Jeg kan jo ligesågodt bruge min feber tilstand til at komme af med noget af det brok, som ellers bare ligger og flyder. Som jeg gjorde det med Mødrehjælpen igår.

Men nu føler jeg altså behov for at komme af med noget, som piner mig hver december efterhånden. Eller sådan føles det ihvertfald, efterhånden.

Den der, The Julekalender.

Hvorfor helvede er det at vi skal trækkes med den, år efter år? Jeg fatter det ikke - jeg synes det er lort med lort på, med et tykt lag af lort indimellem. Jeg kan ikke se nogle kvaliteter i den, overhovedet. Og jeg har aldrig kunnet det - selvom jeg hver af de mange, mange gange den genudsendes giver den en chance - måske er der bare noget i den jeg ikke har fattet.

Men hver gang må jeg gå fra tv'et inden jeg smadrer det, med følelsen af at gumle på en peanutbuttersandwich, hvor peanutbutteret er erstattet med lort - dog med samme konsistens som peanutbutter.

Indimellem støder jeg så på folk, der taler om hvor morsom den er. De er så allesammen jyder. Altid. Hvergang. Og det er fint nok - jeg forstår godt at humor kan være forskellig i forskellige kulturer, og med forskellige sprog.

Men hvis det er så egnsspecifikt, kunne det så ikke nøjes med at blive sendt på nogle af de jyske regionalkanaler. I det mindste nogle af årene. Så vi andre ikke skal risikerer at komme til at åbne for en hysterisk fistelstemme i tide og utide, når vi tænder or tv'et? År efter år efter år i december.

Specielt absurd er det, når man tænker på hvad TV2 gennem tiden har produceret af voksenjulekalendre, som ligger kvantespring foran i kvalitet. Det klareste eksempel er naturligvis Andersens Julehemmelighed, men der har også været andre interessante, tankevækkende og eksperimenterende, som kunne bruge et gensyn, hvis TV2 ikke vil producere nyt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.