Jeg har altid haft en idiosynkrasi mod Mødrehjælpen. Uden at jeg egentlig har vidst hvorfor, var det bare en organisation jeg havde noget imod - uden rigtigt at kunne sætte en finger på hvad.
Så da dele af Blogland her op til jul gik i velgørenhedsmode og foranstaltede en indsamling til fordel for Mødrehjælpen, valgte jeg at stå uden for. Ellers ville jeg muligvis have deltaget, om ikke andet så for at komme mere ind i blogger-communitiet og/eller måske scorer et link hertil.
Men jeg valgte altså, at det ville jeg ikke. Tilgengæld fik det sat noget i gang i baghovedet, så jeg nu helt klart ved hvad jeg har imod Mødrehjælpen. Og jeg synes faktisk det er en forbandet god grund.
Det jeg har imod Mødrehjælpen er navnet. Mødrehjælpen. For hvorfor er det kun mødre, som har brug for hjælp - hvorfor ikke fædre?
Og det er det da heller ikke kun - i Om Os skriver de selv, at de støtter børnefamilier, som har det svært. Men det er næsten værre.
For hvorfor så det navn? Som jeg ser det, er det med til at fastholde en gammel forestilling om at det er mødre som er de naturlige (og eneste) børnepassere. At hvis en far er alenefar, er det unormalt og mod naturens orden.
Og det kan da godt være, at det stadig er sådan for det overvejende flertal, at det er moren som har mest med ungerne at gøre. Men hvis man gerne ser det udjævnet - så er det da ihvertfald det helt forkerte signal at sende.
Og det er jo ikke fordi, det kun er "synd" for enlige fædre, at de ikke kan anerkendes som ligeværdige. Mødre/kvinder fastholdes jo også i, at det er dem der er de rigtige, Mødrene. Hvilket de muligvis kan have det fint med, hvis der er et martyrkompleks, som skal fodres - men det kan jo også være meget begrænsende.
Nej, jeg synes simpelt hen, at Mødrehjælpen på grund af sit navn, er sexistisk, og hjælper til at fastholde mennesker i forældede kønsroller. Navnet kan have haft en gyldighed op til 70'erne, men jeg synes faktisk det er en skændsel at det ikke er rettet endnu.
Til Forælderhjælpen, for eksempel. Det synes jeg faktisk lyder helt ok.
(Og det her skal ikke tages som et angreb på hverken de, som arbejder for organisationen, eller de som støtter den, på den ene eller den anden måde. De har garanteret hjertet på rette sted, og gør sikkert meget godt for mange. Men det ændrer altså ikke ved min holdning til navnet.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
4 dage siden
3 kommentarer:
Jeg har tænkt den samme strejftanke, men afvist den igen, for det er da pedanteri at kalde Mødrehjælpen sexistisk. Mødrehjælpen hedder vel, hvad de hedder, fordi begrebet enlige, trængende fædre ikke fandtes, da de blev oprettet. Jeg er sikker på, at hvis en alenefar trængte til hjælp, ville han kunne få det hos Mødrehjælpen. Har du været i deres butikker? Har du set det kæmpe frivillige arbejde, de foretager?
Du skulle se nogle af de cases, der bliver beskrevet. Enlig mor, voldelig eksmand, fire snottede unger der ikke kan få legetøj til jul. Hvis dét behov ikke kan trancendere vores forestilling om hvad der bør være kønsneutralt synes jeg, vi er nogle pedanter.
Jamen, så må jeg jo påtage mig at være superpedant.
At navnet naturligvis gav fuld mening, da organisationen blev oprettet, ændrer efter min mening ikke ved at de har haft mange år til at ændre det, efter kønsrollerne blev blødt op. Og det synes jeg sådan set er ok at pointere.
Nu du spørger, husker jeg at jeg faktisk har været der, med min eks for ca 10 år siden. For at donere noget tøj, såvidt jeg husker. Og jeg kan også huske, at jeg var sådan "går det nu an", over at jeg var med (for at slæbe tøjet) - fordi jeg havde billedet af noget Grevinde Danner-agtigt, hvor mænd absolut ikke var velkomne.
Blame it on at være vokset op blandt halv-militante feminister i 70'erne.
(Og bare vent - snart kaster jeg mig sikkert over, hvorfor jeg ikke rører sharon-frugter!)
(Der skulle have været en smiley til sidst - den får du så her:
;) )
Send en kommentar