Jaja, jeg tænkte jo at det var en overskrift der nok skulle lokke læsere til.
Men det handler om, at jeg aldrig har brudt mig om de ord der er blevet givet til børns kønsorganer, tissemand og tissekone. Og jeg kan huske, jeg også havde det sådan som barn, og for mig hed det jeg havde altså en pik.
Og egentlig ville jeg nok foretrække vi bare brugte voksenord i forhold til børn - selvom jeg godt kan forestille mig der vil gå noget tid, før det accepteres at den mandlige pædagogmedhjælper spørger lille Sylvia-Mathilde på 3 om hun skal have tørret sin våde fisse, når hun har tisset i bukserne.
Men jeg må også tilstå, at jeg i forhold til mine drenge omtaler deres som tissemænd - selvom det giver sig lidt i mig hvergang, for jeg bryder mig ikke om ordet.
Jeg synes dog altså også at tissekone er værre - heldigvis har jeg ikke selv piger, så det er meget begrænset hvor meget jeg har skullet bruge ordet. Men jeg tror nok det gik op for mig i dag, hvad jeg især har i mod det.
Og det er at 'kone' semiotisk betyder at man er gift, eller i moderne brug ihvertfald i partnerskab. Som igen betyder, at tissekonen ikke kan stå alene - at den kun eksisterer hvis den er gift med en tissemand, eller en anden tissekone.
Og det synes jeg er en underlig meddelelse at give små piger igennem hele deres opvækst - det matcher nok meget godt med synet på seksualitet for 50 år siden og tidligere, men ikke rigtigt tingenes tilstand idag.
En tissemand er der ikke det samme problem ved, da en mand jo både kan være i bundet forhold, eller enkeltstående.
Så hvad ville være et godt ord i stedet? Tissedame ville jo være oplagt. Eller tissekvinde. Det sidste er dog nok ikke specielt godt til et barn; og dame er på en eller anden måde ikke et særlig populært ord i vore dage.
Det bedste jeg kan finde på hiver så lidt engelsk ind i sproget - men det der signalerer mest fritståenhed og selvstændighed for tiden er girl - som i "You go girl!" eller girlpower. Eller grrl for den sags skyld - det vil dog nok blive lidt vel mærkeligt på dansk.
Men tissegirl syntes jeg ville være en udmærket modernisering af sproget. Så kunne drengen omdøbes til en tisseboy - det ville også være fint nok.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Viser opslag med etiketten tisseboy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tisseboy. Vis alle opslag
onsdag den 28. oktober 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)




