Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 27. august 2009, kl. 19.26

Interview med Naser Khader, DF


Naser Khader, du har så valgt at skifte fra Konservativt Folkeparti til Dansk Folkeparti?

Ja, jeg blev ærlig talt vred og skuffet over, at så mange menige konservative lokalformænd begyndte at erklære sig uenige med mig og mit forslag om et demokratisk burkaforbud. Det er jo faktisk en ret udemokratisk fremgansgsmåde fra deres side, efter at partileder Espersen har sagt at hun er enig med mig.

Mener du ikke der er en fare for at folk vil undre sig over at du skifter parti så tit?

Nu er det jo ikke mig der har ændret holdning, det er partiet. Bemærk hvordan det var en ensstemmig folketingsgruppe som støttede mit forslag da jeg fremlagde det!

Bortset fra Charlotte Dyremose?

Hun var ude og strigle sin hest. Så har man jo ikke rigtigt noget at skulle have sagt!

Men nu er du så i Dansk Folkeparti. Føler du dig hjemme nu?

Ja, det må jeg sige. Jeg overvejede godt nok først CD, men da jeg prøvede at ringe til Louise (Frevert, red) fandt jeg ud af partiet var lukket. Så blev det DF og det er jeg glad for. Jeg tror jeg er enig i 90 % af partiets politik!
Det var også det Simon Emil Ammitzbøl sagde da han meldte sig ind i Liberal Alliance?

Hvem er Liberal Alliance?

Nå... glem det. Så du har ingen problemer med Pia Kjærsgaard?

Nej, tværtimod. Jeg har fået hendes navn tatoveret på min arm, lige under hvor der står demokrati. Det er rigtigt rart med en stærk leder, her er der ikke nogen latterlige lokalformænd der laver ballade. Og så har vi iøvrigt også en Espersen som er chefideolog her, og han er helt enig i mit burka-forbud forslag!

Du sagde engang at din vigtigste opgave var at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse?

Ved du hvad... der blev sagt så meget dengang, og jeg begik mange fejl og det har jeg indrømmet. Så skal vi nu ikke lade være at grave mere i det?

Jeg har hørt rygter om at Morten Messerschmidt kaldte dig en fejlfarve da han hørte om din indmeldelse?

Sagde han det? Haha, Morten er så sjov. Vi er faktisk rigtig gode venner, vi var til frokost ude hos Pia sammen.

Var det der han sagde: "Vi hehøver slet ikke bestille taxa, vi har jo Naser?"

Ja, det er det jeg siger, han er hylemorsom. Haha.

Så du føler du er faldet godt til?

Ja, jeg føler mig mere hjemme end nogensinde. Endelig har jeg fundet et parti der deler mit værdigrundlag!

Og du tror ikke det giver problemer hos vælgerne?

Nej, det kan jeg ike forestille mig. Hvorfor skulle det dog det?

Jamen, vi siger held & lykke så!

Tak!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

1 kommentarer:

Annika sagde ...

Fniiiis. That was fun, tragic but fun.