Leoparddrengens
Public Key

mandag den 16. maj 2011, kl. 22.58

Blogger-status og manglende indlæg

Jeg regner egentligt med at skrive noget mere om Bloggers slemme nedbrud den anden dag, som jeg lidt følte mig involveret i, fordi jeg havde noget at skrive om de fatale fejl der var opstået - hvorfor de måtte rulle hele deres opgradering tilbage.

Håber mit indlæg klarer sig...
Men da det indlæg stadig mangler, vil jeg blot lige udbrede mit kendskab til Bloggers status - da det vist ikke er alle som følger med på Blogger's egen blog. Men altså, i følge den skulle stort set alle de blogindlæg, som i første omgang blev mistet - da de rullede hele opdateringen tilbage - skrevet mellem onsdag og fredag, nu være genoprettet. Hvis de ikke er kommet tilbage, skal man checke om man har indlæg liggende som kladde - de har muligvis fået status af det.

Men for mit vedkommende er de bare ikke hverken genskabt eller gjort til kladde. Og jeg ved at det samme er sket for ihvertfald én anden blogger, Fairy Unleashed.

Blogger har så også lavet en side, hvor man kan skrive hvis man stadig oplever problemer. Og den vil jeg da klart alle til at bruge, hvis der mangler indlæg. Det er da lidt synd, hvis Blogger går rundt i den tro at alt er velforvaret, hvis der er en stor del som faktisk mangler indlæg.

Skriv også gerne en kommentar her, hvis du har mistet indlæg, og de ikke er kommet igen. Det kan være interessant at vide hvor mange det drejer sig om.

Åh - og mens jeg husker det: jeg kommer nok ind på det igen, når jeg skriver mere om hele nedbruddet, men det kan være det er et meget godt tidspunkt at minde om, at man kan lave back-up af sin Blogger-blog. Nu hvor det har vist sig hvordan ting kan gå galt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er virkelig DRØN ærgerligt med de forsvundne indlæg. Jeg har meldt det til Blogger, men der er ikke dukket noget op.

ØV

Leoparddrengen sagde ...

Jeg har lige konstateret, at mine indlæg er blevet restored i løbet af i dag!

De lå som kladder, med dags dato (men rigtigt klokkeslæt), og der var indsat ekstralinieskift. Og kommentarer mangler (stadig?).

Men det er da i det mindste et fremskridt, hurra! Men om de så er kommet på fordi jeg skrev til Blogger via formen, eller som del af fortsat restore ved jeg ikke.

Anonym sagde ...

Super, så vil jeg prøve at være tålmodig og fortrøstningsfuld. :)