Da jeg i morges så historien med, at Lene Espersen endnu engang ikke kunne komme til møde med Hillary & Co gibbede det jo i mig for at skrive noget satirisk.

Noget om ferie i Kasakhstan, og ikke kunne komme fordi man skulle overholde hviletidsbestemmelserne.

Men jeg besluttede mig for, at det ville jeg ikke - det var jo næsten synd for hende, når hun nu faktisk dennegang forsøgte.

Det er en beslutning jeg holder fast i. Selvom det har været svært i løbet af dagen, som historien har udviklet sig: for det kan jo godt være, at hun ikke var den eneste som blev fordrevet fra lufthavnen, men det lykkedes altså tilsyneladende for alle andre at nå frem, alligevel. Sådan kan det jo gå, og det har garanteret ikke været noget hun kunne gøre ved.

Og at gøre grin med at hun prøvede at nå frem til frokosten, efter mødet var forbi, ville jo virkelig være under bæltestedet, selvom det kunne lyde rigtigt morsomt.

Den usbekiske ambassadør?

Nu siger hun så, at hun vil indkalde den usbekiske ambassadør, og klage over at hun ikke kunne få tilladelse til at flyve over Usbekistan, og derfor ikke kunne nå frokosten. Der er så bare den hage ved det, at Danmark ikke har diplomatiske forbindelser med Usbekistan, og der derfor ikke er nogen ambassadør at klage til - men det ville virkelig være for meget forlangt, at en udenrigsminister skulle være klar over det, inden man begynder at varme op til diplomatiske skærmydsler.

Og Politiken synes jeg er rigtigt onde, når de påpeger at et større kontingent danske soldater ikke kunne nå hjem på påskeferie fra Afghanistan, fordi de ikke kunne få overflyvningstilladelse over Usbekistan - og at det ikke dengang gav anledning til diplomatiske samtaler - for dengang var det jo Forsvaret der klokkede i det, og glemte at udfylde de rigtige papirer.

Så alt i alt er jeg glad for at jeg ikke laver sjov med Lene Espersen i denne omgang - selvom det er svært at lade være.

(Og hvis man undrer sig over titlen på indlægget, er det fordi jeg før har været inde i nogle af de samme diskussioner med mig selv, i anledning af Lene Espersen.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.