Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten hermafrodit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hermafrodit. Vis alle opslag

onsdag den 28. april 2010

Lady Gaga nøgen - og stadig ikke hermafrodit

2 kommentarer
Lady Gaga, topløs - med falsk pik
Da jeg den sidste uges tid har fået en del besøgende, som har googlet Lady Gaga nøgen, må jeg jo til det igen; at være behjælpelig for mine googlister*. Og et eller andet sted er det jo en glæde, når det er en kunstner jeg synes så godt om som Lady Gaga - selvom jeg egentlig ikke synes hun er jordens flotteste kvinde, men det er jo heller ikke det det kommer an på.

For det første, lad mig igen gøre opmærksom på min afkræftelse af, at Lady Gaga skulle være hermafrodit. Der er stadig folk som tror hun har en pik, men det er en and - længere er den ikke - på trods af hvad hun har kommet i bukserne i billedet til højre.
Altid tvetydig - zebra eller leopard?

Og så synes jeg da at man ser en del til Lady Gaga nøgen eller topløs i nogle af de videoer jeg har postet - som i Bad Romance og Telephone. Men indrømmet - ikke en full frontal - ihvertfald ikke uden sløring.

Men hvis man er mere til billeder,er der denne bondage/bdsm artsy billede-serie med en nøgen Lady Gaga - til japansk Vogue, med billeder af Nobuyoshi Araki. Ikke lige min stil, men variation er jo godt.

Ellers er der også lidt hud i Love Game herunder.





Opdatering: September 2010 nummeret af Vanity Fair skulle udkomme med fotoserie og interview med en nøgen Lady Gaga:

December 2011: Check Lady Gagas nye video, Marry the Night.



* Udmærket ord, jeg fandt på der - googlister - lissom cyklister.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 11. december 2009

Nyt fra Dansk Sprog Ævl: Sprogrygterne I

6 kommentarer
Velkommen til første udgave af det nye informationsmagasin fra Dansk Sprog Ævl, Sprogrygterne. Sprogrygterne er for folk, der som medlemmerne af Dansk Sprog Ævl, interesserer sig for det danske sprog, ønsker at værne om det og udvikle det. Det vil udkomme, når der er vigtigt nyt at bringe.

Første nummer handler om vores forslag til et gennemført kønsneutralt pronomen:

For godt 20 år siden foreslog vore konkurrenter i Dansk Sprognævn en sproglig fornyelse af det danske sprog, således at man begyndte at bruge et kønsneutralt personligt pronomen, nemlig høn. Som altså kunne dække de tilfælde, hvor man ikke kender et køn, og ikke ønsker at vægte kønnene. For eksempel i en jobannonce (Ansøgeren skal være målrettet og samarbejdsvillig, og det er vigtig at høn er god til at sætte sig ind i nye forretningsgange.)

Desuden kan man komme af med en kønslig slagside - virkelig eller indbildt - i det mange skrifter jo hidtil har brugt "han" som det naturlige, hvor man ikke kendte den omtaltes køn; og der hvor man har brugt hun har det let kunne give et indtryk af "politisk korrekthed" eller overdreven feminisme.

Sidst men ikke mindst vil man også i skønlitteraturen kunne drage nytte af konstruktionen, for eksempel: "Niklas så en mørk skygge træde frem fra gadehjørnet længere fremme. Han blev bange, og råbte 'Hvem dér?!', men skyggen svarede ikke. I stedet trak høn en pistol og skød."

Som det kan ses er der mange fordele ved forslaget, men det blev aldrig rigtigt taget i brug. Nok fordi grammatikken aldrig var helt på plads.

Derfor nedsatte vi i Dansk Sprog Ævl efterfølgende et hurtigtarbejdende udvalg, som skulle finpudse forslaget fra Dansk Sprognævn - det udvalg er nu udkommet med en betænkning.

I korte træk foreslås følgende indført:

Høn bibeholdes som allerede foreslået i nominativ.

Til dækning af ham/hende (akkusativ/dativ) anvendes hømme. (For eksempel, "Giv den til hømme, min dreng!")
Istedet for hans/hendes (genitiv) anvendes høndes. (For eksempel: "Jeg er ret sikker på guitaren er høndes")

Mere specielle tilfælde kan også dækkes:

Istedet for (mændene/hannerne)/(kvinderne/damerne/hunnerne) bruges hønnerne. Dette anvendes hvor man ved der er en større gruppe af personer af samme køn, men man ikke ved hvilket køn der er tale om. Eksempler: Efter kampen går hønnerne til deres omklædningsrum, hvorefter de går i bad. Og  Alle hønnerne kommer efter fredagsbønnen ud af en dør i siden af moskéen.

For at dække hanlig/hunlig (altså genetisk/biologisk kønsomtale) bruges hønlig, hvor man ikke ved hvad der tales om. (Eksempel kunne ikke konstrueres, men genetikere vi har konsulteret har sagt, at et sådant tiltag er velkomment.)

For tvekønnede kunne det være oplagt blot at bruge høn, samt de andre tidligere nævnte konstruktioner, men da går man jo glip af præciseringen ved at bruge den ultragenerelle konstruktion. Og grupper af tvekønnede har ønsket en løsning på dette, da de føler det kan afhjælpe tabuiseringen af tvekønnethed. Vi foreslår derfor for tvekønnede at man bruger:

Istedet for han/hun: hønhøn
Istedet for ham/hende: hømhønde eller høndehøm (kan vælges udfra hvilken kønslig side af den omtalte person man vil understrege. Hvis man virkelig vil lægge sig meget fast på et køn kan hømmehøm eller høndehønde bruges, men det anbefales ikke.)
Og for hans/hendes: hømhøndes eller høndeshøm.

Vi takker for Deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, December 2009


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 11. august 2009

Kildekritik

Ingen kommentarer

Hvornår bruger folk på internettet lidt kildekritik?

Nu spreder nyheden om Lady Gaga skulle være hermafrodit sig som en steppebrand. "Beviserne" er et meget sløret upskirt-billede, samt et citat, angiveligt fra hende selv - hvor hun siger hun både har en pik og en kusse.

Citatet tages som afgørende bevis - de fleste som bringer det, gør sig ikke den umage at sige hvor det stammer fra - naturligvis fordi de ikke aner det, de har bare taget det fra nogle andre, som heller ikke aner hvor det kommer fra.
De som er en smule skeptiske, tror ikke på det er rigtigt. Men tror stadig på at citatet er sandt, blot at det er noget hun opdigter for at få opmærksomhed.

Men det stammer fra en satire-blog og er pure opspind - som åbenbart virkelig har remt en nerve med denne her. Det siger et eller andet sted en del om vores samfund - både om hvor ukritiske vi er, og hvad vi synes er saftigt at bringe videre.

Læs mere her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.