Ungerne er ganske vilde med Nykredits seneste reklame - det kan jeg sådan set godt forstå. Den er god! Selvfølgelig er der nok lidt meget genbrug af en lille gumbas, men det er vel også fint nok.
Men her til aften udartede det sig lidt, da de sad og snakkede om den:
Ældste: Nykredit er en bank'e!
Yngste: Nej, Nykrediller er en bank'! [Han kan ikke helt ramme det der bank'e.]
Æ: Haha!
Y: Når du ser farven blå - tænker du på diller!
Æ: Hehe!
Y: Nej... Når du ser farven blå - tænker du på klunker!
Æ: Det burde vel være lyserød?
Y: Nej, hudfarvet. Når du ser noget hudfarvet - tænker du på klunker!
Æ: Okay...
Y: [rækker hånden frem, peger på den]: Se, der er hudfarve... nu tænker du på klunker!
Og så skiftede emnet ellers helt af sig selv til noget andet. Men her er den, så kan man selv indsætte nye ord og farver efter behag:
Og det er jo meget fint, for selvom Tea Partyisterne påstår de er en tværpolitisk bevægelse, er sandheden jo at deres potentielle stemmekvæg er republikanere. Og pågund af det amerikanske de facto toparti-system giver det kun mening for dem at stille op internt i det republikanske parti. Hvilket sandsynligvis vil ende med at skræmme midtervælgere fra at stemme på republikanerne til november.
Og alt andet lige er det jo nok meget godt.
Anyway - jeg tænkte jo så på i morges, at det er et noget irriterende navn, det der Tea Party Bevægelse. Det kommer jo af, at de gerne vil låne nogle fjer fra det oprindelige Boston Tea Party, hvor en gruppe kolonister i den daværende engelske Massachussets Koloni, i nattens mulm og mørke sneg sig ombord på skibe forankret i Bostons Havn - mange forklædt som Mohawk-indianere - og smed en last a te i vandet. I protest mod den engelske brand-skat på te.
Det førte så igen til økonomiske repressalier fra England,hvilket igen førte til protester i de britiske kolonier i den nye verden - og i sidste ende var det en medvirkende årsag til den amerikanske Uafhængighedserklæring 3 år senere i 1776.
Nå, men altså Tea Party Bevægelsen - det lyder af helvede til. Jon Stewart kalder dem konsekvent for Tea Baggers, hvilket også er et godt bud, men ikke på dansk. (Tea Bagging fandt jeg ud af, er slang for når en mand i en dyppende bevægelse indfører sine testikler i en mund, som så kan bearbejde dem på en forhåbentligt tilfredsstillende måde...)
Hvad kan man så finde på? Hvad med Te-Partiet eller bare T-Partiet? Nej, for intetsigende.
Så er der White Trash-partiet. Det synes jeg lyder rigtigt godt, og er meget dækkende. Det lider dog under stadigt er være meget udenlandsk.
Nej, det bedste navn jeg kan finde for Sarah Palins flok af idioter og nokkefår, er Amerikansk Folkeparti. Det er både dækkende, og så giver det de rigtige associationer til danske forhold, hvor man kan finde mange paraleller til hjemlige partie med en tilsvarende navngivning.
Men hvis nogen har et bedre forslag hører jeg det gerne... ellers vil jeg bare begynde at kalde dem det - Amerikansk Folkeparti. Jeg er bange for, at der kommer til at komme adskillige indlæg om dem med tiden.
Der er lagt op til ren Abbott & Costello når Labour skal vælge ny leder - for tilsyndeladende stiller David Milliband, hans bror Ed Milliband, samt Ed Balls op.
Og det giver jo en del muligheder for underlige forviklinger:
I like the older Milliband, he's got balls.
That Ed?
No, the other one.
David's got balls?
No that would be Ed.
Ed's got balls?
No, his the younger.
...eller noget. Der mangler nok lige et interessant navn mere for at gøre det perfekt. Indtil da kan man jo hygge sig med klassikeren Who's on First, som ikke er helt nem at forstå helt uden teksten ved siden af, så her er link til teksten til Who's on First.
Hvorfor findes det egentlig ikke som vægtenhed? Jeg mener, ligesom 1 karat oprindeligt var vægten af en kerne i et johannesbrød? Så burde man da også kunne lave en gennemsnitsvægt af testikler(terat?) og bruge den til et eller andet?
Ved ikke helt hvorfor jeg kommer på den tanke - måske fordi jeg for tiden synes mine egne to terat ligger ekstra godt i hånden?
Tænk sig at være indstillet på at dø for sine skrupskøre idéer. Og når det kommer til stykket bliver man stoppet - og det eneste der lykkes for én er at brænde sin egen pik og nosser.
Der må vist indføres et nyt ord: en selvmålsbomber!
Da jeg var 15, var jeg på en rundrejse på Island med min mor. Eller halvrundrejse - den dækkede kun den vestlige og nordlige del af øen (+ Vestmannaeyar). (Der er vist stort set ingen og intet på den østlige del, bortset fra en jökull).
Anyway, det var en form for pakke-rejse. Islandsk turistindustri var i sin vorden, tydeligvis, men de gjorde en satsning med os - en samling danskere som ville se den gamle vulkankoloni.
Og vi så mange fascinerende ting. Jeg husker starten af rejsen til jordens indre, lavasletter og svovlkilder og i særdeleshed Heimaey - hvor der ca 10 år før havde fundet et kæmpeudbrud sted, og man stadig kunne bage kartofler hvis man gravede dem lidt ned i jorden.
Men der var så også en udendørspool vi skulle i - varmet af varmt kildevand. Hvorfor vi jo skulle omklædes. Jeg har som sådan altid hadet offentlige omklædningssteder, og især som 15 årig. Men det forhindrer jo ikke en i at kigge på andre - og jeg kunne ikke undgå at bemærke det her medlem af vores rejseselskab.
Han må have været omkring de 50-55, med velplejet grå/hvidt skæg omkring ½ cm. Men i omklædningen skilte han sig ud, for hans pik og nosser var røde. I den grad. De lyste nærmest op - og derfor kom jeg internt til at give ham tilnavnet julepik. Og omkring hver jul vender synet fra den omklædning tilbage til mig.
Og nu er han så blevet foreviget. Skål, julepik. Wherever you are!
Blev en kold og noget våd gåtur ude fra Nordvest, hvor liftet gik til efter spil i de nordlige forstæder. Men er nu hjemme og prøver at få lidt varme til de udsatte og følsomme steder. (Det er nu ikke fordi jeg har rendt rundt uden bukser, så nosserne burde ikke være specielt udsat - men jeg skal ikke afvise at manglende behåring har sit at sige?)
Men de vigtige dele: vi fik hjulpet nogle landsbyboere som blev overfaldet af nogle Warwinged Drakes som - lidt uvist af hvilken grund - var begyndt at hjemsøge landsbyen. De var dog kontrolleret af nogle Dragonborn som har skumle planer. En af drakes'ne var stukket af, og vi hjalp den, men den var hårdt såret. Den gav os nogle oplysninger om hvad der foregik (set fra dens synspunkt) inden den døde.
Nu er vi så taget til det bjerg, hvor Dragonborns og drakes har hovedkvarter. Halvvejs oppe kom vi til en hule hvori vi fandt (og ordnede) nogle kæmperotter og kæmpeflagermus. Desuden en underjordisk strøm, som jeg svømmede nedaf for at udforske, og fandt en bagvedliggende hule med en rygsæk indeholdende potions.
Og her venter vi så til næste gang. Men Iriniaella er nu fjerde level:
POWERS Warlord at-will 1: Wolf Pack Tactics Warlord at-will 1: Commander's Strike Warlord encounter 1: Warlord's Favor Warlord daily 1: Lead the Attack Warlord utility 2: Aid the Injured Warlord encounter 3: Follow Me In
Så er jeg så godt som hårløs på nosser, pik og op til navlen. Godtnok lidt specielt at gøre, når det ikke er nået man har gjort før.
Og man opdager nogle ting, man ikke var klar over. F. eks. 2 modermærker jeg ikke var klar over jeg havde - og som jeg nu må overveje om de skal checkes ud. Men nu kan jeg da ihvertfald holde øje med om de vokser.
Samt et område med psoriasis, som jeg godt vidste var der. Og som da nu kan komme under bedre behandling.
Udseendet? Tja, det skal man vel også lige vænne sig til - men jeg er da ikke skræmt fra vid og sans. Men jeg er selvfølgelig heller ikke bange for store ting.
Men det klør! Det er forhåbentlig også noget man vænner sig til. Ellers skal det nok blive sjovt! Jeg har taget før/efter billeder, men kan desværre ikke lige finde det rette USB-stik til mit kamera... så de kommer ikke her. Måske en anden gang :)
Okay, lidt i opfølgning på historie om min egen skaldethed, må jeg vel også indrømme en fetish jeg har. Hvis det er ordet.
Men jeg har en svaghed for skaldede kvinder. Eller til nød kvinder med meget kort hår. Eller, nogle gange, virker det også på kvinder hvor kun ansigtet er synligt; hvorfor jeg synes hele den muslimske idé med ikke at ville vise sit hår offentligt, fordi det kan være æggende, virker ret mod sin hensigt; for jeg kan blive særdeles tiltrukket af piger med tildækket hår.
Jeg ved ikke hvorfra det stammer; andet end hele det helt hårløse vel for mig har et eller andet science fiction/fremtidigt menneske over sig. Men jeg kan huske hvornår det første gang for alvor manifesterede sig: det var en forside af Politiken Søndag, altså den der P.S. sektion, må have være i starten af 90'erne. Som, på forkant af udviklingen, talte om barberede kvinder - og hvordan mænd ønskede det, fordi de ville i seng med børn. Eller noget i den stil.
Men til at ledsage artiklen, var et billede af en kvinde. Skaldet & barberet, overalt. Hende... kunne jeg godt lide. Hendes skaldede hovede, hvorom man kunne lægge fingrene, og mærke varmen fra hendes tanker, hendes bryster, hendes mave og hendes blottede køn & klit - et særsyn dengang.
Det var en avis jeg bevarede længe - fatter faktisk ikke hvorfor jeg ikke har den mere.
Anyway, har jo så været i fast parforhold i mange år efter. Og siden er det begrænset hvad der er sket. Men som det er min opfattelse, er det sket de senere år, at mange kvinder nu er barberet mere eller mindre forneden.
Hvilket jeg da godt ville nyde godt af; ikke så meget på grund af min fetish (som handler mere om hovedet, eller det totale) - men på grund af det ville betyde jeg i det hele taget var i nærkontakt.
Men jeg tror jeg kan huske det nøjagtige øjeblik, hvor normen skiftede til at være barberet: det har været i Big Brother's første år - den som Dildo Jill vistnok vandt. Men det var ikke hende, men en af de andre kvindelige indsatte, som jeg kan huske brugte tid på at barbere sig i det næsten videofilmede kvindebad; og forklarede hvorfor: når hun var sammen med en mand, skulle han altså ikke lave den dér: løfter hovedet op, tager hår ud af munden: "var det godt for dig skat".
Anyway, altså - udover min fetish med den totalt hårløse kvinde, har jeg altså egentlig ikke den store preference hvad hår omkring fissen angår; sålænge det er fisse er det fint med mig. Men vil da et eller andet sted godt nå at opleve nuværende bølge.
Hvad der er mit store spørgsmålstegn: hvordan ligger det egentlig med mænd? Er fashion også at vi skal være barberet? Og hvor meget?
For hvis det er, er det vel enkelt nok lige at tage en trimmer til meste, og så lige finbarbere bagefter - men nosserne må altså være lidt besværlige, hvis det skal være helt pænt.
Men det er vel til at finde ud af. Jeg spørger bare - for jeg føler mig lidt ude af informationsstrømmen et sted. Hvad forventes; og hvad ønskes? (De to ting behøver jo ikke være det samme).
Det sidste minder mig lidt om: I starten var alt det med barberede fisser jo (ifølge nogle højtråbende kvinder) noget mænd fandt på, fordi de i bund og grund er pædofile, og fordi de ikke ønsker kvinder skal have noget at sige; derfor ville jeg meget gerne vide hvad lesbiskes syn er på barberede fisser i vore dage. For hvis lesbiske også kan lide barberede fisser, da kan man vel så ikke lægges udelukkende lægge tvivlsomme mandlige motiver til grund?
Og mit indtryk er, at lesbiske har præcis samme preference som ihvertfald jeg omkring fisser. Som er lidt af hvert, og at den findes.
Ungerne er ganske vilde med Nykredits seneste reklame - det kan jeg sådan set godt forstå. Den er god! Selvfølgelig er der nok lidt meget genbrug af en lille gumbas, men det er vel også fint nok.
