Jyllandsposten har en noget speciel vinkling på de danske tilskadekomne soldater i Afghanistan: for de er så ilde tilredt, og så multiamputerede og med så ekstreme indre skader, at lægerne på Rigshospitaler bliver trænet på helt nye måder. Ikke bare indenfor sammenlapning, men også med genoptræning - og det kommer jo andre patienter til gavn.
Faktisk er det hele så solstråleagtigt, at hvis vi ikke havde den krig, måtte vi vel gøre noget for det. Sprænge nogle soldater i luften herhjemme, for eksempel.
Eller måske vi kan provokere alverdens muslimer bare lidt mere, så vi kan få nogle fanatikere til at sprænge nogle ordentlige terrorbomber herhjemme? Så kan lægerne virkelig få noget at arbejde med, og komme i god træning? Måske er det faktisk den samfundsnyttige opgave Jyllandsposten konstant arbejder henimod?
Jeg ved det ikke. Men jeg synes da det er godt, at der er nogen der kan få noget godt ud af den krig. Og at der er nogen der kan få øje på det, ikke mindst.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
5 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar