig, rigtig sød (men meget, meget ung, siger den indre stemme fra den gamle mand også).

Og festen blussede ned efter Madonna (undtagen for den fortabte polak, som vist har levet på Amigo siden i onsdags, og som blev ved med at... danse var det vel ikke, men bevæge sig?). Og jeg snakkede mere digitalt tv og film, til Changes kom på.

Den prøvede jeg så først at få hendes veninde til at danse til. Ved et fucking uheld, jeg troede det var hende (altså min tidligere dansepartner) der sad der, men de havde byttet rundt. Men veninden ville ikke, så videre til den rigtige partner. Men hun ville heller ikke, ville vente til der kom noget ordentligt musik. Eneste minus i karakterbogen, hun kender åbenbart ikke Bowie for godt.

Der kom så "ordentlig" musik senere, og vi dansede igen, og det var stadig freaking vidunderligt. Og hun virker skide sød, og jeg håber alt godt for hende. Og hvem ved, måske møder jeg hende igen en dag.

Men kombinationen af Changes og vores dans (+ de seneste ugers dans) fik mig til at tænke på, at jeg faktisk er blevet væsentligt bedre til par-dans end jeg plejede at være. Hvor jeg kun dansede solo, og nærmest helst ikke ville andet.

Men jeg kan mærke at jeg er begyndt at lære at føre. Hvilket altid har været mig, anarkisten, imod. Men jeg kan mærke at jeg ikke bare begynder at lære det, men at jeg også synes det er interessant. At kunne navigere et andet menneske rundt med små berøringer.

Og jeg gad vide hvad det skal ende med?

Ch-ch-changes...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gik jo på Amigo igen i aften. Selvom jeg må sige jeg overvejede at blive hjemme, men jeg havde sagt at jeg ville komme. Og det skal ikke hedde sig!

Men det var til at starte med en meget død aften, på en eller anden måde. Der var mange mennesker, men ikke meget tryk på. Og jukeboxen var tom, hvilket jo så betød at jeg kunne få mine numre i hurtigt.

Og fint nok, og sådan set ok respons, men stemningen faldt tilbage. Og jukeboxen kørte stadig eget trip. Så jeg måtte hælde nole flere mønter i, og gi' en serie mere.

Hvilket så resulterede i, at en fyr der sad ved et af bordende ville blande sig i den første dans jeg havde puttet på, Like a Prayer. Og det var faktisk herligt, han gav den hele armen, og kunne godt finde ud af det - og det skal være ham tilgivet, at han vist nok prøvede at parodiere mig ind indimellem. Det endte op med at blive en rigtig fin dans os imellem, og han fik vist sit brystparti som var Tom Jones værdigt.

Det er sjældent jeg har stor fornøjelse af at danse med andre mænd, men det her var faktisk en fornøjelse.

Jeg kørste så resten af sættet videre, og så igen stilstand.

Jeg tænkte at det ikke kunne passe at jeg både skulle levere musik & underholdning, så jeg hjemsøgte området omkring baren, hvilket jeg jo ellers sjældent gør. Røg så ind i nogle givtige samtaler, og mindr danse. Men var efterhånden på nippet til at trille hjemad.

Da jeg bliver spurgt af en herre om det er mig der er Leoparddrengen... det må jeg jo tilstå, jeg prøver at placere ham, er det en jeg har snakket med i leopardragten - men jeg kan ikke lige komme på noget.

Han begynder at sige at vi kender hinanden, eller det gør vi egentligt ikke... jeg er på det tidspunkt lidt forvirret. Men det viser sig så at det er Steen AA - en jævnlig gæst her på bloggen, ligesom jeg er fast læser hos ham. Han kom fra Christianshavn med sin norske tidligere logerende - og ville nu se giraf... øh, leoparden. Og så blev stemningen straks noget hyggeligere, som det vist hedder i reklamen.

Det var faktisk særdeles hyggeligt - det er kun anden gang i min tid som blogger, at jeg (mig bekendt) møder en med-blogger. Det er jo interessant at få sat både ansigt og personlighed på de mennesker man på en eller anden måde kender og følger, og samtidig overhovedet ikke kender.

Jeg var lidt ked af at jeg ikke var dansende, og musikken ikke var til det, så det endte med at jeg fik Steen AA til at punge ud med en tier, så jeg kunne få noget ordentligt på. Og så prøvede jeg jo igen, og det blev vist også rimeligt, selvom det ikke var min bedste performance ever.

Men stemningen blev generelt løftet som natten skred frem, og der kom parykbeklædte fødseldagspiger og bedre musik. Og Steen AA var ude og danse til Abba, hvilket han heldigvis ikke vidste det var, for det er han åbenbart allergisk overfor.

Så som det nok kan læses og forstås endte det med at blive rigtigt festligt. Jeg gik da de var ved at lukke - og det skal ikke overraske mig om Steen AA stadig står med Kristoffer (don't ask) på Gl. Kongevel eller Guldregn og diskuterer om det er Kristoffer eller mig som bør tage på Leoparden i Hvidovre og omvende de homoobiske stamkunder dér.

Og nu? - skal jeg vist sove inden jeg overtager børn før tid imorgen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg var ude og gå en tur her til aften. På vej hjem langs søerne, beundrende himlen og i godt humør, fandt jeg mig selv småsyngende Like a Prayer. Og jeg kom til at tænke på, tænk hvis det var Madonna der var død, og ikke Michael Jackson?

De er jo meget samme segment, og har ca samme alder, og har været på nogenlunde lige længe. (MJ startede før, men stoppede reelt også for noget tid siden.)

Og jeg tror roligt jeg kan sige: hvis Madonna skulle dø pludseligt, nu, ville det påvirke mig væsentligt meget mere! Det ville jeg godt nok finde sørgeligt. For hendes musik har jeg altid kunnet bruge til noget, og jeg føler den langt mere som min. Og så glemmer jeg iøvrigt aldrig første gang jeg hørte Like a Virgin - jeg sad på Burger King på Rådhuspladsen/Strøget, og tænkte Wouw! da den kom i radioen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Var pænt smadret efter arbejde idag, havde mest lyst til bare at sove. Men var jo weekend, og ikke nok med det, første spilledag i dette år, da den sidste planlagte blev aflyst/rykket til idag. Så afsted nordpå, hvor jeg i tog kort før afstigning støder på medspiller, trygt sovende.

Det skulle vise sig at være meget symptomatisk, så godt som alle var meget trætte (bortset fra DM som var usædvanlig frisk) - og da det samtidig viste sig, at der for første gang i lang tid langt fra var mangel på øl, blev vi ret snalrede ret hurtigt.

Så udviklede sig til det måske ikke mest koncentrerede rollespil (faktisk tror jeg stort set ikke en rolle blev spillet), men uhyre muntert. Og den tidligere nævnte sover i toget blev den mest snalrede, hvilket godt kan være lidt farligt når man spiller Whi-izard.

Så kan ikke rigtig give nye karakterer til 4.0 versionen, jeg ved jeg er steget til andet niveau i aften, men hvorfor nogle gobliner bare skal røres, så er de *puf* væk, og andre er sejere end nærmest et helt party, er jeg ikke blevet meget klogere på - eller, rettere, måske en smule, men har ihvertfald ikke vænnet mig til det.

Ligesom det at holde styr på ressourcer virkelig kræver tilvænning, det er vel på mange måder den største ændring fra 3.x.

Gik så, efter at være kommet hjem og have fået varmen en smule, videre på Amigo iført Zappo, men det var lidt sent at komme - ikke meget gang i den der. Og fyr fra weird episode dukkede op, og talte om no hard feelings (som om han skulle have hard feelings??) - for senere at prøve (uden succes) at give mig sherif-stjerner gennem Zappos dragt. Men fik danset en god Vogue med en pige som jeg ærligt må indrømme nok kan bevægelser fra video bedre end mig - var ihvertfald sjovt nok. Men langtfra epokegørende.

Og guess what... om få minutter skal jeg sove.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.