Nu er Per Stig Møller ude med, at hvis man overhovedet taler om at trække tropper hjem fra Afghanistan, så er det en støtte til  Taliban.

Jeg må sige, jeg ved snart ikke hvem man støtter ved at have  soldater der,  eller  ej. Men jeg kan genkende retorikken: det er den samme,  som da regeringen Fogh desperat prøvede at fastholde at det gik ufatteligt godt i Irak, og hvis man sagde andet var man landsforrædder. Stærkt inspireret af Bush -regeringens fremgangsmåde.

Jeg må  tilstå, at jeg har skelnet mellem indsatsen i Afghanistan og i Irak.

Hvor  jeg  altid omkring Irak  mente  krigen  var  ulovlig,  hul  i hovedet,  hykleri, massemord, en forbrydelse mod menneskeheden & mange andre ting,  har jeg  ment  krigen  i Afghanistan  var berettiget.

I første omgang som direkte reaktion på 11. september,  og  siden  med  (FN  mandat) som  et forsøg på at hjælpe et demokrati på vej. (Jeg mener ikke man kan indføre demokrati ved at presse det ned over hovedet på folk,  men at det muligvis kan lade sig gøre hvis man alligevel er i landet af andre årsager.)

Jeg har set det  som  en meget svær opgave, som nok blev nærmest umuliggjort da man fjernede størstedelen af tropperne for at sende dem til Irak. Men  stadig  så  jeg indsatsen  som havende  et vist moralsk fodfæste. Og da jeg er ret pacifistisk indstillet siger  det faktisk en del.

Men det er jo blevet mere og mere tydeligt, at det demokrati der skulle hjælpes på vej, ikke er et demokrati.  Eller måske rettere, at folket ikke ønskede et demokrati; og det er jo også en form for demokrati. Det skal de jo have lov til - men jeg ser ingen grund til at vi skal støtte det, hverken økonmisk eller millitært.

Og det e r vel ikke kun mig det er blevet klart for, som  tiden er gået. Så meget, at den officielle forklaring på  hvorfor vi er der, nu i følge Per Stig Møller ikke længere er hovedsageligt for at hjælpe et demokrati eller kvinders rettigheder,  eller hvad der nu ellers er blevet sagt gennem tiden.

Nej, nu er det for at forhindre taliban og al-Qaeda i at få et frirum, så de kan lave træningslejre og angribe  Vesten og destabilisere Pakistan.

Altså  selvforsvarskortet. Og det har jeg aldrig tillagt nogen værdi,  og gør det stadig ikke. Hvis det udelukkende handler om at stope træningslejre kan det gøres fra luften,  og der behøves ikke landtropper.

Faktisk troede jeg at det kun  var Bush-regeringen  der havde kørt på selvforsvarskortet. Jeg så så i en udsendelse for nyligt, at der længe i NATO  havde været en splittelse  mellem USA og resten om hvad formålet var - men at man nu var kommet til enighed (egentligt  utroligt at  have kørt en  krig  i 8 år uden enighed om formålet?). På det tidspunkt troede jeg, den nye enighed bestod  i opbygningen af demokrati.

Men det  kan jeg forstå på Per Stig Møller, at det ikke længere er tilfældet, at det ikke længere er formålet. Jeg kan  ikke lade være at spekulere på, om den nye enighed i NATO er den nye generalsekretærs fortjeneste?

Ihvertfald... hvor jeg tidligere har kunnet se et formål,  kan  jeg i dag fuldstændig afklaret sige, at  jeg ikke længere kan se et formål. Ikke med hvad der sker i landet, og slet ikke med de nye politiske udmeldinger.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.