Den anden dag så jeg et indslag i TV2 Lorry, om at nogle ville have Dr. Louises Bro i Guiness Rekordbog som det mest cyklist-trafikerede sted i verden. Fint nok - bortset fra at de sagde Dronning Louises Bro! Hvilket desværre bliver en mere og mere udbredt fejl (ligesom H.C. Ørstedsparken). Men det har vel noget med historieløsheden at gøre, som der netop også i dag bliver klaget over.

Doktor Louises Bro i en tegning fra 1894.

For Dr. Louises Bro hedder naturligvis ikke Dronning Louises Bro, men Doktor Louises Bro. Opkaldt efter den dansk/italienske læge Dottore Gianfranco de Luis é Benutti, eller som han blev kendt som i Danmark, Doktor Louise.

Han var oprindeligt født i Toscana i 1779, men kom som ung til Danmark med sine forældre, på flugt fra Napoleonskrigene. Her uddannede han sig til læge ved Københavns Universitet, men rektor emeritus (N.A.L. Zahle) så sig siden sur på Gianfranco (der gik rygter om en affære som involverede rektors kone), og dengang var udlændingereglerne ikke retssikkerhedsmæssigt korrekte som idag, så man kunne blive smidt ud af landet for et godt ord.

Hvilket altså også skete for Gianfranco, som derfor afsluttede og forsvarede sin epokegørende doktorafhandling ved universitetet i Firenze - i hvilken han var den første til at beskrive og dokumentere eksistensen af kvinders klitoris. (I dag vil man selvfølgeligt nok hævde at kvinder var klar over det før - men det er altså første gang det blev videnskabeligt dokumenteret.)

Da han sidenhen også postulerede eksistensen af kvindelig orgasme, blev det Vatikanet for meget, og jorden begyndte at brænde under ham i Firenze - men i mellemtiden var Zahle gået bort, og der var en ny ikke-fjendtligt indstillet rektor ved Københavns Universitet, nemlig B. Scavenius. Derfor vendte Gianfranco "hjem" til Danmark, hvor han blev ganske kendt i selskabslivet som Doktor Louise.

I 1835 kom hans sidste store gennembrud, opdagelsen af den provokerede abort (Fosterfordrivelsesteknikken). Når man taler om at der første gang blev indført fri abort i Danmark i 1973 er det således ikke helt korrekt, for der var et par år fra metoden blev opdaget, til den blev forbudt i 1837, hvor abort faktisk var tilladt.

Efter denne opdagelse var kirken herhjemme - især indre mission, Grundtvig prøvede tildels at gyde olie på vandene - også ude efter Doktor Louise, men der blev ro omkring ham da Kronprins Frederik, den senere Frederik VII, gjorde ham til livlæge.

I 1850, i begyndelsen af Guldalderen, melder han sig i en alder af 70 som millitærlæge, og hjælper således ved fronten til at forsvare sit nye fædreland - men han rammes i lungen af en vildfaren kugle mens han er ved at lappe sammen på Bülow, og dør kort efter. Han blev sidenhen begravet på Assistens Kirkegaard i København.

Jeg synes det er trist at han i dag er så glemt, at man ikke engang kan mindes ham ved den bro fra 1887 som er opkaldt efter ham - og jeg synes godt man kan sende ham en kærlig tanke når man cykler over. Ikke mindst de berømte danske cykelpiger skylder ham en del, vil jeg hævde.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I en mærkelig undersøgelse siges det at konklusionen er at kvinder ikke har noget G-punkt. Selvom såvidt jeg kan forstå, de flest adspurgte kvinder siger de har et - men sådan er statistik så mærkværdigt?!

Men ligemeget - de adspurgte er jo briter, hvilket stort set burde udelukke dem. For der har vist aldrig været nogen der berømmede britiske mænd i en seng eller på et køkkenbord. Måske i en robåd på Themsen, men det er nu så få forundt.

Anyway, findes G-punktet? Naturligvis, siger mine erfaringer. Og egentlig er det ikke noget særlig stort mysterium. For klitoris påstås at være ganske stort, i forhold til hvad man kan se - lidt ligesom et isbjerg. Og G-punktet passer faktisk ganske godt med at være bagsiden af klitoris hvis man ser den forlænget, gående fra over urinrørets udløb, og indad mod skedevæggen.

Så hvis du spørger mig, er de der to fingre, som masserer den øvre skedevæg ekstra(plus)godt, egentlig bare en god klit-påvirkning - bare lidt bagfra, mens huden (og måske andre ting) samtidig påvirker forfra. Og det er ikke mærkeligt hvis påvirkningen giver en form for tissetrang - som ofte beskrives - da urinrøret er involveret.

Det kan godt være jeg er totalt anatomisk fucked up - men på mig virker det egentlig ret enkelt.

Og så skal man jo nok ikke glemme, at for 50 år siden anede de fleste mænd ikke hvad pokker klitoris var - udover måske en eller anden form for mytisk kvindeligt El Dorado. Sådan er det trods alt - vistnok - ikke i dag.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen. hovede. Vi kysser, og sammen smager vi på dig, på min stadig drivende våde arm og hånd.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er jo altså endnu lidt uvant med at have fået egen klitoris. Og jeg er ikke helt sikker på, at jeg er helt ligeså tilfreds med den idag, som jeg var i går. Synes bare den klør ganske forfærdeligt i dag, og mine fingre kan ikke rigtigt holde sig fra hele tiden at skulle pille ved den; men det giver altså ike længere samme vederkvægelse.

Og så er det som om den er svulmet mere op, og blevet rødligere. Jeg bliver snart lidt bekymret: er det normalt at det er på den måde? (Skal understreges at den endnu er fri for piercinger, så det er ikke derfor.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For en gangs skyld kan jeg være taknemmelig i forhold til insektverdenen. For jeg har fået et myggestik, lige i folden i huden i min hånd mellem tommel- og pegefinger. Det er ikke helt nemt at finde, men når det lykkes, og jeg kan massere stedet med mine andre fingre eller min tunge er det uendeligt tilfredsstillende.

Men der mangler lidt smag, altså!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg snakker om von Triers Antichrist.

Man bør da vel ellers være taknemmelig, når der kommer sådan en film med hård porno, som man nærmest er forpligtet til at se, hvis man gerne vil føle - eller lade som om - man er det mindste kulturelt indstillet.

Og det er ikke fordi jeg er nødvendigvis er skræmt af hverken sex, vold, voldsporno, klitorisafskæringer eller blodstyrtningsejakulationer. Fint nok.

Men jeg bliver sgu nervøs for de her omtaler af, hvordan filmen går ind og er en suggestiv surrealistisk billedeoplevelsesbudskab fra en depressiv hjerne, som mestrer det sprog.

Det kan - helt ærligt - godt bekymre mig om jeg kan holde til. Eller om det vil udløse en jekyll/hyde psykose; eller en total udfrielse; eller noget tredje.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.