Jeg synes det er en vigtig pointe DJØF-manden Per Hansen fremfører på Politiken.dk i dag: der er i statsløse sagen tale om brud på konventioner, men ikke lovbrud. Derfor har embedsmændene ikke haft pligt til at råbe op om sagerne udenfor integrationsministeriet - det ville faktisk være brud på alle mulige embedsmandsprincipper hvis de gjorde det.

Det er en stor forskel i forhold til for eksempel tamilsagen, som det er godt at holde sig for øje.

Jeg blev selv noget overrasket over det - for jeg havde umiddelbart regnet med, at når der var tale om konventionsbrud, var der også tale om lovbrud. Det tror jeg også der ville være i de fleste tilfælde - som regel (er mit indtryk), når traktater og konventioner ratificeres, indføres der samtidigt love som føler dem herhjemme.

Men om jeg har forstået det rigtigt eller ej er næsten sagen uvedkommende - for en sådan lov ville ikke kunne indføres herhjemme, uden en grundlovsændring, fordi der er tale om statsborgerskab - som ifølge Grundloven kun kan tildeles ved lov.

Så konventionerne her er i dansk perspektiv at se som en principerklæring - så er det op til administrationen - Integrationsministeriet - at lade folk komme på den liste, som folketinget årligt stemmer om. Men hvis folk ikke kommer på listen er der ikke tale om et lovbrud.

Det er muligt det lyder som flueknepperi, men flueknepperi er også netop hvad embedsværket er opbygget på. Og jeg må sige, med de oplysninger oveni de tanker dagens Informations-afsløring satte i værk, har jeg fået væsentligt mere sympati og tiltro til embedsmændene i Integrationsministeriet.

Som jo er dem, der er blevet fremstillet som i bedste fald inkompetente, i værste fald forbryderiske - og så med en langsommelig minister, som vel nærmest til at starte med var blevet ført bag lyset, og ihvertfald ikke kunne drømme om at gøre nogetsomhelst forkert, og slet ikke i forhold til Folketinget.

Der viser det nye billede nogle embedsmænd, som var klar over at der blev opereret i strid med konventionerne (hvilket giver ministeren et juridisk problem, når Folketinget - naturligt - har indtryk af at konventioner bliver fulgt), men pligstskyldigst gjorde ministeren opmærksom på dette - hvorefter hun gav direkte ordre til at den konventionsstridige praksis skulle fortsætte. Og iøvrigt i forhold til Folketinget har kommunikeret på en måde, som det er meget svært at se kan være andet end i strid med Ministeransvarsloven.

Sandheden er næppe så sort/hvid - derfor er det da også helt vanvittigt at der overhovedet skal ventes på en rapport, strikket sammen af forskellige grupper i ministeriet, som alle potentielt risikerer et strafansvar for hvad der er sket. Den rapport har habilitetsproblem skrevet over hele omslaget.

Derfor er der ubetinget grund til at der nedsættes en form for uvildig undersøgelse, hvor de involverede kan udtale sig - med vidneansvar.

Også for at få belyst, hvad der ledte op til at den konventionsstridige praksis blev indført, og ikke mindst hvornår. Både Lars Løkke og Birthe Rønn hænger sig meget i årstallet 1999, men det årstal klinger hult.

Men skal jeg være helt ærligt, synes jeg det var storartet Lars Løkke ikke fyrede Birthe Rønn i dag. Des længere denne sag kører, des mere vil den blive en klods om benet. Ligesom jeg ikke er sikker på der vil blive kørt en sag - som jeg mener det er nødvendigt sker, for at få alt afklaret - hvis Birthe Rønn fyres eller trækker sig for tidligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.