Jeg blev i dag, i anledning af mit indlæg om postservative, spurgt hvad en ronkedor egentlig er. Jeg svarede:

En ronkedor er - udover at være et dejligt ord - betegnelsen for en gammel han-elefant, som er blevet sær og aggressiv, og udstødt af flokken.
Det er ikke mig der fandt på at hæfte det på Erik Ninn-Hansen, det skete under Tamilsagen. Jeg tror muligvis det allerede var i Niels Ufers Mens vi venter på retfærdigheden det først blev brugt.
Et rammende udtryk - og jeg tror også de Konservative var glade for det, for de kunne jo også bruge det til at lægge afstand.

 Det fik mig så igen til at tænke på dette stykke, Mens vi venter på retfærdigheden. Som jeg så i fjernsynet engang, og husker som gevaldigt underholdende. Og selvfølgeligt lærerigt på det der vel må betegnes som den mest betydende politiske skandale i min levetid, Tamilsagen.

Niels Ufer skrev selv stykket, baseret på hans afslørende artikler om sagen, som han fortjent fik Cavlingprisen for. Posthumt, desværre, for han døde af kræft inden uddelingen.

Men jeg kom så til at tænke på, om der var nogen måde at se dette stykke på - for det er en sag, det også er vigtigt at kende til for yngre generationer. For udover at tamilske flygtninge ulovligt blev afvist familiesammenføring, handler det om embedsmisbrug og magtfordrejning. Noget man altid må være på vagt for.

Og heldigvis - det kan man - set stykket, altså. DR har det som del af sit Bonanza - så her kan man finde det fulde Mens vi venter på retfærdigheden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.